søndag den 3. april 2011

Besøg i gårdbutikken

Jeg har tidligere omtalt Vestkystens gårdbutik, men ikke besøgt den. Det gjorde jeg så i dag. Jeg havde min el-cykel med for den er svær at undvære. I sidste uge cyklede jeg 4 ud af 5 dage på arbejde 20 km hver vej. Det er den rene fornøjelse, når en bakke ikke er ved at tage livet af dig, og jeg har mange bakker på vej til arbejde. Jeg er vild med den cykel!
Nå tilbage til besøget.
Gårdbutikken er indrettet i en gammel klitgård, men den ser ikke særlig gammel ud, bygningerne er fra omkring 1950. Gården har eksisteret de sidste 500 år og er blevet flyttet flere gange, måske på grund af oversvømmelse. Det må jeg have rede på.


De har et righoldigt udvalg i egnens produkter. De sælger kød fra egne dyr, krydderier, kaffe, oste, is og meget mere.  Gården er bestemt et besøg værd.


Krydderolier hældes på flaske efter dit valg og der kommer flere slags til.

I et sidelokale findes keramik, glas m.m.


Nu har dette indlæg ikke handlet specielt meget om strik, men selvfølgelig strikkede jeg i sommerhuset. Jeg fik begyndt på ........ ja mon nogen kan gætte hvad det er?


3 kommentarer:

  1. ser ud som et rigtig dejligt sted. og nu blev jeg nysgerrig, hvad er det for et strikketöj du har gang i?
    kh.fra Island
    Frida

    SvarSlet
  2. Først tænkte jeg citronshawl men næhh.
    En trøje, måske mini - kan ikke se om det er til børn eller voksne:0)
    Det kan også være en Shalom( tror jeg den hedder)
    Måske :0)

    Mange hilsner MarianneL

    SvarSlet
  3. Tak for den søde hilsen på min blog - næste gang turen går ud vestpå skal jeg lige forbi den lækre gårdbutik, tror jeg.

    Dejligt at vi nu også kan blive kønnere (endnu kønnere) ude i Tind :-))

    Ang. dit strikketøj tror jeg at jeg skyder på "Morgenstund" af Anette Danielsen :))
    kh Jane

    SvarSlet