fredag den 11. marts 2011

En hjemmelavet gave


Der er ikke noget bedre end at give en hjemmelavet gave til en, som man ved, sætter pris på den. I tirsdags var jeg inviteret til fødselsdag i Ålborg hos min veninde fra gymnasietiden. Vi boede på samme værelse det første år på Th. Langs pigekostskole.

Jeg var ude at investere i en fin æske til blomstersjalet, som jo var færdigt for et stykke tid siden. Og jeg skal love for at det vakte glæde. Hun har netop i dag skrevet, at hun, første gang hun havde det på en tur ned i byen, blev kontaktet 3 gange pga. sjalet og fik fortalt, at hun spredte glæde på en blæsende regnvejrsdag. Så gad vide, hvor mange kontakter der kommer ud af det!

I fødselsdagsarrangementet indgik en rundvisning på Ålborg Kunstmuseum med en ung, meget dygtig guide. Jeg kunne slet ikke stå for den farverige dame, men jeg har glemt navn på kunstneren. Måske en eller anden kan hjælpe?

I hjemmet var pyntet med blomsteropsætninger, som fødselaren selv har stået for. Maleriet i baggrunden er også lavet af hende. Ser det ikke godt ud?

Det var en "damekomsammen", og menuen stod på thaimad, øl/vand og eller grøn te. En festelig dag i Ålborg i strålende sol den 8. marts


9 kommentarer:

  1. Kunstneren hedder Niki de San Phalle. Jeg har selv en lille fin skulptur af hende. Det er hende, der har lavet skulpturerne i springvandet Stravinsky Fountain på pladsen foran Centre Pompidou i Paris.
    Hvilken fantastisk generøs og meget smuk og smukt indpakket gave. Hun må da være væltet helt omkuld!

    SvarSlet
  2. Tak Ann, du er hurtig. Fødselaren blev faktisk helt rørt.

    SvarSlet
  3. Ikke mærkeligt, at hun blev rørt - det er sådan en utrolig flot gave at give og selvfølgelig har det vakt opsigt i Aalborgs gader :-)

    SvarSlet
  4. Den skulptur er rigtig flot, sikke en flot gave og indpakning, de to smukke ting passer godt til hinanden ;-)

    SvarSlet
  5. Hvem ville ikke blive helt rørt til tårer hvis gaven var en af dine skønne sjaler.... og selvfølge fortjener sådan en storslået gave en lækker indpakningen, flot !!!

    Skal love for det er en kreativ kvinde meget flot blomster dekoration og ligeså maleri.

    kh Jane

    SvarSlet
  6. Så flott å gi vekk et så fint sjal i gave. Forstår godt at hun ble glad og gjerne ville fortelle deg at hun ble tilsnakket med det fine sjal. :))

    SvarSlet
  7. åh sikke en flot gave... jeg kan hudløst ærligt sige 'bare det var til mig' :o)
    rigtig god weekend

    PS hvis du nogen sinde vil få et sjal til salg - you just whistle

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender en meget dygtig dame der strikker for folk, man leverer selv garn og opskrift, Lene strikker, og man vælger så hvor meget man syntes selve arbejdet er værd, disse penge giver Lene så til WSPA, og hun er smadder dygtig. Du kan evt. finde billeder på profilen "Fri Fantasi" på Facebook :-)

      Slet
  8. Ved godt det her kommer sent, men er først stødt på din blog nu, men Saint Phalle skulpturen fra Kunsten (tidl. Nordjyllands Kunstmuseum) hedder Nana Baloon (eller Store Nana i bevægelse), jeg elsker skulpturen og navnet Nana Baloon :-)man bli'r så glad i låget når man ser på den. Lili (tidl. assistent på Kunsten)

    SvarSlet