1. juledag er dagen hvor vi går stille rundt og nyder vore gaver.
Jeg fik denne lille "kuffert" til mine rundpinde. Den er købt i Fandango i Århus.
En rundpind 80 cm kan klare de fleste opgaver, når jeg bruger magic loop. Dog skal jeg op på 100 cm eller 120 cm, når jeg strikker sjalerne.
Jeg er faktisk meget træt af Knit Pro sættet, da overgangene ikke fungerer. Tråden sætter sig ofte fast i rillen, så nu er jeg gået over til Addi Lace. De er bare gode, og man skal ikke til at skrue, når man skal have en ny rundpind.
Denne bog havde jeg ønsket mig, og min datter har skrevet den hjem fra Amazon.com.
Den indeholder rigtig mange mønstre i diagrammer og også en del modeller,
Alice Starmore er mesteren indenfor Fair Isle. Det er den tredje bog jeg har af hende.
Denne bog var et tillægs køb. Min datter syntes selv, der var fine modeller i den, og det er altid dejligt at blive overrasket med en strikkebog
Der er modeller i den flotteste Donegal tweed, så man får virkelig lyst til at komme i gang med en af dem.
Jeg vidste at Lotte Kjær snart udkom med en ny bog, men jeg blev virkelig overrasket, da min mand kom med en bogpakke fra postkassen 2 dage før jul.
Det var Lotte, som havde betænkt mig med et eksemplar og skrevet en sød hilsen i den.
Det er en yderst spændende bog. Det er strik på grove pinde og med løbemasker, som er blevet Lottes varemærke, men der er desuden en rød tråd som løber gennem hele bogen. Alle modellerne hedder noget med "værk", og der er et citat ( fra en roman eller novelle - gætter jeg på) ved hver ny model.
Kun ved denne model er jeg i stand til at gætte, hvor citatet stammer fra.
Der er ingen facitliste over citaterne, så det pirrer min nysgerrighed, så den bog kommer jeg igennem flere gange.
Bogen er flot i lay-outet og har samme format som Løbemasker. Tillykke til Lotte med endnu en flot udgivelse.
Til slut vil jeg ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Tak fordi I læser med, uden jer var der ingen glæde
ved at dele ud af mine oplevelser på strikkefronten.
Jeg har ønsket mig Namaste tasken længe, og i år fik jeg penge, så NU køber jeg mig to. Har en enorm mængde rundpinde, og tror ikke der er plads nok i en, men hvad siger du?? Jeg er også glad for addi forresten. De er dejligt bløde i wiren.
SvarSletTilykke med de skønne bøget. Lotte's bog ryger vist i min bunke med bøger jeg ønsker mig lige på minutten:))
RIGTIG god jul og et godt nytår til dig.
Kærlig hilsen
Henriette
Fortsat Glædelig Jul! Skønne boggaver du har fået:-)
SvarSletHej Bodil
SvarSletdet var da nogle helt fantastiske strikkebøger du har fået.
tillykke med dem - og fortsat glædelig jul.
mvh Mona
Sikken nogle dejlige gaver - både hvad taske og bøger angår.
SvarSletJeg ville gerne kigge nærmere især på fair isle bogen og den med irsk strik. Men du viser nok nogle modeller i løbet af 2012?
God jul og godt nytår.
Dejlige gaver du har fået....de er misundelsesværdige.
SvarSletJeg fik 2 bunder lækker moskusuld af en af mine kunder, så nu går juledagene med at finde ud af hvad de skal bruges til:)
God jul til alle