onsdag den 9. august 2017

Et besøg i Ose, Setesdalen



På vores ferie i Norge var vi i Ose i Setesdalen. Målet var Annemor Sundbøs butik og udstilling af gamle strikkede vanter, kofter og gensere. Ose er en lille landsby med ganske få huse. Turisthjemmet til venstre er fra 1887, og man kan stadig leje værelser og spise der.

Det gule hus er Annemor Sundbøs butik med en beboelse ovenpå.
Butikken åbnede kl. 11 og en venlig dame tog imod, det var dog ikke Annemor, hun havde en veninde til at passe butikken.

På den ene sidevæg var der en gigantisk udstilling af vanter i mange og flotte mønstre.
De stammer fra den "uldkludefabrik" Annemor købte tilbage i 80'erne. Man indleverede gammelt uldtøj, som kunne kradses op og bruges til fyld i vattæpper, og for det indleverede kun man så købe nyt. ( Jeg kan faktisk svagt huske den byttehandel fra min barndom)

Men ellers kunne man købe garn, bøger ( herunder Annemors udgivelser naturligvis)og meget andet i butikken

En spændende butik, som jeg kunne bruge lang tid i.


Lige ved siden af ligger Storstoga fra 1600-tallet, og der har Annemor en udstilling af strikkede kofter og gensere. Hun købte Torridal-fabrikken med et lager på 16 tons gammelt uldtøj til opkradsning. Ved nærmere eftersyn fandt hun en guldgrube af game mønstre i vanter, stømper, kofter mm. og det mest bevaringsværdige hænger nu i Storstoga. 


En planche ved indgangen fortæller lidt om, hvordan det gik til.

Her en samling af Setesdal-kofter. 
På dette link kan man læse om Setesdal-og Fana-mønstret (på engelsk)

Her er det Fana-mønstret i forskellige variationer
Udstillingen viser strik fra en tid, hvor det var en nødvendighed. Mange af "plaggene" er slidt og stoppet op til flere gange - en teknik som helt er gledet ud. Nu strikker vi, fordi vi ikke kan lade være, og trøjerne hober sig op i skabe og skuffer.

Turisthjemmet fra 1887 er det ældste i Setesdalen, og man kan stadig leje et værelse med kost og efter maden indtage kaffen i den hyggelige opholdsstue. Vi drak kaffe og spiste nybagte vafler.
Setesdalen er et meget smukt område, og en ferie der kan så absolut anbefales.



3 kommentarer:

  1. hej Bodil,
    sikke nogle flotte billeder ! Regionen kommer på min liste over steder der er værd at besøge :-)

    strikkeglade hilsner
    Angelika

    SvarSlet
  2. Det ser da helt fantastisk ud Bodil:-)

    SvarSlet
  3. Flott innlegg! Jeg vokste opp noen mil derfra, men bor nå langt unna. Bare MÅ innom der hver sommer når jeg er på ferie i nærheten! Det er så hyggelig der 😊

    SvarSlet