søndag den 26. oktober 2014

Hvad et lille møl kan forårsage..... grrrr

I sommer begyndte jeg på denne trøje, se nederst i et tidligere indlæg. Jeg var kommet et godt stykke op i raglanindtagningerne, men kunne se at mønstret ikke virkede gennemtænkt, så derfor gik jeg lidt i stå, og stikketøjet kom op at ligge på mit værksted. Der lå det til fornylig, hvor jeg fik lyst til at komme videre med trøjen. Men.... et møl havde spist af den lækre entrådede mohair (de ved nok, hvad der er godt!) Highlandgarnet havde de ikke rørt. Men det var kun 6-7 omgange nede, så det trævlede jeg op og strikkede igen. Men et nærmere eftersyn viste, at der var flere steder, hvor den lille møllarve havde fornøjet sig, så ikke flere overvejelser, det hele skulle trævles op. Men ok, tænkte jeg, det var nok også det bedste, for trøjen blev ikke helt som tiltænkt.
  
Garnet er jo yderst lækkert, så et nyt forsøg kom i gang. Jeg havde en ny model i tankerne og lavede en strikkeprøve, men det var svært at strikke jævnt i det optrævlede garn.
Som barn har jeg ofte set min mor og mormor dampe optrævlet garn, så det bliver glat igen, så en gryde med vand blev sat over og garnet kom i en plast-si. det skulle så stå i dampen et stykke tid og derefter tørre. Min mor har ofte glemt en gryde, og den er kogt tør og begyndt at lugte. Jeg kunne lige se hende komme farende.
Sådan skulle det ikke gå mig, tænkte jeg. Men ak, det var lige sådan det gik, bortset fra at det næsten ikke lugtede. Men gryden var kogt tør og MEGET varm, så sien var smeltet og varm plastik var begyndt at dryppe ned i gryden. Men det værste var, at det også var smeltet ind i garnet, og da det senere blev koldt og stivende, kunne jeg klippe store klumper plastik ud af garnet. 
Men der kunne jo være gået ild i huset, hvis det havde stået meget længere! og alt dette var en eller flere møllarver skyld i. Fremover kommer ALT mit strik i plastposer.
Jeg har nu stærkt reducerede garnnøgler og må købe mere garn, hvis det skal række til en trøje. Men nu er jeg blevet stædig!
Mon der er andre end mig, som har haft besøg af møl?

20 kommentarer:

  1. Æsj... ØV... Det var på godt jysk bare TRÆLS! Sikke en lærestreg.
    Det meste af mit garn ligger i farveopdelte kasser med låg! Men cones fylde for meget, så de står på hylder... Måske jeg skulle overvej nogle smarte poser!!!!
    Jeg har ikke set den måde at dampe garnet... Vi havde en fløjtekedel og i dampstrålen blev det krøllede garn holdt ind, bundtet blev drejet rundt, og på magisk vis havde mor fint glat garn!
    Jeg har brugt en gryde og i en stråle ud under låget, har jeg roteret mit garn... Kogekedler går for hurtigt af kog!!!!!!

    SvarSlet
  2. Jeg tror ikke at møl vil have garn med spindeolie. Jeg har i hvert fald aldrig set angreb i det garn.

    SvarSlet
    Svar
    1. De har nok en bismag.... ;-)
      Jeg nogle nøgler pacalina, mohair mm. De skal beskyttes.

      Slet
  3. Nej dem er jeg heldigvis ikke stødt på endnu. Sikke da en omgang du har været igennem. Håber ikke du får flere af den slags problemer.

    SvarSlet
  4. Åh kære Bodil - det er altså min største skræk, fordi jeg forestiller mig, at de ødelægger lige så meget som en græshoppesværm - dog ser det fra dit indlæg ud til, at de kan forekomme i mindre doser! Jeg har aldrig oplevet det i praksis og sidder næsten her og krydser fingre - håber aldrig jeg finder ud af, hvordan de ser ud i virkeligheden! Jeg synes, det er så synd at garnet skal gemmes i plastposer, men det kan tydeligvis være nødvendigt og hellere det end at miste alt sit garn - oh rædsel :-(
    Det er ærgerligt med det lækre garn, men møl er åbenbart meget kvalitetsbevidste ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ked af at gemme smukt garn væk i plastboxe, men der er ligesom ikke anðet at gøre.

      Slet
  5. Jeg har ikke haft møl, men har nogle gange fundet sølvfisk gnaskede i banderolerne, ved du om de også kan afstedkomme hul i garnet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg ikke, har i hvert fald aldrig hørt om det.

      Slet
  6. Åh hvor er de dog synd for dig. Trøjen ser ellers flot ud De dumme møl...

    SvarSlet
  7. Astrid, trondheim26 oktober, 2014 19:31

    Irriterende !!!!!
    Husk bare at du legger ditt nåværende garn i fryseren noen dager før du pakker det i plast. På den måten dreper du egg som måtte være der.

    SvarSlet
  8. Yes I know them. Some years ago they were eating my sweater. knitted from nice Danish wool.
    In the summer I thougt it were Fruit flies in the wardrobe

    SvarSlet
  9. Har også haft sølvfisk i noget af mit garn, har dog ikke set, at de har gnavet i det endnu. Har heldigvis ikke haft møl (7-9-13 og bank under bordet).
    Og hvor er det dog trælse med det lækre garn...
    Mvh Gitte Juhl

    SvarSlet
  10. Åh jo. De er skrækkelige! Men kvalitetsbevidste. Så meget må man give dem.......
    Her er garnet også i poser og det meste har været en tur i fryseren.

    SvarSlet
  11. Jeg havde møl i mit uldgarn for et års tid siden.
    Alt mit garn har efterfølgende været frosset ned i vores store kummefryser og er herefter blevet pakket i plastikposer. (noget af garnet er dog sluppet ud af poserne igen) - og jeg jagter ihærdigt ethvert flyvende insekt, der kunne minde om et møl.

    SvarSlet
  12. nej nej nej - for SØREN da ! Og sikken panik med den tørkogte gryde og smeltede si. Men som du skriver: det kunne have endt meget værre. Jeg havde for et par år siden en oplevelse med møl, der havde ædt hul i en shetlandstrøje jeg engang havde købt i Skotland. Indtil da gik jeg naivt og troede, at møl var noget der hørte fortiden til. Dengang man brugte mølkugler osv. Jeg kom ud af min vildfarelse, og fik pakket alt mit garn i plasticposer - og siden investerede jeg i klare plastikkasser fra Føtex, som garnet nu bor i. Det ville virkelig være et mareridt hvis der kom møl i alt garnet. Sommetider har jeg set nogle tingester jeg mistænker for at være møl - men det har sikkert bare været små natsværmere ..

    SvarSlet
    Svar
    1. ja man bliver helt neurotisk, når man ser noget der ligner.....

      Slet
  13. Pyha...ja man bliver helt svedt. Nogle små bæster er de. De har taget en enkelt kjole hjemme hos mig, og jeg gik helt i panik. De boede bag et skab i mit bryggers, som vi nu har renoveret:-)
    Jeg har derfor også alt garn i plastikposer og kasser, når det ikke lige er i sofaen eller ligger på bordet i små og store inspirationsbunker. Men bortset fra kjolen, har jeg altså ikke set katastrofer, og gudskelov for det.

    SvarSlet
  14. Mig bekendt æder sølvfisk kun papir, heldigvis.
    Jeg er lidt nervøs ved at pakke garn i plasticposer, alene fordi jeg ved at lærred (fx. familiens gamle dåbskjole) ikke må ligge i plastpose. Lærredet gulner (men kan vaskes fint hvidt igen).
    Alligevel bor alt mit garn i klare plastkasser med låg...

    SvarSlet
  15. Det er så ærgerligt, med det dejlige garn!
    Jeg beskytter mit uldgarn med tørrede lavendler. Siden jeg læste om dette gode råd, har jeg ikke set skyggen af møl i mit garn, eller i mine skabe, hvor jeg har mit strik.

    SvarSlet
  16. Sidder og hækler juletræ i Rasmillas tynde uld, og ØV en møllerne har gnasket sig igennem flere tråde. Er glad for din teori om spindeolie, for det meste af mit garn som stå fremme lugter fælt af olie ��

    SvarSlet