søndag den 3. juni 2012

Sikke en overraskelse!

Jeg har kun 4 uger igen i mit arbejdsliv. Min afløser er fundet, og jeg arbejder på at efterlade det hele planlagt og ordentligt. Diverse afskedsreceptioner venter forude.
Men i fredags havde jeg er ganske særlig overraskelse
Min nærmeste samarbejdspartner havde inviteret mig på en afskedstur fredag eftermiddag, og vi skulle afslutte med at spise sammen. Det var hvad hun havde afsløret.

Vi startede med at drikke en kop kaffe ved en sø i nærheden, og derefter kom vi forbi et hus, hvor en af lærerne bor.  Alma mente, vi lige skulle se, hvordan læreren boede. Det var jeg nu ikke meget for, jeg syntes vi trængte os lidt på, men Alma gik hen og bankede på. På døren hang den plakat, som I ser her, og jeg var lettere rundt på gulvet, så faktisk kun noget strik og et billede af mig, men forstod ingenting.

Da vi kom ind i stuen blev jeg helt målløs: her sad 40 kvinder i dyb tavshed ( kun ganske kort tid) og strikkede. Det var nuværende og tidligere ansatte, kvindelige lærere, som var kaldt sammen til en afskedsfest for mig i strikkeriets tegn. 


De havde arrangeret et vældigt kagebord, og derefter var der forskellige indslag.
 Senere blev der disket op med aftensmad. Det var en dejlig oplevelse og en kæmpe overraskelse!


Det er ved at være alvor, går det op for mig.

Jeg kommer til at savne dem

9 kommentarer:

  1. Sikke dog en skøn overraskelse at få.
    et flot tegn på hvor afholdt du har været og er.
    Håber de sidste dage bliver ligeså gode.

    Yt

    SvarSlet
  2. Der findes ikke noget bedre end overraskelser som viser, at "
    giveren i den grad har tænkt sig om for at glæde modtageren.
    Sikke en dejlig dag. Den vil du garanteret gemme længe...

    KH Karina

    SvarSlet
  3. Det var da en skæg overraskelse.
    Sikken god ide.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Ja, de kender dig åbenbart godt og forstår da at lave en ordentlig overraskelse - klart, du kommer til at savne dem :-) Og så er jeg intet mindre end imponeret af, at 40 kvinder kan sidde helt i tavshed - om det så kun er for et par minutter - det må jo sige noget om selvdisciplinen hos den danske lærerstand ;-)

    SvarSlet
  5. Sikken en fantastisk overraskelse! Det ser så hyggeligt ud:-)

    SvarSlet
  6. Skøn overraskelse. Man kan tydeligt fornemme, at du har haft stor betydning for disse mennesker, når så mange stiller op for at give dig en afskedsfest med maner!

    SvarSlet
  7. Det var dog et fantastisk arrangement, jeg fik helt tårer i øjnene. Jeg tror, du fortjener det rigtig meget.

    SvarSlet
  8. Dejlig overraskelse, det har du helt sikkert fortjent :)

    SvarSlet
  9. Sikke en dejlig overraskelse :-)Det ser rigtig hyggelig ud, er imponeret over at de 40 damer kunne være så stille :-)

    SvarSlet