Jeg har været på Garnmesse i Vejle, og det er ikke til at se på disse billeder, da det er broderi og stof, jeg har fotograferet. Det fandt jeg ud af, da jeg kom hjem. Ikke et eneste billede af garn, selv om der var garn nok, og vi fik også købt noget ind.
Fru Zippes stand var som sædvanligt flot og farverig.
Denne valmue er da smuk! et broderi fra Ellen Marie Rodil. Jeg kunne ikke finde på at brodere den, men jeg kan beundre farver, former og sting
Og her Birthe Larsens smukke puder.
Denne stand lagde vi mærke til for første gang - en stand med de smukkeste stoffer. Firmaet Adlico i Ikast importerer designerstoffer og tilbehør, ja det var lige til at falde i svime over.
Jeg fik lyst til at sælge stoffer, så det må jeg gøre i mit næste liv
Jeg fik kataloget fra Art Gallery med hjem, så kan jeg sidde og beundre de smukke mønstre.
Jeg har været på Knapkursus hos Pelse Asboe. Vi havde lokket hende til Gjern Strikkeforum, og vi havde en spændende aften, hvor vi lærte at brodere knapper som disse. Ja det er faktisk deltagerne som har broderet dem.
Det var en stor succes og rigtigt sjovt, så jeg fik lyst til mere. Læs mere om arrangementet på strikkeforum-bloggen. Især må du besøge Birthines hjemmeside, det er fantastisk, det hun præsterer.
Du kan komme på samme kursus hos Pelse på Fiberfesten, så det er måske værd at overveje.
Det gav selvfølgelig blod på tanden, så jeg købte til 6 mere.
Broderi er nu ikke så dumt.....!
.jpg)







.jpg)

.jpg)

.jpg)


