mandag den 4. maj 2015

Kurser hos Madam Munch

Jeg har tidligere nævnt, at jeg er ved at indrette et værksteds- og kursuslokale, og selv om det har stået stille hen over vintermånederne, så rykker det her i maj.
Jeg har engageret Sidsel Sangild til et kursus 7. november, og jeg er begyndt at få tilmeldinger, så nu vil jeg slå kurset op, så alle interesserede har mulighed for at tilmelde sig.


Lørdag d. 7. november kl. 12.00 - 17.00

Nordisk flerfarvehækling
Nordisk flerfarvehækling er en traditionel teknik som særlig blev brugt til tasker, pelsbånd, luffer og lignende. Teknikken er også kendt fra de smukke Korsnäs-trøjer hvor hæklingen kombineres med strik. Bliv en haj til at hækle med flere farver i den smukke, traditionelle teknik. Lær alle de frække tricks, der gør det til en leg og bliv inspireret til hvordan man kan bruge denne traditionelle teknik på en moderne måde.
På kurset udleveres et kompendium med hækleteknikker. Medbring mindst 2 farver uldgarn i samme tykkelse samt hæklenåle der passer til.
Forudsætninger: Du får mest ud af kurset, hvis du kender de basale hæklemasker i forvejen.
Pris 400 kr
Undervisningssted:
Mølhaugevej 3, 8883 Gjern ( 15 km fra Silkeborg)
Tilmelding:
Send en mail til bodil@madam-munch.dk. Du er tilmeldt, når du har indbetalt kursusbeløbet på konto
6113 0008199701
Kurset er udsolgt, men Sidsel holder et dagen efter i Tind tekstil og Kunst. Læs mere her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar