søndag den 6. februar 2011

museumsbesøg

Vi tog til Herning i dag for at se udstillingen, der markerer Else Alfelts 100 års dag, og det er spændende at komme på dette museum hver gang, da de har så mange billeder af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt, at udstillingen aldrig er den samme.

Else Alfelt er begavet med et helt fantastisk koloristisk talent, og min tanke var, at disse farver kunne være inspiration til mit næste sjal. 

Vi kørte videre til Vestkysten, da vi havde en aftale med vores tømrer. Vi er ved at bygge et nyt sommerhus . Der var 3 - 4 grader i området, men ikke desto mindre så der sådan ud ved Ringkøbing Fjord.
Blæsten må have presset isflager op på kysten og det var et stort tilløbsstykke.
Det så meget smukt ud, isstykker i massevis.
Og så lige et billede af Carl-Henning Pedersen. Jamen bliver man da ikke glad af hans eventyrverden i sprudlende farver. Skønt gråvejr og regnvejr kørte vi opløftede derfra.

2 kommentarer:

  1. Jo, det er et dejligt museum, og det er da et helt specielt dejligt billede, du har valgt af Carl-Henning Pedersen.
    Skrueisen måtte vi også fascineres af på vores tur idag - dog på den anden side af Jylland i Mariager Fjord.
    God søndag aften!

    SvarSlet
  2. Hej fru Munch. Nå du skal også til fiberfest. Jamen så ses vi jo nok. Tak for din kommentar på min blog.

    SvarSlet