søndag den 14. juli 2013

Lidt småstrik

Da jeg tog til Samsø, skulle jeg have lidt let tilgængelig strik med, og det blev til en halsvarmer og et par pulsvanter, begge dele i alpaka, men der snakkes meget på en strikkecamp, så jeg kom ikke så langt, og nu ligger det så i kurven og venter på bedre dage. 
(PS jeg kan simpelthen ikke få billedet drejet 90 gr)
I stedet er jeg blevet optaget af vævestrik, da jeg købte Berits kompendium.
Jeg strikker pulsvarmere i vævestrik, en del af mønstrene kendte jeg i forvejen, men der er 70 forskellige, så jeg støder også på mange, jeg ikke kender. Jeg har strikket 12 par i forskellige mønstre, og jeg har en mening med galskaben - det skal bruges til september.

Dette mønster hedder "smilehuller", det er den nederste, der er retsiden, men begge sider kan bruges. Jeg synes, det har en flot tekstur.

Ja og så er vi vist færdige med småstrik, for jeg har også gang i et nyt sjal. Jeg fik lyst til at bruge rolige farver i et traditionelt mønster.
Jeg strikker i Karen Noes uld og angora, som desværre ikke fås mere.

Inspirationen har jeg fra denne gavepose, som er købt i Estland. De er nemlig så stolte af de gamle håndarbejdstraditioner at de genoptrykker dem på souvenirs.
Sjalet har været en tur omkring min mor, og jeg har lige hentet det i dag. Jeg startede og strikkede de første 25 cm, derefter overlod jeg det til min mor, og nu er det klar til borten, som jeg så tager mig af. En god arbejdsdeling, synes jeg. (Billedet er taget for et stykke tid siden. Nu måler det 86 cm)
Sjalet kommer naturligvis til at hedde Estisk Stjerne
Jeg har arbejdet de sidste to uger i Tind Textil og Kunst og her har jeg grebet hæklenålen efter at have læst om Boshi-huen.
Jeg har hæklet fire til butikken og lavet en opskrift, og den lader til at slå an også i DK. I hvert fald har jeg solgt adskillige eksemplarer. Naturgarn fra Filcolana er meget velegnet til modellen.
Her er linket til en tysk blog, som har en opskrift. Den kan man sagtens gå frem efter og selv ændre på. Jeg har ikke hæklet i spiral, men afsluttet hver omgang.





20 kommentarer:

  1. Sjalet er så smukt. God arbejdsfordeling
    I har :-)
    Skøn souvenirtryk på den der pose. Det er god reklame :-)
    Lige som når vi kan få musselmønstre på forskellige ting.

    SvarSlet
  2. Smukke, smukke ting, du som altid laver!

    SvarSlet
  3. Hvor ser det flot ud med de forskellige pulsvarmere ved siden af hinanden, mon du skal op på 70 par?

    Endnu et utrolig smukt sjal - kan godt forstå den fine pose blev inspiration - for den er da helt fantastisk :-)

    SvarSlet
  4. Jeg skal da vist have bestilt det kompendium,for sikke nogle smukke mønstre du har strikket,og så endnu et smukt sjal,jeg må jo bare endnu engang bøje mig for jeres uforlignelige samarbejde,din mor og dig-måske bliver det dine sjaler som skal fylde hjørnet i Tind ????

    SvarSlet
  5. Jeg er også lidt fascineret af vævestrik og det er en god måde at udforske metoderne ved at strikke pulsvarmere, så får man trænet mønstret og så et nyttigt resultat. I øvrigt et rigtig flot sjal du har på vej :-)

    SvarSlet
  6. Syntes det hørtes ut som en veldig god arbeidsfordeling. :) Sjalet ser ut til å bli (som vanlig) svært lekkert. - Langt har dere kommet også- :)

    SvarSlet
  7. Endnu et smukt sjal. I er dygtige, dig og din mor.
    Jeg mener jeg så huerne da vi var på skiferie. De er rigtig fine.
    Du skrev du havde lavet en dansk opskrift. Kommet den til salg?

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg har den ude i butikken, men skal få fat i den.

      Slet
  8. Kunne være dejligt, hvis opskrift på hæklet hue kunne købes her :-))

    SvarSlet
    Svar
    1. jeg har tilføjet et link til den tyske opskrift og den er temmelig nem at forstå. Den hækles i halvstangmasker/halbstäbchen.

      Slet
  9. Superflotte mønstre i vævestrik. Den bog må jeg vist hà fat i.

    Og igen et meget flot sjal fra din mor og dig. Skønt at din mor stadig har mod på at strikke så store ting på trods af den høje alder.

    SvarSlet
  10. Vævestrik giver nogle gode muligheder - det er rigtig spændende at arbejde med.
    Og den estiske stjerne bliver bare forrygende :o)

    SvarSlet
  11. Det ser godt nok spændende ud med det vævestrik. Måske man skulle få købt kompendiet og prøve det.
    Skal du virkelig strikke 70 par pulsvarmere i vævestrik? Det er da godt du strikker forskellige mønstre, for så er der da lidt afveksling i det. Men glæder mig til at se og læse om dit vævestriks/pulsvarmer projekt.
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej jeg har ikke besluttet at strikke alle 70 mønstre. Jeg strikker så mange af dem, som jeg finder spændende.

      Slet
  12. 70 par pulsvantere, det er alligevel en del, men flotte ser de ud.
    Sjalet er også superflot, farverne er skønne. Det er et genialt design.
    Det er da fantastisk at din mor kan strikke så flot.

    SvarSlet
  13. Hold da op - du er godt nok produktiv :-) Skønne pulsvarmere.

    Dit sjal bliver altså bare SÅ flot!!

    SvarSlet
  14. Hvor er det nogle fine strukturer i dine pulsvarmere - glæder mig til at se flere :-)
    Sjalet er som sædvanligt utrolig beundringsværdigt - måske jeg får tålmodighed til et en dag ;-)

    SvarSlet
  15. Hej.
    Håber du ser dette:) Jeg er flittigngæst på din blog. Spændende at se nyheder og alt det andet smukke, som du viser os. Jeg faldt over teknikken "smilehuller". Vil du forklare, hvordan det strikkes eller fortælle mig, hvor jeg kan finde en beskrivelse?
    På forhånd tak
    Venlig hilsen
    Marianne
    Marianne.therkelsen@gmail.com

    SvarSlet
  16. Hej Bodil
    Jeg er "vildt" imponeret over dine sjaler:):) hvor er de flotte. Er selv igang med et Seidenfaden sjal, men synes det er rimelig uoverskueligt - hvem der bare havde en "strikkemor" som din:)

    SvarSlet