Ny opslagsteknik

I aftes var der møde i foreningen Strik for Sjov, og Winnie Poulsen skulle komme og fortælle om strik. Hun er mest kendt som væver, tror jeg, for jeg kendte hende ikke på forhånd, men hun vidste også meget om spinding, farvning og strik.
Vi skulle lære en rundopslagning til ribkant og ligeledes, hvordan man syr en aflukning uden at kanten strammer.
Som I måske kan se, er kopien, vi fik, fra en japansk bog, og Winnie fortalte, at hun havde mange japanske strikkebøger derhjemme. Ikke fordi hun kan læse japansk, men fordi deres tegninger og signaturer er så logiske, så sprog er overflødigt.
Hun havde truffet japanske strikkere i Sverige på et vævekursus og derved fået nogle bekendte, som hun stadig får til at sende strikkebøger og andet materiale til hende fra Japan.
I Japan er strikningen først blevet almindelig i 30'erne og 40'erne, så de har ingen tradition for strik. Men de er eminente til at forfine den teknik, de lærte fra Europa eller USA.
Jeg har søgt efter en vidoe på Youtube med denne teknik, men jeg kan ikke finde den, da jeg ikke ved, hvad det engelske navn er for metoden.Jeg synes dog,  jeg har set den før. 

Her kommer lige et par billeder fra min skolevej. Jeg cykler så snart, jeg kan komme til det, og kilometertælleren er snart oppe på 600, så det bliver til noget med 20 km hver vej.
Men jeg nyder turen, og i det skønne forår tager jeg mig til tid at stoppe op og nyde det lysegrønne bøgeløv. Knudsø ses til venstre.

En grøft fuld af lyseblå For-glem-mig-ej. Det er nu de skal nydes!