lørdag den 10. november 2012

Med GribGarnet i Hamburg

Fredag morgen kl. 9 kørte en bus fra Fredericia Banegård med 32 kvinder ombord mod Hamburg
Vores mål var Hamburger Wollfabrik
Det var et overvældende syn at se det kæmpestore udvalg i spoler, da vi trådte ind. Der var garn i alle afskygninger, de fleste meget tynde garner, som kunne samles til flere tråde, alt efter hvor tykt man ville have garnet.

Her er bomuldsafdelingen.

Garn blev studeret og indkøb overvejet


Men vi havde slet ikke set det hele endnu....


I et andet lokale var deres afdeling med Sonderverkauf
Mange kom derfra med fulde poser.

Vi befandt os i et fabrikskvarter i Hamburg, og tæt ved så jeg  denne trappe op til en anden vej. Hvis I har læst 1Q84 af Haruki Murakami, kan I måske følge min association fra starten af bogen, hvor Aomame forsvinder op af en trappe.

Næste besøg var et meget stort stofudsalg Mahlerstoffe, hvor de havde stoffer fra de franske modehuse og meget, meget mere.

Her et lille blik fra feststofafdelingen.

Og her de skønneste striber.
Trafikken ud af Hamburg på en fredag eftermiddag forsinkede os en del, så da vi kom til Kiel, var det mørkt.
Vi skulle besøge Woolverkstatt i Kiel, en garnbutik som viste sig at ligge i et villakvarter.
Indehaveren hedder Dorte og hun oversætter bøger og opskrifter fra Isager til tysk. Hun havde en spændende butik med et stort udvalg i garner og strikkebøger.
Middagen indtog vi her:
En gårdbutik med en cafe, smagfuldt indrettet.

Vi fik 2 velsmagende supper, og det var lige hvad vi trængte til efter en lang dag.
Kl. 22.30 var vi i Fredericia igen, og en dejlig dag var slut.


8 kommentarer:

  1. Hold lige op alt det garn på et sted ;)
    Hvordan kommer man på sådan en tur ?

    Skønne stribede stoffer.

    Yt

    SvarSlet
  2. Du godeste, Bodil. I må da være blevet fuldstændig lænset - selvom jeg nok ville ende på fattiggården, hvis jeg havde været med, ville jeg nu gerne ha´ prøvet :-)Sikken et udvalg!

    Det gør en forskel at kende babys køn - det er meget lettere at vælge, hvad man vil strikke. Jeg synes, der er så mange helt fantastiske pigeting og jeg har indkøbt en del Rasmillas yndlingsgarn, nu hvor jeg igen har tid til at strikke :-)

    Og så er min belønning jo en tur til Tind, men som det hele ser ud, bliver det nok først i det nye år - bedre sent end aldrig :-)

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at i har haft en forrygende tur
    Med masser af fristelser :)
    Det må næsten være som at komme i aladdins hule.
    Hilsen Mona

    SvarSlet
  4. Sikke farver der var på de bomuldshylder.
    Det lyder som en skøn tur. Jeg hopper med næste gang Grib garnet arrangere sådan en tur.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  5. Åh, der ville jeg gerne have været med!!!!

    Er spændt på at se dine indkøb - medmindre du har en unaturligt stærk rygrad MÅ der da være kommet noget med hjem!!!

    SvarSlet
  6. Åhhhh, Det var nesten så jeg fikk åndenød! Der skulle jeg mer enn gjerne ha tilbragt en dag eller 2. Jeg regner med at det ble investert en aldri så liten sum i både garn og tekstiler. Vet at jeg i alle fall ikke hadde kommet tomhendt hjem...

    SvarSlet
  7. Dejlig tur - mon der kommer en gentagelse? Jeg var for sen med tilmeldingen.

    SvarSlet
  8. Man kan se Gribgarnets arrangementer på deres facebookside. Man ved aldrig, hvad der kommer af sjove arrangementer, så det er bare om at holde sig til.
    I forhold til garn på Wollfabriken, så var der den ulempe at trådene ikke blev spundet, men blot vundet sammen og i de fleste tilfælde skulle der 3-4 tråde til for at komme op på en tilstrækkelig tykkelse af garnet. Det gjorde at mange af os holdt os lidt tilbage, men hvis jeg havde været maskinstrikker, var jeg gået amok...

    SvarSlet