Estland - Nationalmuseet i Tartu - del 4

186 km   fra Tallinn ligger byen Tartu, som må betegnes som Estlands kulturelle centrum. Der findes landets universitet og nationalmuseum, og Tartu er en yderst spændende og smuk by. Vi besøgte museet for at se deres enorme samling af tekstile emner - der var også en afdelings for redskaber og levevis, som min mand kunne se på.. 

Der var dragter fra de forskellige egne af landet, og der skulle være 4000 forskellige vanter og pulsvarmere i forskellige mønstre. Det var et fantastisk skue at se dem, selv om de lå i skuffer, man kunne trække ud. (de var dog ikke alle præsenteret). Der var desuden bælter, bånd, strømper, huer, kvaster mm. Det var virkelig imponerende.

Ovenfor ses kvindedragten fra Muhu.

Og her et nærbillede af strømper og sko, som er så fint dekorerede.

Her dykker vi ned i skufferne, som jeg kunne trække ud en efter en og fotografere. Der er glas for, så det lykkedes ikke altid at få billedet perfekt.

Strikkede vanter spiller en stor rolle i tidligere tid. En ung pige begyndte tidligt at strikke til brudekisten, ja faktisk begyndte moderen at samle til kisten næsten før et barn var født. Hun skulle gerne have omkring 50 vanter, 100 bælter og bånd og derforuden strømper og knæstrømper og andre småting, når hun indgik ægteskab, og bruden blev vurderet på sin brudekiste.

Tænk lige på, at det blev strikket på p 1.00 og der var mønstre over det hele.

Til dagligt brug blev der brugt vanter af grovere garn og uden mønster.

Det ses tydeligt, at der er forskellige traditioner og mønstre fra egn til egn.

Se især håndledstykket, som er særligt dekoreret. Der var også mange håndledsvarmere, men de kommer ikke med her.

Mønsterrigdommen er stor, og i boghandler og på museer kan man købe små pamfletter med 2-3 forskellige mønstre i, så der er nutidig interesse for den tekstile arv.

Dette er et brudetæppe som svigermoderen broderer til den nye svigerdatter ved ankomsten til hjemmet efter et bryllup.

Den nye kone på gården ankommer her i kane, og så bredes tæppet ud på jorden, så hun kan betræde det nye hjem på værdig vis. En hyldest fra svigermoderen til den nye kone på gården. 

Her ses skafterne på knæstrømperne både med mønster og broderi. Det har taget mange aftener at lave et par strømper som disse - det er beundringsværdigt.

På museet var en særustilling som hed Big Heart, Strong Hands. Det er fotografier fra en lille ø, Kihnu, meget mindre en Muhu, hvor kvinderne langt op i tiden har fastholdt den traditionelle kvindedragt.

Det var et meget spændende besøg, og jeg har en stor samling af fotografier, men jeg har også købt bøger, som præsenterer teknikkerne.