Udstyr og svævende fugle

Når jeg underviser, så er det godt selv at have et påbegyndt arbejde at vise frem, og derfor er jeg begyndt på et nyt sjal, Klematis, med relativt store blomster.

Den magnetiske mønsterplade er uundværlig ved mønsterstrik, og min sidste er erhvervelse er en bookseat - eller en læsepude. Kan købes flere steder, bl.a her.

Så har jeg udstyret i orden og kan sidde mageligt og strikke "derudaf" på mit mønsterstrik.

I går var jeg til indvielse af et kunstværk på min gamle arbejdesplads, Mølleskolen, Ry.

2 meget store fugle pryder Skoletorvet. De er udført af kunstner Sus Haugland og selve fuglekroppen er lavet i plexiglas. Det er et projekt, som tog sin form allerede i 2004 under skolens ombygning, men først nu kunne det realiseres ved hjælp af midler fra Statens Kunstfond og den lokale Kvickly.

Denne fugl er stadig optaget af det som sker i skolen.

 Fuglen her er flyvefærdig, og kursen er sat mod verden udenfor.

Som det ses, er der lys i kroppen, så i mørke vil fuglene lyse godt op.

Hatte og strikkeskåle

Disse sjove hatte er lavet af Lotte Kibsgaard. Læs også om Lotte her.

Firmaet hedder ChapeauSpiral.

Hattene kan sættes på mange måder, da spiralerne netop gør dem nemme at arrangere.

Firmaet er også på Facebook

Der er sjove hatte, kulørte hatte og hatte med spids.

Alle hatte er håndlavede og unikke.

  

Jeg købte denne, som passer til min frakke.

2 svenske piger præsenterede denne frakke i filt med en vævet dekoration på ryggen. 

Det er meget smukt

Desværre kan jeg ikke finde mere om firmaet bag, men de havde mange ting med genbrug af gamle broderier.

Strikkeskåle er et nyt begreb for mig. Keramikeren Trine Bruun Hansen laver disse skønne strikkeskåle, hvor man kan holde styr på garnet og ikke mindst holde trådene adskilt ved mønsterstrik. Dem kunne flere af kursisterne godt have gjort brug af.

Hjemvendt fra Saltum

Jeg har været i Saltum til Uldfestival, og for mit vedkommende startede den allerede om fredagen, hvor jeg havde det første kursus på Saltum skole. 14 gode kvinder var mødt op for at lære at strikke mønsterstrik med magic loop, ophæftning af tråde og mange skiftende farver, og de arbejdede koncentreret hele eftermiddagen.

I byen var der stille fredag aften, teltene var stillet op, men endnu tomme, og der var tegn i byen på, at der næste dag skulle være en stor uldfest.

I det gamle sygehus, som nu er overtaget af Bindestuen, var alt klart til næste dag. Garnet lå i lange baner og lokkede.

Et gammelt chatol pryder den ene væg og gør lokalet meget hyggeligt.

I butikken ved siden af så jeg disse lange bryster. 

Tidligt næste morgen var udstillerne i gang med at pakke biler ud og stille op i teltet.

Her var fri bane til at fotografere. Kl. 13, hvor jeg kom igen, var teltene stuvende fulde af mennesker, så det var svært at komme frem.

Lørdag formiddag var endnu et hold kursister klar til strikkeudfordringer.

Det var dejligt at møde strikkere fra den del af landet. I det hele taget mødte jeg en stor gæstfrihed, blev inviteret på aftensmad af Inger fra Bindestuen og mødte damerne bag festivalen. Det er seje kvinder, der ikke går af vejen for noget.

Nederdele i lange baner

Jeg har to nederdele fra dengang mine piger var små. Nederdelene er strikket i midt-firserne, og de har senere været udlånt til andre piger.

Nu er de strikket op igen, og der er lavet opskrift. Det har været en fornøjelse at strikke dem.

Den første har mønster hele vejen igennem. Den er strikket i Rauma Finull  lige som den oprindelige. Jeg købte det hos Rasmilla. Jeg valgte det garn igen, da det findes i mange farver og giver en flot struktur. Det er jo ikke et stykke strik, som kommer i berøring med kroppen, da det er en udpræget vinternederdel, så barnet vil have strømpebukser på.

Nederdelen er strikket på p3½, og der bruges 50 g af hver farve.

Her ses nederdelen fra 1980'erne. Da den blev vasket og presset, er den lige så flot som ny.

Dette er en sommernederdel, som kan bruges til bare ben i sandaler. Den er strikket i Karen Noes Cotton Soft på p3. Nederdelen er lidt mindre, da strikkefastheden er mindre.

Begge nederdele er strikket oppefra og ned, det giver en god mulighed for at forlænge og ændre på størrelsen.

Her ses igen originaludgaven. Dengang strikkede man altid nedefra og op.

Babystrik og en ny bog

Nu må det snart være nok. Skuffen bugner af strik og andet lækkert babytøj, og alligevel havde jeg flere stykker strik med til barnebarnet. Kjolen her er en omredigering af Sisters little dress. Den er strikket i rester, bærestykket kan jeg ikke huske hvad er, men selve kjolen er i totrådet mohair.

Farven er støvet lilla, men det er svært at se på dette billede. Det er en Rasmilla model, Anemone. Jeg besøgte i øvrigt butikken i Hallandsgade, da jeg var i byen. Den er rigtig hyggelig.

Kjolen her er en bestillingsmodel. Jeg har selv lavet opskriften, og den er strikket i Regia strømpegarn med angora, det er virkelig blødt.

Så fik hun i øvrigt også denne

Det hele går til hende her, men hun kan bestemt ikke nå at slide det hele op. Vi satser på en efterfølger engang.

Da jeg kom hjem, var denne bog kommet. Og den er nok værd at kikke nærmere på. Det er en engelsk bog som Sidsel Sangild har oversat. Jeg tror at hun på den måde nærmer sig strikkeriet, hun er jo ellers en passioneret hækler.

Det er en dejlig opslagsbog med teknikker, mønstre og gode fif.

Så den skal nok få et publikum.

Baltiske buer

Så blev jeg færdig med de lange omgange, og sjalet er vasket og blocket, så nu er det glat og blødt.

Det er strikket, så det kan nå 2 omgange rundt om halsen og alligevel falde pænt.

Der er brugt 7 mønsterfarver og 6 bundfarver. Jeg har set mønstret på Pinterest, men husker ikke hvor, og det er et gammelt mønster fra Letland eller måske Litauen, men nu kalder jeg det baltisk.

Sjalet måler 200 cm i længden og 42 cm i bredden og vejer 275 g.

Opskriften kan købes her

Farverne kunne være inspireret af ham her,. Ham kommer hver morgen og spiser korn på terrassen, og så møder han en rival i glasset på terrassedøren. Rivalen får nogle gevaldige hak, men bliver aldrig slået ud. Næste morgen er han der igen.

Garniture og Nick Cave

Jeg overnattede hos min søster i Strib, og tirsdagen indledte vi med et besøg hos Garniture i Middelfart. Lisbeth har et meget stort udvalg i garn og modeller, og den tyrkiske frakke af Christel Seyfarth prydede vinduet. Jeg har ikke tidligere set den strikket op, og den er virkelig flot.

Den turkise kant er en pryd for frakken.

Det var spændende at få en "garnsnak" med Lisbeth. Der sker noget i Garniture.

Så gik turen til Trapholt og her var grund til at spærre øjnene op. Nick Caves udstilling er virkelig noget særligt.( Billedet er lånt fra Trapholts hjemmeside) Nick Cave er fra USA og ikke rocksangeren, som mange måske bedre kender. Han er i øvrigt fra Australien.

"Det kan tage fra 2 uger til 3 måneder at lave et soundsuit, og alle værker er udført af Nick Cave selv i samarbejde med hans værksted.  A-formen som går igen i flere af værkerne, ser Nick Cave som magtens form, som minder ham om formen på et missil, biskoppers hovedbeklædning og et kondom. Knapper og rytmisk gentagelse af andre materialer går igen som et frodigt og generøst tema i dragterne. Behårede værker og sammenstillingen af værdiløse materialer transformeres igen og igen til værdifulde genstande med høj integritet og identitet."

Nærbillede af dragt bestående af knapper, knapper og knapper.

Hæklet bund med påsyede knapper

Et fantastisk skue i brugen af materialer.

Trapholt er altid et besøg værd.

På farten

I morgen skal jeg til Saltum, hvor jeg skal holde et strikkeforedrag i "Bindestuen". Jeg glæder mig til at møde strikkere nordenfjords fra, for det er ikke så tit jeg kommer på de kanter. Der er så langt.......

Til Fiberfesten i Ry mødte jeg en kvinde, som spurgte, om jeg nogensinde havde været til Uldfestival i Saltum? Det måtte jeg benægte med den begrundelse, at der var for langt. Ja, der er sådan set lige så langt som her til Ry, svarede hun, og fortalte, at hun kom fra Saltum for at deltage i Fiberfesten. Så var jeg sat til vægs, og jeg var der sidste år.

Men nu skal jeg derop igen, også til Uldfestivalen, hvor jeg har et par workshops.

Det er sådan jeg kender Bindestuen, masser af flotte farver i eget importeret garn, men nu skal jeg kikke nærmere på butikkens indhold..

Jeg havde håbet at få det nye tørklæde/aflange sjal færdigt, men sådan skulle det ikke gå.

Det er færdigstrikket, 1.80 m langt og det er også klippet op og masker samlet op til bort.

Men jeg må have borten op igen og der er 1100 m!! (jeg har dog ikke talt dem, det er et skøn)

 Jeg skal dog kun have 13 omgange og var kommet til den 8. Jeg ville have kanten ensfarvet, da mønstret er lidt uroligt, men den går ikke, det bliver for løst i forhold til det mønsterstrikkede, så om igen.

Jeg har 5 rundpinde i gang.

Mandag aften foregår det i Middelfart i Østergades forsamlingshus, så jeg har travlt for tiden.

Rettelse til bolero-opskriften

Hvis I har været så uheldige at få en forkert udgave af opskriften, så er her en rettelse til indtagning til ærmegab:

Nu lukkes af til ærmegab for 8 m på hver side af markøren i alt 16 m. I næste omg slås 6 nye m op til opklip. Der fortsættes med indtagninger på hver omg: strik 2 m sm på hver side af opklipsmaskerne i alt 6 gange. Indtagningerne foretages lige efter og lige før opklipsmaskerne.

 Derefter fortsættes indtagningerne på hver anden omg til  der er 28 m. Nu lukkes opklipsmaskerne og resten strikkes frem og tilbage. Luk 4 m på de næste 4 p, og luk derefter de resterende 12m af.

Jeg skal beklage, at det sker.