søndag den 28. november 2010

Som mor så døtre

Mine to døtre har aldrig vist særlig interesse for mine strikkeprojekter, og de har aldrig ønsket noget af mors strik, til nød en hue eller filtede futter. Men indenfor det sidste år har ældste datter vist interesse og har strikket flere ting. Hun har før prøvet til,men når hun så sad i Kbh. og gik i stå, så var hjælpen langt væk, og strikketøjet blev henlagt. Nu bliver nettet flittigt taget i brug og især strikkevideoer på YOUTUBE er en stor hjælp for hende.
Men yngste datter har pure nægtet, hun gad ikke strikke, selv om hun egentlig gerne ville have noget i hænderne foran TV.
De er begge hjemme i denne weekend, og mens jeg stod og lavede mad, kikkede jeg hen i sofaen og så dette syn. Jeg tabte underkæben, ja, den faldt helt ned på brystet....
Yngste datter var med på holdet, havde et halsklæde på over en m's længde med snoninger, retstrik i siden og jeg skal komme efter dig. Hvordan var dette dog gået til?
Et weekendbesøg hos storesøster i Kbh. havde sat hende ind i strikkekunstens mysterium, og hun var i gang med det 3. projekt af DET SAMME garn. De 2 første var trevlet op, de havde ikke levet op til forventningerne.


Manden følte sig helt udenfor med 3 strikkende piger i sofaen, men dog ikke så meget, at han ville lære det, selv om vi forsøgte at fortælle, hvad mandlige strikkere kunne føre det til.....

"Er du så ikke glad mor", siger pigerne til mig. Jo, jeg er glad for, at de kan finde ro og glæde ved at skabe noget med hænderne. Ikke at de bliver som mig, det kunne have været andre kreative udfoldelser .

Strikkeprocessen er ikke helt automatiseret hos yngste datter eller er det mere til glæde for fotografen?

Jeg er begyndt på Isagers Viften. Den har længe været på to-do-listen. Jeg strikker i supersoft og alpaka fra Drops Design og havde det lidt svært med strikkefastheden. På min strikkeprøve var den i orden, men da jeg kom godt i gang på forstykket, så det noget andreledes ud. Det var svært at måle.... men efter råd fra Irene om at starte på rygstykket, fandt jeg frem til den rigtige strikkefasthed og er sikker på, at trøjen bliver som forventet. Der er også gode anvisninger hos Britt.

Jeg købte disse 2 bøger i fredags. Bog nr. 1 er fra Isager koncernen. Ni skønne stykker strik, står der på forsiden. Ni af hendes designere har lavet en model. Jeg tror, der kommer flere udgivelser.
Kaffe's Classics er speciel ved at den indeholder hans autograf.
Så her sidder jeg med Gounod's Cecilia Messe i ørerne og nyder stilheden efter snevejret og Kaffes fantastiske farvespil. Hvilken herlig søndag!

6 kommentarer:

  1. Hvor daaajligt :-)
    Jeg forstår din indre varme over dette sceneri.
    Det naturlige oprør vender sig ikke sjældent med alderen til fascination og efterlevelse.
    Jeg har selv et par lignende historier.
    Den der Isagerbog ser spændende ud. Hvad synes du om den? Er det modeller, du får lyst til at strikke?
    Jeg ærgrer mig lidt over, at jeg ikke købte Kaffes nye bog Welcome Home. Af transportmæssige grunde tog jeg afsted så snart foredraget var slut.

    SvarSlet
  2. Jeg har lært at strikke som lille pige af min mor og det er en ting vi stadig har til fælles :-) Det er dejligt at have en hobby at være sammen om, så jeg kan godt forstå du synes det er dejligt :-) Håber også at min datter på 7 fatter interesse på et tidspunkt....

    SvarSlet
  3. Hvor er det skønt at se generne gå i arv. Mine døtre er også kreative, men ikke på strikkefronten - endnu :-) Måske kommer det en dag - det er i alle fald skønt at få nerver og tanker i ro på denne måde. Har det som dig - mindst 1 time strik/hækling om dagen = et æble om dagen holder doktoren borte :-)

    SvarSlet
  4. Ann, hvis jeg skal være helt ærlig, så er der ikke så meget spændende i den bog. De fleste modeller kunne jeg vist aldrig få lyst til, men nu har jeg den altså......
    Lykke, ja, min mor og jeg har altid et samtaleemne om strik, og det er dejligt. Men jeg var ikke nogen habil strikker før i voksenalder. I 70'erne skulle vi alle gå i strikkede strømper, og så skulle jeg jo lære det.
    Fru Olsen, strikkeri er godt for helbredet, og jeg tror faktisk også det er derfor at den ældste er blevet så glad for det. Hun har et hektisk job i en stor koncern.

    SvarSlet
  5. Det er jo sådan man får helt vand i øjnene! :) Hvilken glæde. Kreativitet er skønt, strik eller ej.

    SvarSlet
  6. Lige hjemvendt fra barnebarnets dåb i Vor Frelsers Kirke i København - en skøn oplevelse, og også en mulighed for at være sammen med Datteren - hun er strik-interesseret, men var da en 20-22 år, inden hun blev indfanget....men det er en helt særlig følelse, at det, man selv er glad for, fanger de unge!Nu må vi se, om lile Ella også bliver strikkoman.

    SvarSlet