Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rejser. Vis alle opslag

tirsdag den 28. april 2015

Hollandsturen og nyt strik



Bog nr. to er udkommet, bliver senere oversat til engelsk.

Jeg har ændret turen til Holland til en flytur, så er vi ikke afhængig af deltagerantal. På en bustur, skal bussen helst fyldes op, så der er mange til at dele leje af bus og chauffør. Når deltagerne selv bestiller flybillet, er vi ude over at deltagerantallet helst skal op på et vist antal.
Desværre er datoerne også ændret for at få plads på hotellet, så turen er rykket frem til først i september. Læs mere her
 Jeg er i gang med en bluse strikket top down med sadelskulder og ud i et.
Jeg har længe ønsket at strikke en anden facon end raglan, der er så mange spændende måder med "contiguous"
 Modellen er fundet på Ravelry og hedder Light grey Structure
 Opskriften er beskrevet omgang for omgang, indtil man når til bullen, og hvis man følger den, passer det på punkt og prikke. Men jeg har strikket  drejede vrangmasker som hælder skiftevis til højre og venstre (m 1r pw - m 1 l pw - jeg lærer hele tiden nye forkortelser)  for selv om det er et enkelt mønster, skal man hele tiden passe på at udtagningerne passer til ret og vrang-omgangen på hver 3. pind. Men det er altsammen fremragende taget højde for i opskriften.
Nu er det så blot rundt og rundt, og min interesse er aftagende. Sådan går det ofte, når udfordringerne falder i intensitet.
Jeg strikker i dobbelt lammeuld 800m/100g på p 4. Jeg kan med det samme se, at halsen skal have en kant, og det er ellers ikke meningen. Jeg skulle nok have brugt en kabelopslagning, så kanten kunne blive mere fast.

tirsdag den 21. april 2015

Færøerne - en begivenhedsrig uge

Det har været en meget begivenhedsrig uge. Mandag d. 13. april sad en stor flok i Kastrup og ventede på at flyet skulle lette til Færøerne kl. 13. Så blev afgang udsat til kl. 18 pga for megen vind. Kl. 19 kom vi afsted, men kredsede 5 kvarter over Vagar uden at kunne lande, og så fløj vi til Bergen. Her fik vi brændstof på og satte igen kursen mod Vagar, hvor vi så landede kl. 2. kl. 3.30 lå¨vi i vores senge på hotellet. Sikken start!

Hotel Færøerne er et smukt hotel, som er bygget med behørig hensyn til naturen af Friis og Moltke. Det er restaureret i de seneste år. Vi gik ned i byen - en tur på ca. 15 min. På vejen op til hotellet fik vi både varmen og røde kinder. Det blæste stadig en del og vejret skiftede hvert femte minut - snart regn, snart sol.

Tirsdagen blev brugt i Torshavn. Det er en overskuelig lille by på 18.000 indbyggere, og her ses Tinganes med havnen i baggrunden.

 Vejret var til varmt og vandtæt tøj, men det var vi jo forberedt på.
 Nordens Hus måtte vi bestemt besøge, og det er virkelig nordisk. Alle lande har bidraget med materialer til huset. Der foregår mange spændende arrangementer i huset, da vi besøgte det, var der symfonikoncert for børn.

 Tirsdag aften spiste vi vores første middag sammen. Vi skulle ellers have været samlet mandag aften, men kun 5 personer kom rettidigt frem.
 Onsdag havde vi en udflugt til Kirkeby. Vi så Magnus katedralen, Olavkirken og i kongsgården mødte en kone op med meget kort varsel og fortalte om stedet. Familien Patursson har boet på stedet i 18 generationer, og det var fru Patursson som meget levende satte os ind i historien. Hun skulle senere til strikkefestival, så hende mødte vi flere gange.
Trondur Patursson er også fra den familie.
Kl 15 kom bussen og hentede os og vi kørte til Fuglefjord. En smuk by med 1800 indbyggere, som ligger i en lille fjord, og her skulle vi tilbringe de næste 3 dage.

Vi blev modtaget i medborgerhuset, hvor festivalen havde til huse og disse to damer, Jastrid og Eileen havde vi mest med at gøre, men de er 4 i arrangementsgruppen, og de havde lagt et fantastisk arbejde i strikkefestivalen.
Vore værter kom og hentede os og vi blev kørt til huset, så det fælles ophørte hermed, og vi havde forskellige oplevelser, men vi så naturligvis hinanden i løbet af de tre dage.
Der var rigtig mange workshops slået op, og de foregik privat rundt om i hjemmene. Som oftest var der ingen hjemme, folk var på arbejde, men vi kunne bruge husets faciliteter. I Fuglefjord låser man ikke dørene, vores værter kunne ikke finde nøglen til vores afdeling, den kom senere frem, men det var så nemt uden.
I Færøerne er der en enestående tradition for strikkeklubber, og det er ofte livslange kontakter, man får der. Deltagerne laver som oftest også andre aktiviteter sammen, hvor også mændene er med. Man kan deltage i flere strikkeklubber, og således have grupper med forskelligt indhold. 
De fleste af os planlagde udflugter, så vi så andet end Fuglefjord. Esben og jeg tog om fredagen til Klaksvik, 18 km fra Fuglefjord. Det er fiskeindustribyen, men den har også kulturelle seværdigheder.
Christianskirken er en af dem. Altertavlen er malet af Joakim Skovgaard. Fantastisk smuk kirke.
Vi tog en lille minibus videre nordpå op til Vidareidi, som er den nordligste bygd på Færøerne. Vi kørte med Jakob - en lokal chauffør - og han viste os rundt, fortale og kørte en lille omvej, hvis vi skulle se noget særligt. Han var fantastisk og ofte var der kun os i bussen, så bedre guide kunne vi ikke få.
I det hele taget er den færøske gæstfrihed enestående. Man kommer straks i snak med nogen, og mange af værterne, som havde tiden til det, kørte de danske deltagere rundt på øerne og viste smukke steder frem.
Vidareidi har en meget smuk beliggenhed, og vandet fører lige ud i det store Atlanterhav.

Huset er præstens bolig og den legendariske Barbara har sit forbillede i en tidligere præstekone, Beinta her på stedet.

Festivalen havde rigtig mange tilbud og den sluttede med et brag af en gallafest, hvor alle sejl blev sat til. Der var mandskor, modeopvisning, sang, show og sluttelig den færøske kædedans, som vi alle havde set frem til.
Man kan se billeder på facebook, der er lagt rigtig mange billeder ind.
Jeg har slet ikke nævnt maden, den var en helt kapitel for sig - alle dage på festivalen blev vi bespist af en færøsk kok, som har restaurant Flora i Reykjavik . Det var nordisk, det var velsmagende og der var mange spændende nye smagssammensætninger.

Søndag morgen meget tidligt forlod vi Fuglefjord og kørte mod lufthavnen i strålende morgensol.
Vi har haft en fantastisk oplevelse, og vi er slet ikke færdige med de små øer i Atlanterhavet. De har så meget at byde på, og især deres gæstfrihed er helt unik.
Men jeg tror helt sikkert, at dette arrangement gentages næste år, så mange flere kan få chancen for at opleve det, vi har gjort
Tak til Fuglefjord!
Men begivenhederne var for mit vedkommende slet ikke slut. Da vi landede i Kastrup, fik vi en sms om at vores datter var ved at gå i fødsel, der var ellers 14 dage til.
Inden dagen var omme, kom den dejligste dreng til verden, og jeg blev naturligvis i København et par dage ekstra.
Så fin og perfekt - et under hver gang.







torsdag den 9. april 2015

Rejser til syd og nord

I midten af marts var vi en uge i Tyrkiet igen, denne gang for at se den anatolske højslette, Ankara, Kappadokien, Konya, og man bliver slået af forundring over alle de kultur- og naturrigdomme, dette land har.
Turen startede med en enkelt dag i Istanbul. Der har vi tilbragt en uge i efterårsferien efter 11. september, og dengang var der næsten igen turister. Der var ingen trængsel ved de kendte turiststeder, men det har bestemt ændret sig, selv om vi var der udenfor sæsonen. 
Her ses kuplerne i Den blå Moske. Vi havde engelsktalende tyrkisk guide og fik en god indføring ritualer og skikke i forbindelse med besøg i moskeen.
Et kort besøg i krydderibasaren og se lige farveorgiet i de tørrede frugter.

Derefter gik turen ind i landet til Kappadokien med områdets fantastiske formationer. Min mand måtte have dette billede af den ene stædige kamel foran den anden.


Klippeformationer er simpelthen så flotte og fantastiske at man kan fylde sit kamera med billeder derfra.

Ind imellem blæste der en kold vind, og når vi kørte gennem bjergene var der sne på nordsiden, en enkelt morgen sneede det, da vi skulle køre videre. Men en enlig busk blomstrede.
Det er ikke lige det, folk forventer at høre, når vi har været i Tyrkiet. 


Vi besøgte i underjordiske huler, som havde været beboet i krigstid - et kæmpe område med beboelse i flere etager, og over jorden solgte disse kvinder hjemmelavede dukker. Når vi nærmede os, begyndte de at falbyde deres varer med råb og skrig- der var en larm uden lige, alt sammen til ære for turisterne. De delte sikkert udbyttet, når dagen var omme.


 Der har været beboelse i mange af formationerne, og den tyrkiske stat støtter folk økonomisk, hvis de vil holde denne livsform i hævd.
Vi fik lov at kikke ind i dette hjem, hvor en gammel kvinde og hendes mand boede, og der var lunt og varmt, og med moderne bekvemmeligheder så som køleskab og TV. Men det er nok en livsform, som er svær holde i live.

Turen sluttede i Alanya med sol (i hvert fald fra morgenstunden) og moderat varme.

På mandag går turen så til Færøerne, og det bliver en meget spændende tur. Vi skal deltage i en stor strikkefestival i Fuglefjord, og efter færøske tradition foregår workshop'ene i private hjem. Vi skal også bo privat. Først har vi dog et par dage i Torshavn på hotel.Den tur kommer I til at se mere til!

mandag den 15. december 2014

Australien

Vi har haft en meget spændende rejse til Australien. 
Vi landede i Sydney 7.30 om morgenen efter laaaaaang flyvetur, og det gjaldt om at holde sig vågen hele dagen, så vi kunne falde ind i en ny dagsrytme - 10 timer forskudt fra den vi kom fra.
Det gik ganske godt, for det var en spændende og meget smuk by, vi var landet i, og Tore (søn) var vores guide. Han har nu boet i byen i 1 år, så han er ganske godt kendt med det hele.
Den første tur gik rundt i Botanisk Have med udsigt til både Operaen og Harbour Bridge.

 Tore går gennem haven hver dag, så der var så mange træer og planter vi skulle se. Figentræerne så vi mange af, og de er imponerende store. Tænk, at det er dem, vi har som potteplanter i stuerne.
Vi brugte ikke meget tid i stormagasiner, men Strands Arcade måtte vi se. Arkaden er bygget i 1891 og er den eneste af 5 arkader, som er tilbage.

 Vi købte en guided rundtur i Operaen, og det et fantastisk og imponerende bygningsværk. Man er lidt stolt over at være dansker, når man går rundt i de unike omgivelser.
På Museum of Contemporary Art så vi en udstilling med aborigonal kunst. Det var en spændende udstilling, og vi blev budt velkommen af en guide, da vi kom ind i museet og fik lige en kort orientering om, hvad vi skulle se. Sjældent har jeg følt mig så godt tilpas på et museum.

Jeg måtte også lige se en garnbutik og på Knitmap.com fandt jeg Morris & Sons på York Street. Den var i to etager, i stuetagen var der broderi og i kælderetagen en stor garnafdeling. Der var mange forskellige specialgarner, men ikke noget jeg ikke havde set før. Jeg spurgte til australsk uld, da de jo har en meget stor uldproduktion, men der var kun almindelig merino. Jeg troede, at man kunne købe Possum Garn i Australien, men det er New Zealand, så jeg gik med uforrettet sag, og det var det eneste jeg så til garn overhovedet. Faktisk strikkede jeg ikke i 14 dage!

Butikken havde en stor bogafdeling, men den eneste danske var en bog af Vivian Høgsbro. Arne og Carlos var populære, og den sidste bog var lige solgt, før vi kom.  
 Sydney har så mange fine strande, her er vi på Bondi Beach. Den vil blive fyldt med mennesker hen over julen.
 Vi gik vidunderlige ture langs kysten både i Bondi og Manly. Der er en smuk, smuk kystlinje, og ude på det store ocean så vi op til 15 store skibe sejle mod nord. Vi var længe om at få styr på verdenshjørnerne. Mærkeligt at solen står i nord ved middagstide (faktisk også mærkeligt at snakke om verdenshjørner, når jorden er rund).
 Efter Sydney lejede vi bil og kørte vi lidt rundt i området. Her er vi i Grand Canyon i Blue Mountains
Det bliver ikke til flere billeder, selv om der er masser at tage af. 
Australien er et fantastisk kontinent beboet af venlige, hjælpsomme mennesker.
Vi lejede værelse gennem Airbnb og det kan varmt anbefales. Vi kom i kontakt med almindelige mennesker og hørte om deres hverdag.
Det eneste minus ved den tur, er den lange flyrejse hjem og det efterfølgende jetlag.

mandag den 30. juni 2014

Marimekko og Arabia

Når man siger Finland, siger man også Marimekko. Valmuen fejrer 50 års jubilæum i år, og der var en festudstilling i butikken i Helsinki. Læs historien på hjemmesiden.
Marimekko-design er så populært som nogensinde og omfatter langt mere end tekstiler.
Karen nyder fødselsdagsbordet.

"Blomster er smukke i naturen, men ikke på tryk. Der kommer aldrig et Marimekko-mønster med blomster. Det slog det finske designfirmas chef Armi Ratia offentligt fast i begyndelsen i 1960'erne. Mindst én af hendes designere blev provokeret og gav sig straks til at male blomster, og det blev chefen nok alligevel glad for. For ud af designerens trodsighed kom i 1964 et af de mest ikoniske mønstre i nordisk tekstildesign: Unikko, som på finsk betyder valmue."
Læs mere her

Der er et fantastisk udvalg i tekstiler, så det var virkelig svært at vælge, men valget faldt alligevel på et mønster med valmuen.

Der var endnu mere, så det var til at blive hel skeløjet af.

I en af kunsthåndværkerbutikkerne så vi strikkede smykker af en tekstilkunstner Marika Niskanen. Hun har også lækre strikkede tekstiler

Her en mere utraditionel form

Et besøg i Finnland rummer også et besøg på Arabia-fabrikken. Det startede med porcelæn, men nu omfatter koncernen også Fiskars, Ittala, Finlayson, Den kongelige Porcelænsfabrik og mange flere. 
I deres showroom kunne man se hverdagskunst, her Fiskars sakse i stort antal

Økser

spader

og pander.
Ved første øjekast ligner det en kunstudstilling, men når man kommer tæt på, ser man de daglige brugsgenstande og undres.
Butikken med alle mærkerne er enorm, men med fly er det ikke nemt at transportere noget, for der var mange lækre ting, man kunne ønske sig at købe.
Det er ikke uden grund at Finland var designhovedstad i 2012
Et besøg i den finske hovedstad kan varmt anbefales.