Vestens endeligt

Her ser I det, som har været en vest. Jeg blev færdig med Bente Geils Vestpå og sluttede med over 600 m på omgangen. Da den blev lukket af, passende den mig fint. Jeg skyllede den op, som der stod i opskriften, og så blev ryggen alt for lang, det elastiske gik ligesom af mønstret. Den kunne ikke arrangeres uden at den gik alt for langt op i nakken og efter lidt (nogen) ærgelse.... grrrrrr! så blev det hele trevlet op, og nu har jeg fire store nøgler i dobbelt garn, som jeg må finde anvendelse for engang..... Jeg strikkede i supersoft fra Marianne Svit, men det skulle vel være samme løbelængde som Geilsk?

I stedet har jeg kastet mig over nok et sjal! I tænker måske, at konen må være tosset. At begynde på sjal nr. 5, hvad vil hun dog med alle de sjaler? Ja, jeg ved det knap nok, men jeg holder meget af at se på samlingen og glædes over farver og mønstre. Måske laver jeg en udstilling engang....