tirsdag den 16. september 2014

Septembertur til Estland - Tallinn

Så er vi i Tallinn, og der var tid på egen hånd. Den første dag brugte jeg til at se lidt alternative steder.
Jeg besøgte Tallinn Designmuseum, som er en samling af trykte tekstiler fra 1930 og frem og der er lidt møbler og brugskunst på 2. salen. Midtvejs var der en udstilling af Gudrun Sjødins Muhu kollektion fra efteråret 2013. Men underligt at tænke på at det at disse smukke mønstre allerede er forældede i tidens trend, da en ny efterårskollektion er fremme nu.
Derefter gik turen til bydelen Kalamaja. Det er et håndværkerkvarter fra 1930'erne med gamle træhuse og småindustri. Kvarteret tiltrækker nu kunstnere, arkitekter og unge familier, så huspriserne er på vej op. Der var flotte huse, som er istandsat...

og huse, som trænger til en kærlig hånd.

Gamle fabriksbygninger bliver indrettet til butiksfællesskaber. Her ses den fælles gang, og så ligger butikkerne side ved side. Retrobølgen hersker også i Tallinn.


Rotermann-kvateret ligger lige op til den gamle bydel og på vores vej til hotellet.
Det er et gammelt fabrikskompleks - en rugbrødsfabrik -  som er renoveret og nyt er bygget til.
Denne gang var der meget liv i kvarteret

 Her en kunst-workshop
 Meistrite Hoov er en hyggelig gård i den gamle bydel, og cafeen er vidt berømt for deres chokolader. Vi holder en lille pause efter byvandringen.
 Jeg måtte også ind til Naiiv igen for at se på nyhederne. Vi var flere, som gerne ville købe, men ulden er for krads efter vores standard. Mønstre og farver er flotte og klare og med rod i den estiske kulturarv.

Ved afrejse bugnede de flestes kufferter. Der var blevet handlet intenst. På vores facebookgruppe har mange lagt deres indkøb frem, og her ser I mine. Efter 3 besøg i Estland er der ikke mange bøger, jeg ikke har bragt med hjem. Jeg har ved de tidligere besøg overvejet at købe et sjal, men har købt garn i stedet. Nu fik jeg et færdigt sjal med hjem.
Men nu er det slut med besøg lige foreløbig. Jeg føler mig beriget ved at lære denne lille nation at kende. De har så meget at byde på, og jeg kommer gerne igen på et senere tidspunkt.

Anu Raud - Heimtali museum

Den næste dag skulle vi videre til Tartu, men jeg havde fået anbefalet, at vi også så Heimtali Museum, som er en afdeling af National Museet i Tartu. Det har til huse i en gammel skolebygning, og jeg havde meddelt vores ankomst, men ikke bestilt rundvisning. Jeg vidste ikke rigtigt, hvad det var, så måske skulle vi bare lige ind på et kort visit.
Lige inden ankomst havde jeg fortalt om, at tæt på boede en meget kendt væver, strikker og underviser, Anu Raud. 
Stor var min overraskelse, da jeg kom ind og museumsdamen præsenterede sig som Anu Raud. Det var hende som skulle fortælle og vise rundt. Fantastisk!
Vi blev budt velkommen, og Anu Raud begyndte at hente forskellige tæpper frem fra skabet. Museet har samlet et utal af broderede, strikkede og vævede tekstiler, 

Ovenpå var der ligeledes kister, skuffer og skabe med tekstiler, som blev vist frem for os.

 Her måtte vi røre, hvis vi havde hvide bomuldshandsker på, og en del af os ser nu bedst med fingrene.
Handsker og vanter er strikket på pinde 1 - 2 og var ment til fint brug, bryllup, kirkegang og højtider.
I det næste rum var en stor samling strikkede dyr. I sin bog Pattern Puppets fortæller hun om, at hun en dag - nogle år efter at Estland var blevet en selvstændig nation i 1991 - tog til Tallinn, og hun fik et sjok, da hun udvalget af lyserødt plastik og andet skrammel i legetøjsbutikkerne.
Hun tog hjem og begyndte at strikke legetøj til børn. De skulle vokse op med det oprindelige materiale brugt gennem generationer, nemlig ulden og hun strikkede de overleverede mønstre ind i figurerne, så børn kunne blive fortrolige med dem.

Det er også blevet til en hel samling af fingerdukker, som er lavet sammen med Anu Kotli, en veninde af Anu Raud


Efter besøget på museet blev vi inviteret hjem til Anu Raud. Anu bor i sine bedsteforældres hus og hylder det enkle liv. Hun befinder sig bedst mellem sine får, sin hund, sine blomster og æbletræer.
Anu er en stor personlighed og et samlingspunkt for hele Estland. Hun har været omdrejningspunktet i bevarelse af estisk folkekultur, og hun er professor emeritus ved Det estiske Kunstakademi.
Hun underviser stadig studenter fra Viljandi Kulturakademi. De undervises på museet og bor i den ene længe af Anu Rauds hus.Hun kan have 10 boende af gangen, og de er der typisk i en uge.

Til stedet hører naturligvis en sauna og en lille sø, og fårene går rundt om det. 
I værkstedet var ophængt en del af Anu Rauds vævede tæpper

Hun har en stor enkel gobelinvæv opstillet inde i sit væverum, og farverne var fordelt i kurve. Der findes ikke plastik i det hus.
Det, som skulle være et kort besøg, blev til et ophold på 3 timer, og vi følte os alle berigede, da vi tog derfra. Vi havde mødt en fantastisk kvinde!

mandag den 15. september 2014

Septembertur til Estland - Muhu

På turen rundt i landsbyen, Koguva havde vi guide på, men ikke den samme som sidst. Mai havde ferie, men vi mødte hende senere på workshoppen. Se flere billeder fra junituren her.

Der var to nye udstillinger i forhold til sidst. Det første rum havde arbejder af Anu Kabur - medforfatter til den store bog om Muhu patterns and design - hun broderer og er bosiddende på øen.


Solen skinnede, der var helt stille, og mosset voksede grønt og tykt. Vi følte en  helt særlig stemning.

I dette rum var der udstillet vævede Muhu- nederdele. Orange var den oprindelige farve, men under 1. verdenskrig kunne man ikke få det orange farvestof.

Der var lagt miner ud i farvandet rundt om Muhu og dristige mænd risikerende liv og lemmer ved at få fat i en mine, åbne den og få fat i sprængstoffet. Det kunne nemlig farve stoffet gult.

Hver nederdel har sin bort.
Frokosten blev indtaget her (billede lånt af Carina L)

 Derefter var der workshop, og de havde fået fat i flere engelsktalende undervisere.
Vi kunne vælge garn blandt disse flotte farver


Septembertur til Estland - Haapsalu

Septemberturen følger stort set samme spor som turen i juni, men med små ændringer og en ny oplevelse.   
Vi er startet i Haapsalu med sjalerne, hvor vi har den første workshop, og denne gang er holdet delt i to.
En turist vil gerne være med og får en plads. Hun er fra Australien, men hendes mor kommer fra Estland.

Vores underviser er den ældre dame til venstre. Hun er også medforfatter til bøgerne om Happsalu-sjalerne. Kvinden med sjalet om skuldrene oversætter fra estisk til engelsk.

Deltagerne strikker en lille prøve i det tynde garn ( 1400m/100g) og der strikkes på lige træpinde 3½,
De små knuder kaldes "nupps" på engelsk, og når et sjal har "nupps" er det garanti for, at det er håndstrikket

Belært fra junituren er hylderne fyldt med forskellige strikkebøger. Det er jo første dag, hvor der kan handles. En skam at jeg ikke fik taget et billede, da vi har forladt butikken!
Der handles livligt!

Mange købte garn med hjem, og en del købte sig til et færdigt sjal i erkendelse af, at man nok ikke får et strikket selv. Jeg har garn til to liggende, men det er ikke blevet til noget, så nu skulle det være. Jeg købte derfor også et.

Det havde regnet lidt først på dagen, men da vi kom til hotellet, skinnede solen, og vi nød hotellets gode beliggenhed.
Frokosten blev indtaget i Kuursaal, som havde åbent fordi vi kom. Vi følte os meget beæret.

Efter aftensmaden syede vi knapper efter Kate Davies' anvisninger.
Jytte var underviseren, hun havde prøvet det før.

Næste morgen vågnede vi op til en diset sol og kørte mod Muhu.

lørdag den 6. september 2014

En letvægter

Når man skal ud at rejse, gælder det om at have det rette strikketøj med, det må ikke veje for meget, og det må ikke være kompliceret.
Jeg har ramt begge parametre. Den trøje, jeg strikker, vejer KUN 80 g og er strikket på rundpind i glatstrik.
Jeg var på besøg hos Tøndering Strik og faldt for dette usædvanligt bløde, overlækre japanske mohairgarn.

Trøjen bliver let som et fnug, for her ligger hele garnbeholdningen, 4 x 20 g, vupti, så har man en trøje.
Jeg købte firkantede strikkepinde og fik at vide, at man skal et halvt nummer op i de firkantede. Jeg har hørt flere rose dem til skyerne, og kvinder som har været plaget af dårlige skuldre, kan pludselig strikke igen med dem i hænderne. Jeg har nu ikke mærket den helt store revolution, men de er dejlige at strikke med. Dog er det lidt svært at se maskerne på en mørk pind i det tynde garn, så jeg har skiftet til mine lace-pinde. Men på flyet skifter jeg tilbage til træpindene, jeg skal ikke en gang mere miste mine strikkepinde pga af en emsig kontrollør i security.

Christian var med mor og mormor på kaffebar i Festugen. Han er nu blevet 3 måneder og er et dejligt lille barn.
Bestilling i netbutik:
PS: Jeg må lige gøre opmærksom på, at jeg ikke sender varer ud i den kommende uge (uge 37). Opskrifter sendes online, og så er opholdsstedet jo ligegyldigt.

mandag den 1. september 2014

Udstilling på Skanderborg bibliotek

I dag har jeg været i Skanderborg for at sætte en udstilling op på biblioteket i Kulturhuset.
Biblioteker er et dejligt udstillingsområde, da strik og bøger går godt sammen.

Onsdag aften skal jeg holde et foredrag,og deltagerantallet er lige udvidet, så der er ledige pladser. Men workshoppen 23. september er udsolgt. Der arbejdes på at arrangere en ny workshop senere på året

Om en uge går turen igen til Estland med et nyt hold strikkere, det bliver spændende at møde dem i lufthavnen.

Flere ture er under overvejelse, og i morgen har jeg et møde med min rejsearrangører, så jeg kan høre lidt om mulighede og priser. Så arbejder jeg videre derfra.

lørdag den 16. august 2014

Et tørklæde med stedmoderblomster

I dette forår har stedmoderblomsterne aldrig været flottere, sådan forekommer det i hvert fald mig. Farverne var så klare og blomsterne store, og det skyldtes sikkert det dejlige forår, vi havde.
Jeg blev inspireret til at lave dette tørklæde med mange variationer af blomsten. Hver række består af 3-4 forskellige typer, så man lærer ikke lige en rapport. Men lidt udfordring skal der være.

Min store gunnera danner baggrund. Den er nok 25 år gammel.
Eneste ulempe ved den er, at den skal vinterdækkes, og de spirende blade tåler ikke en frostnat, efter at vinterdækket er fjernet.
Som det ses fik den et svirp af frosten.

Jeg har leveret diagram og farver, min mor har udført strikkearbejdet, og til slut har jeg strikket kanten.
Et fint samarbejde.

Strikket på rundpind 3½ og klippet op. Derefter er kanten strikket på og det var en ordentlig omgang. Cirka 1080 m hele vejen rundt!
Mål: bredde 50 cm, længde 2 m
vægt: 320 g
Strikket i totrådet shetlandsuld løbelængde 540 m
Opskriften er i netbutikken og strikkekit kommer, men det kniber at få bundfarverne lige nu.  
Jeg vil prøve at lave diagrammet om til et sjal med enkelte variationer.
 27. august: Der kan købes strikkekit nu! Besøg webshoppen