søndag den 19. februar 2012

Amigurumi

Det er blevet meget populært at hækle eller strikke små dyr, dukker eller figurer. Amigurumi en japansk kunstart, hvor man hækler små søde dyr. De hækles af alle slags garn, men helst med en lille hæklenål, så resultatet bliver tæt. Der må ikke være store huller, hvor fyldet kan titte ud af. Som oftest hækler man i omgange, og et amigurumi-dyr har som regel et stort hoved og en mindre krop.
Det var dette fænomen, som inspirerede mig til at strikke en ugle.


 Uglen er strikket af Peruvian på p 4, så fyldet ikke kan titte ud. Jeg har brugt rester i 4 farver, og opskriften kan hentes her. Det har været et sjovt lille "mellemværk" og jeg får faktisk lyst til at lave en mere i en anden udgave. Den skal hækles.
Uglen her er 25 cm høj
Skilt
Søndag d. 4. marts skal jeg til Store Strikkesøndag på Kvindemuseet i Århus. Mon ikke jeg møder andre bloggere.....?
I går i Tind mødte jeg Berit og en veninde, og det er rigtigt hyggeligt at møde jer "face to face".
Frihed - Franzen, Jonathan
Jeg er ved at høre Frihed af Jonathan Frantzen.Den har fået fine anmeldelser, og jeg synes også den er god. Jeg når dog ikke at blive færdig, inden vinterferien slutter, da det er en moppedreng på 584 sider.
Jeg har tilbragt dagene siden onsdag i sommerhuset, og det meste af tiden har jeg været i Tind's Textil og Kunst. 

6 kommentarer:

  1. Den er meget sjov din ugle. Sjovt er det også at jeg har det samme mønster hvor den er syet i patchwork.

    SvarSlet
  2. Så morsom uglen din ble. Det er jo reneste uglefeberen som herjer om dagen, så den er midt i blinken. :)

    SvarSlet
  3. Jeg skal også til Kvindemuseet den 4.
    Så vi ses in real life!!!!!

    SvarSlet
  4. Den ugle har jeg også haft kig på. Jeg kender nemlig én som snart fylder rundt og elsker ugler.

    Jeg siger også tak for en hyggelig snak hos Tind. Jeg bliver lige imponeret hver gang, jeg besøger butikken og der er så hyggeligt og inspirerende. Vi ses bestemt derovre igen!

    God fornøjelse til store strikkesøndag. Det bliver hyggeligt, men jeg har dog ikke tilmeldt mig i denne omgang.

    SvarSlet
  5. Rigtig sød ugle!
    Håber du havde en god strikke-søndag :-)

    SvarSlet
  6. Rigtig herlig ugle du har fået lavet.

    SvarSlet