Så smukt var der i Den gamle By i Aarhus i går, selv om det regnede lidt indimellem
Vi skulle se vores egen ungdom på museum. 70'er udstillingen og indretningen af de 4 lejligheder i Tårnborg er et kæmpehit for Den gamle By, og der var også mange besøgende i går. Forældre med store børn, bedsteforældre med mindre børn og genkendelsen af indretninger, ting og tøj er tydelig at få øje på. Det hele virker også så personligt, at man næsten ikke ved, om man blot skal gå ind, man er jo ikke inviteret.
Ølkasserne, bogtitlerne, striktrøjerne - jo det blev genkendt
Og de strikkede og hæklede tasker. Det er virkelig en fornøjelse at gå rundt og mindes.
I gaden lidt længere oppe ligger en radio/TV-forretning og det sjove der er, at elektronik var dyrere dengang end nu. Ved siden af ligger en broderiforretning, og Margrethe-puden med margueritter har jeg syet en gang i midt 60'erne.
"Inspirationen til Den Gamle Bys broderiforretning årgang 1974 er hentet fra beretninger og fotos fra begyndelsen af 1970'erne. Facadeskiltet - og dermed butikkens navn - stammer fra en butik, der lå på hjørnet af Istedgade og Jægergårdsgade i Århus. Sine Houlberg Hansen ejede denne butik fra 1959 frem til 1987. Disken, hylderne og varestativer samt en del af de øvrige inventardele kommer fra forretningen Peder E. Hansen Manufaktur - Trikotage, som eksisterede i Resenstad ved Struer i perioden 1942-2002. Broderibodens udstillingsvarer kommer fra private givere, men også fra en stor, og meget generøs, donation fra broderifirmaet Permin"
Klokkestrengen i midten havde vi derhjemme, den må min mor have syet.
Udstillingen med hønsestrik var også et ømt gensyn. Hold da op hvor vi strikkede mønstre også dengang.
Hønsestrik er et OPRØR mod de fastlåsende opskrifter, der ikke får strikkere til at digte og fantasere i strikketøjet!". Sådan skrev Kirsten Hofstätter i forordet til bogen Hønsestrik i 1973 og satte gang i strikkepindene over det ganske land og i en ny venstreorienteret mode.
Jeg husker stadig de lange tråde på bagsiden. Det var ikke kønt og meget upaktisk.
Over indgangen til udstillingen står dette statement fra Hønsestriktiden.
Udstillingen er snart slut, så du skal skynde dig, hvis du skal nå det inden d. 20. oktober.
Ja er det ikke skønt,tænk vi er på museum,har selv væeret der,syntes det var herligt.
SvarSletJeg har ikke været der endnu, så det er dejligt, du lige kan give en rundtur, Bodil :-)
SvarSletSikken dejlig nostalgi!
SvarSletJeg har syet den der mælkebøttepude - og en hel masse andre af Håndarbejdets Fremmes broderier dengang. De lavede jo også meget komplicerede og - den dag i dag - meget smukke strikkeopskrifter. Min mor strikkede en del af dem. Jeg har først for nylig pillet den trøje op, hun strikkede på, da hun døde i 1983. Jeg kunne simpelthen ikke "regne den ud". De var strikket i naturfarver og ofte i tynd islandsk uld a la Istex. Jeg har stadig en del af det garn.
Sjovt gensyn!
Vi har været der for nylig og jeg må sige at det er en rejse tilbage i tiden. Et stort hit for den gamle by.
SvarSletDet er helt suverænt ! man bliver jo helt nostalgisk ! tænk sig vores ungdom allerede er på museum. ;o) men hvor kommer der også mange minder frem, når jeg ser disse ting. ølkasserne .. hønsestrik - men det er heldigvis inde igen. tak for rundvisningen :o)
SvarSlet