torsdag den 10. august 2017

Strikkesæsonen er i gang igen

For mange er sommertiden ikke den store strikkesæson, selv om jeg bestemt synes, at man kan strikke året rundt. 
Men for alle, som gerne vil sælge garn, gælder det om at have nye modeller parat til sæsonen for alvor sætter ind, og jeg har en del på beddingen, men også et par ting parate nu.
Den første er ganske vist en sommerbluse strikket i det flade bomuldsgarn. Opskriften findes som en gratis opskrift her. Den er strikket oppefra, og der er ingen montering. Den eneste ændring ,jeg har lavet er, at kanten ved ærmer og forneden er strikket i retriller i stedet for en lille rullekant. Det sidste fungerede ikke i dette garn. Pasformen er rigtig fin og der er gået 220 g til str. M.

Udtagninger foregår på skuldrene og foran og bagpå indtil det går over i raglan-udtagninger. Det ser ganske dekorativt ud.
Garnet koster 45 kr/50 g


Unika sjal
Dette sjal har man selv stor indflydelse på hvordan det kommer til at se ud. 
I opskriften får man fremgangsmåden og ideer til mønster. Det er forskellige strukturmønstre anvendt i forskellige længder og i de tre farver sjalet består af. 
Der er en kontrastfarve som i dette tilfælde er rød. 
Længde 200cm og bredde 35 cm. 
Sjalet her er strikket i Milano og er fantastisk blødt. Vægt 75g. Pris 250kr


Ved køb send en mail til bodil@madam-munch.dk

Dette sjal er strikket i lammeuld dobbelt tråd, vægt 130g Pris 150kr

Her ses de to udgaver. Det øverste har min mor strikket og det andet er min variation. Det kan bestilles her

3 kommentarer:

  1. Så flotte ting. Tak for den gratis opskrift. Har selv strikket struktur trøjen med saddel skulder - og den har en ualmindelig god pasform. Så saddelskulder er vist kommet for at blive. ;o)

    SvarSlet
  2. Sikke fine ting, du har arbejdet med henover sommeren - kreativiteten blomstrer ☺ Tusind tak for din kommentar til min selvkomponerede bluse, men designer bliver jeg ikke. Jeg synes min strikketid er kort nok i forvejen - jeg vil ikke bruge den på udregning af opskrifter. Man skal jo synes det er sjovt at lave opskrifter før det giver mening ☺ Den lyse bluse med røde kanter er så fin ☺

    SvarSlet
  3. Hej kan man købe opskriften på dette flotte sjal

    SvarSlet