søndag den 11. marts 2012

FiberFest i fuld udfoldelse

I dag er hviledag efter en formidabel FiberFest i går. Vi åbnede dørene kl. 9, og lige inden åbningen fik jeg taget dette billede af Garngalleriets stand, og det var også det eneste tidspunkt, man kunne se noget ud over strikkeinteresserede damer, som undersøgte garner, opskrifter og andet godt, Birthe 
havde udstillet.

Birthe i en fin strikket vest af egen kreation klar til dagens salg!

Spindeforeningens medlemmer er ved at gøre standen klar. De har slet ikke tid til at se på fotografen.

Anette Starkner er en lokal kvinde, som designer de mest spændende jakker, frakker mm. af uldstof og filt.
Hun fik masser af bestillinger i hus, og jeg måtte have en mere. Den jeg har bliver brugt flittigt.

Vi havde et fantastisk ryk-ind hele dagen. Det er bestemt værd at arrangere noget for kreative kvinder.
Mange kom fra morgenstunden og fandt et bord, hvor de kunne holde til. Strikketøjet blev fundet frem og så gik man til og fra, når der var tid til at deltage i en workshop, få en kop kaffe eller lidt at spise eller kikke/købe i de omkringliggende stande.
Kort sagt, det emmede af stemning, ligesom vi gerne vil have det.

Mange kom også ind fra gaden for at se, hvad der foregik, og alle var meget overraskede over, hvor meget der var gang i.

Flere billeder kommer i næste indlæg.
Jeg må have fat i rengøringsremedier - søndag eller ej- selv om jeg har mest lyst til at slappe af med et strikketøj. Som arrangør må man "nøjes" med at glæde sig over andres aktiviteter og de mange gode undervisere.

11 kommentarer:

  1. Godt at du har fået taget så mange dejlige billeder.
    Jeg glemte det nemlig helt!
    Tak for en dejlig dag!
    Det er et super flot arrangement i har lavet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg fik taget mange billeder, men glemte min egen stand og mine hjælpere. Pinligt!

      Slet
  2. Skønne billeder!

    Det er netop muligheden for at sidde "i midten" med snak og strikketøj, der tiltaler mig. Man får talt med en masse andre "lidelsesfæller", og og med salgsboder og workshops lige omkring, virker det hele meget hyggeligt og intimt.

    Flot arrangement, Bodil!

    SvarSlet
  3. Det er en meget, meget hyggelig festival, fordi den ikke er så stor og af de samme grunde som Tine og Berit nævner, så jeg håber da, at der også kommer en tredje:-)
    Men der kunne godt være mere garn - hvad med Karen Noe, Bente Gejl og andre garnbutikker fra Midtjylland ?

    SvarSlet
  4. Dejlige billeder. Hvor ville jeg dog gerne have været med. Skønt at det gik så godt.

    SvarSlet
  5. Hej
    Det var simpelthen den bedste dag man kunne ønske sig. Super flot Fiberfest, go stemning, masser af snak med andre strikkere(man slet ikke kendte :-)) og en super workshop med Charlotte Kaae.

    SvarSlet
  6. Tak for endnu en skøn Fiberfest - håber bestemt på at der også bliver en tredie og en fjerde og en.....

    SvarSlet
  7. tak for endnu en fantastisk Fiber-fest. Var også med sidste år, og nød det så meget, så jeg valgte at fejre min fødselsdag oppe hos jer i år:-)
    i år stod jeg i Spindeforeningens stand, og er sikker på at mange har fået lyst til at forsøge sig udi spindekunsten.

    Det var en meget, meget vellykket dag. Håber den bliver gentaget næste år.

    Mange fiberhilsener
    Kirsten

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi skulle da have sunget for dig. Sikke et kor der kunne være blevet. Men et forsinket tillykke!
      Dejligt at I vil inspirere i democaféen. Det er også noget, der bliver sat stor pris på.

      Slet
  8. Dejlig oplevelse. Hyggeligt. Overskueligt. Gode workshoptilbud. Deltog i Strik efter Zimmermann; og Dorte var en entusiastisk og inspirerende underviser.
    Håber du selv har fået hvilet ud oven på succes + rengøring!

    SvarSlet
  9. Det er dejligt med så tilfredse strikkekvinder. Jeg vil helt klart lytte til ønsket om mere garn fra de store firmaer, Geil, Isager m.m.
    Der bliver en del ændringer i både Birthe og mit liv, så nu ser vi, om der kommer en 3. gang, men det håber jeg, for det er meget inspirerende at arbejde med. Også stor ros fra underviserne.

    SvarSlet