Vi har planlagt en annonce til engang i februar, og alligevel er adskillige workhops ved at være udsolgt.
Det er næsten synd for dem, som hører om Fiberfesten for første gang i det lokale annonceblad, men vi er selvfølgelig glade for, at der er så stor interesse for at tilmelde sig.
En kedelig ting er at Birthe P i Garngalleriet har haft svigtende salg og ser sig nødsaget til at have ophørsudsalg.
Vi må nok konstatere, at Ry er for lille til en garnbutik med et så eksklusivt udvalg i garner, som Birthe har haft.
I skal dog ikke bekymre jer om der bliver garn at købe på fiberfesten, for det gør der i rigt mål.
Birthe har sandsynligvis også til den tid gode tilbud i bl.a. Norogarner, og så sørger vi naturligvis for at andre kommer med et flot udvalg både i specialgarn og de mere gængse kvaliteter.
I cafeen bliver der mange demo'er, bl.a kan man lære at hækle en oldemorfirkant, se hvordan man gimper,
lære magic loop mm.
Vi er heller ikke færdige med at få fat i udstillere. Der kommer flere end dem, vi allerede nu har på hjemmesiden. Vi håber, at I vil opleve et meget spændende udvalg, og at vi i det hele taget får en rigtig god dag.
Heldigvis er Ry ikke for lille til en storslået Fiberfest!
Hvor er de søde, de små prinsessetøfler i sidste indlæg, de er lige kommet på min liste :-)
SvarSletJeg håber så meget, at jeg kan besøge Fiberfestivallen i år - jeg VIL simpelthen.
Det er altid ærgerligt når en garnbutik må lukke - men konkurrencen er også hård, når vi allesammen kan handle fra vores pc og så let som ingenting sammenligne priser o.a.
Prinsessetøflerne er krympet til str. 31 ved vask nr. to på 60 grader. Men jeg er alligevel ikke tilfreds med dem. De skal strikkes i tyndt garn på p 5,5. Det lyder underligt, men de må så forventes at krympe ekstremt meget, for at opnå en god tykkelse, så foden kan holde sig varm.
SletÆrgerligt at Birthe må lukke, men som Lene skriver, så er der jo mange om buddet idag!
SvarSletGlæder mig til Fiberfesten. Håber jeg får tid til at kigge mig lidt omkring :-)