onsdag den 5. juni 2013

Still going strong

Det er længe siden, der har været nyt fra min mor, og man kunne vel tænke, at hun er ved at falde lidt af på den. Men bare rolig, sådan forholder det sig ikke.
Efter vesten  - som blev strikket som gave til en veninde - havde hun planer om en ny trøje i raglanfacon.
Det blev til flere forsøg - her starten på et ærme, men uden at kunne ramme det helt rigtige.
Planerne blev lagt på hylden, og i stedet blev der strikket efter opskrifter, andre har lavet. Annette Danielsens Sprogø til min svoger og en poncho til gave.

En Aransweater til min bror er strikket i dobbelt Højland fra Isager.

Halsen er strikket efter ønske.
Endnu er herresweater er på pindene og derefter en kjole til et voksent barnebarn.
Når det er til en side, er hun klar til mønsterstrik igen, og planerne er ved at tage form i hovedet.

Så min mor lever i bedste velgående og planlægger sin 90 års dag senere på året. Lige nu står der have på dagsordenen. Hun har fået en havemand, som kommer, når der er behov, og det har givet fornyet livsindhold.
Min far havde de senere år fuldtidsarbejde i haven.

En tur langs Århusbugten er en oplevelse her i juni måned. Sculpture by the Sea er en udstilling af  64 kunstværker langs stranden og i skoven.
Satellite spejler ikke blot himlen, men inddrager også beskueren, når man træder nærmere

Permanent Sunrise er dedikeret til Århus' smukke solopgange


En lille skulptur, som man næsten overser. The surface reef består af hæklede planter og snørklede organiske former.

Tree-Guy vækker stor opsigt, og flere børnehaver og skoleklasser var forbi.
Det er en spændende udstilling og både skov og strandkant er velbesøgt i det smukke sommervejr..

9 kommentarer:

  1. Hun er et livstykke hende din mor.
    Hatten af for hende :-)
    Det lyder som et spændende projekt det der kunstværk langs bugten.

    SvarSlet
  2. Det er simpelthen imponerende med din mor !
    og spændende med kunst ved Århusbugten.

    SvarSlet
  3. Hvor er det bare godt at høre, jeg syntes simpelthen det er fantastisk at hun stadig strikker SÅ smukt, hun er et eksempel til at vi alle holder gang i vores strikkepinde, tænk hvis man blev ligeså dygtig at man selv kan finde på en opskrift, med fantastisk mønster

    SvarSlet
  4. Din mor må være et unikum. Det er nok strikkingen som holder henne UNG også.
    Jeg elsker slike installasjoner og utstillinger. Jeg ha nettopp kommet hjem fra en hyggelig studietur med jobben, der håndtver

    SvarSlet
  5. Fantastisk at have så aktiv en mor i den alder. Fine ting hun frembringer.

    SvarSlet
  6. What a nice story, to read about your mother. You learned from her?

    SvarSlet
  7. Fantastiske ting din mor frembringer - og som mor så datter:-)

    SvarSlet
  8. Utroligt at have sådan en mor, du er så heldig.

    SvarSlet