mandag den 13. juni 2011

Ny opgave

Jeg har fået en ny opgave. Det er begyndelsen til et sjal til en kvinde, som holder meget af blåt, og kornblomsten er hendes foretrukne blomst.
Jeg gik i gang med at lave et mønster, som kunne passe til det ønske ( jeg elsker den slags opgaver).
Men at strikke med 2 farver af gangen stiller krav til diagram. F.x måtte kronbladene ikke hænge ned over stilken, for så skal jeg jo have 3 farver i gang på samme pind, og så bliver det for tykt.

Men jeg har brug for kritiske venner. Kan man se at det er en kornblomst, og er sjalet blåt nok til en elsker af den blå farve? Bunden skal ikke være så opdelt, som den er blevet her i starten, jeg skal have hyppigere farveskift, og de skal ikke være lige lange. Men hvor er det spændede at udvælge farver til et nyt projekt, udvalget skal bare være stort, og det er mit ved at være efterhånden :-)

12 kommentarer:

  1. Så nyyyyyydelig sier bare jeg. :))

    SvarSlet
  2. Fra én, der elsker blåt: Jeg synes, det tegner rigtig, rigtig flot og synes også, at du virkelig har fanget kornblomstens essens :-)

    Men som "blå-elsker" kunne jeg godt savne den helt lysende blå/violette som kornblomsten har - ved ikke om det bare er fordi, jeg ikke kan se farverne ordentligt på min skærm. Derudover synes jeg den stærkt grønne bliver meget dominerende. Så har du i hvert fald en mening mere :-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er meget meget smukt. Men kornblomst var (desværre) ikke det jeg "så" da jeg først lagde øjne på sjalet. Jeg så et lille træ med en tyk stamme..... Og da jeg synes at farverne var lidt mystiske (et blåt træ med grøn stamme!) måtte jeg jo læse videre, for at se hvad du har gang i.
    På det nederste billede får jeg mere associationer til søanemoner!

    SvarSlet
  4. Helt klart man kan sagtens se at det er en kornblomst, det tegner til at blive smukt. Og det er nemlig sjovt at tegne og planlægge sådanne mønstre.

    SvarSlet
  5. Tak for jeres tanker, det er lige præcis dem jeg selv går og tumler med. Den grønne er for dominerende, og en blå/lilla har været svær at opdrive. Og Tris.... en træstamme med en forvirret bunke grene, ser jeg også hveranden gang, men næste gang ser jeg kornblomsten.Jeg havde først tegnet diagrammet med en lang stilk og det ser bedre ud, men så kom blomsterne for langt fra hinanden, og ellers bliver stilken blå.....

    SvarSlet
  6. Jeg elsker blåt og synes sjalet tegner rigtig fint. På nær den grønne som flere har nævnt - den er for skrap. Det skal være en mere blød/douce grøn. Ellers ser det særdeles yndigt ud:-)

    SvarSlet
  7. Kan man mon lægge kornblomsten på skrå, således at der er plads til en længere stilk (som så vil gå næsten vandret.... uden at komme i karambolage med en blomst nedenunder, så du skal have gang i 3-farvestrik?

    SvarSlet
  8. Jeg må stemme i med de andre kommentar synes den grønne er for dominerende...kunne en sart vissengrøn måske gøre det.
    På en eller anden måde virker stammen/stilken heller ikke for mig .....til gengæld er jeg vild med kornblomsten og resten af farvevalget, jeg er helt sikker på du nok skal få det til at virke.

    Bliver spændende at følge den videre udvikling.

    kh Jane

    SvarSlet
  9. Altså, jeg er helt vild med din kornblomst, som jeg opfatter som en moderne fortolkning af en kornblomst - noget, jeg savner i strik.
    Jeg kan også godt li' knoppen, som jo hverken er en stilk eller en stamme.
    Jeg kan også godt li den lyse baggrund, som gør, at blomsten står skarpere.

    SvarSlet
  10. jeg så en kornblomst med det samme :0) ang. stilken kommer der en lille tyk kapsel, som blomsten sider i, syntes det virker rigtig :0)Men måske ikke helt den rigtig farve, den er mere grågrøn, spændt på hvad det bliver til.

    SvarSlet
  11. Først og fremmest synes dette er utrolig kreativt - og jeg håber virkelig at dit mønster bliver muligt at købe en dag... Det kommer til at ligge øverst på min liste.

    Jeg ser kornblomsten, og tror ikke jeg ville have hængt mig så meget op i "den perfekte blomst". Den ligner helt klart, og behøver ikke at være fotografisk korrekt. Naturen er jo heller ikke korrekt...
    Jeg kan lide din kunstneriske friskhed og frihed og dine farvevalg og skift kommer til at gøre dette sjal helt fantastisk. Men uanset, jeg tror en god mavefølelse er det vigtigste for dit prosjekt. Held og lykke med det - og jeg glæder mig også til at se prosessen!!!

    SvarSlet
  12. Tusind tak for jeres kommentarer, ideer og forslag. Det har givet mig mod på at gå videre og jeg ændrer to ting. Jeg skal finde en farve over i det blå-violette, som virkelig brænder igennem, så har jeg gjort knoppen lidt mindre firkantet og de grønne farver vil jeg overveje, om de skal dæmpes. Naturtro skal det ikke være.

    SvarSlet