onsdag den 4. november 2015

Hæklekursus på lørdag d. 7. november

Lørdag d. 7. november kl. 12.00 - 17.00
Nu er det snart, og jeg gentager lige opslaget fra tidligere:

Nordisk flerfarvehækling
Nordisk flerfarvehækling er en traditionel teknik som særlig blev brugt til tasker, pelsbånd, luffer og lignende. Teknikken er også kendt fra de smukke Korsnäs-trøjer, hvor hæklingen kombineres med strik. Bliv en haj til at hækle med flere farver i den smukke, traditionelle teknik. Lær alle de frække tricks, der gør det til en leg og bliv inspireret til, hvordan man kan bruge denne traditionelle teknik på en moderne måde.
På kurset udleveres et kompendium med hækleteknikker. Medbring mindst 2 farver uldgarn i samme tykkelse samt hæklenåle der passer til.
Forudsætninger: Du får mest ud af kurset, hvis du kender de basale hæklemasker i forvejen.
Pris 400 kr

Sidsel sælger sine bøger på dagen.
adresse: Mølhaugevej 3
8883 Gjern
31525435

Der er en boller med pålæg, når I kommer (en del kommer langvejs fra) og senere er der hjemmebagt kage, kaffe/te og frugt.
Jeg glæder mig til at afholde det første kursus i mine nye omgivelser med en instruktør udefra.
Hold øje med siden her, der kommer flere spændende kurser.
Eller du kan melde dig som fast læser, så er du fri for at holde øje, alle opslag kommer i din mailbox.

2 kommentarer:

  1. Ærgerligt jeg er lidt rejsetræt. Det lyder spændende - og sjovt.

    SvarSlet
  2. Åh, jeg ville gerne, men har lige den dag en aftale med min bedre halvdel, Billy Cross og Anne Dorthe Michelsen.

    SvarSlet