fredag den 17. oktober 2014

Lidt får jeg da færdigt


Hokkaido af Helga Isager har ligget i skabet hele sommeren, og nu venter den på køligt vejr, så jeg kan komme til at bruge den.
Den er strikket i en tråd spinni og en tråd alpaka 1 fra Isager, og jeg har lavet en kombination af de to størrelser i bogen. Maskeantal og mål er taget fra den mindste model, men ærmer er strikket efter størrelse large.

Den er strikket på langs, og bagefter er der samlet masker op i halsen.
Plissé-effekten i mønstret er en god detalje. Jeg glæder mig til at komme til at bruge den.
70 g blev det til, 70 g - det er ikke meget til en trøje, og den føles også som et let pust at have på, men den luner vældig meget og er SÅ blød.
Modellen er fra Tøndering Strik og garnet er Ito - sensai. Modellen hedder november så den er næsten strikket til tiden.

En meget enkel model, og jeg har strikket ærmerne noget smallere end på modellen, ellers er opskriften fuldt. Den er strikket på p3½ og når jeg har strikket på de firkantede træpinde er der brugt p4. Det er ikke at se, hvor jeg har skiftet fra firkantede til runde pinde.
Den sidste model er fra Hyggestrik og hedder Citrus. Min trøje er en clementin, og den er naturligvis til Iris, som lige er fyldt 2 år, men modellen er en str. 3 år, så den ligger lidt endnu.
Den er strikket i alpaka 2 og highland fra Isager, og den er lækker blød. Garnet er meget velegnet til mønsterstrik og dejligt at strikke med.
Lone Kjeldsen laver så mange fine modeller se dem på hendes hjemmeside.




2 kommentarer:

  1. Den Hokkaido Kjole er bare superflot ! jeg kan rigtig godt lide strukturen i mønsteret, og den ser ud til at have en god pasform. Det er sikkert en model man flytter ind i - og det samme kan man nok sige om november. Jeg er ikke kommet igang med min endnu, men jeg glæder mig :o)
    Den lille citrus trøje er kær.

    SvarSlet
  2. Sikken en kavalkade af flotte ting, Bodil - Hokkaido kjolen har jeg overhovedet ikke bemærket før nu - den er sørme flot :-) De lette og luftige ITO modeller er så lækre, jeg fortrød flere gange, at jeg ikke købte en af dem på Fiberfestivallen - men jeg købte da "papircardiganen" som lige ligger på hold til næste forår ;-) Meget fin lille Citrus - sådan en mønsterstriket trøje må jo godt holde et stykke tid, så hellere for stor end for lille :-)
    PS: Jeg har ikke strikket meget blåt i år - bare kik ned over min blog ;-)

    SvarSlet