mandag den 6. februar 2012

Knitting around the world

Knitting around the World blev udgivet i 2011. Det er et ambitiøst projekt at skulle rumme hele verdens strik i en bog, og det er dog det, amerikanske Lela Nargi forsøger. Hun begynder historien i den islamiske verden, da man mener, at de første kendte forsøg på strikning forekommer blandt nomadefolk i Nordafrika.
Dernæst kommer hun til Vesteuropa og videre rundt i hele verden. Det kan naturligvis kun blive sporadiske nedslag, men bogen giver et godt overblik over hvilke traditioner, som stammer fra forskellige dele af verden.

Denne prøveklud ( sampler) stammer fra Skotland. Sanquhar er en lille by i Skotland.
"The craft of knitting came relatively late to Scotland. The first knitters were highly paid craftsmen of the 16th and 17th centuries who protected the secrets of their trade within incorporations or guilds. Nevertheless, by the mid 1700s knitting skills had spread throughout the country. This created a thriving cottage industry mainly producing simple knitted stockings in great numbers for sale to the home market and to the colonies. Such an industry grew up in Sanquhar" Interesserede kan fortsætte læsningen her.
Prøvekluden minder mig om en sweater Marianne Isager har lavet for mange år siden. Gad vide, om hun er inspireret herfra?

Se flere billeder her af Sanquhar handsker og huer.



Billedet viser en idyllisk scene af nogle hyrder, som på stylter taler og strikker, alt imens de vogter fårene. Det er da en dejlig pastoral time. Og sådan er der flere sjove billeder fra strikningens historie.

Lela Nargi kommer rundt i de forskellige verdensdele og meget kender vi godt. Men tyrkisk strikkekultur er i hvert fald nyt for mig.

Farver og mønstre minder om kelimvævningen og det er jo ikke så sært. Flot og farverigt er det.
Her kan du læse videre, og du skal ikke undre dig over, at du kommer på turkish airlines hjemmeside.
Jeg skal senere berette, hvad min opdagelse af denne bog har ført med sig.




6 kommentarer:

  1. Hold da op det ser spændende ud. Glæder mig til at høre mere.

    SvarSlet
  2. Det er rigtig spændende at blive præsenteret for de flotte strikkebøger.
    Det har inspireret mig rigtig meget at læse med her hos dig - og jeg har også selv været ude at investere i Starmore (fra da du skrev om hende).
    Og denne bog du omtaler idag må jeg da vist også have fat i - jeg elsker de der farvestrålende mønstre, og også de sort hvide.
    tak for god inspiration.
    hilsen Mona

    SvarSlet
  3. elsker at læse om strikningens historie...skal da også ud på rov..;-)

    SvarSlet
  4. Jeg vil også gerne sige tak for, at du deler bøger med os andre. Det er skønt at få et indblik i de flotte skrifter, der åbenbart findes, og det er nogle flotte bog-reportager du får lavet. Det er skønt.

    SvarSlet
  5. Det ser ud til at være en spændende bog som man vist skal have fingre i. Tak for god information.

    SvarSlet
  6. Jamen vi er da slet ikke blevet så meget bedre som vi går og tror, jeg mener - hvor mange af os kan BÅDE stå på stylter OG strikke ;-) Særdeles interessant billede og en meget spændende bog - den må jeg ha´ fingre i

    SvarSlet