På kant med borten

Borten foroven på Klematis-sjalet er færdig

Og jeg er i gang med borten langs siderne. Her ses de nye opklipsmasker, så man også kan strikke rundt på den yderste bort efter at sjalet er klippet op. Læg mærke til lyserød sytråd! det er klogt at vælge en afvigende farve, så man ikke klipper ind i den.

Nu mangler jeg så blot bagsiden af den yderste bort, og som altid snyder tiden. Næsten færdig, men borten tager tid.

Jeg har tilbragt dage i KBH, vi har fejret adskillige begivenheder i det lille hjem. Mandagen var gavebyttedag, her foran Stilleben. Navnet har givet anledning til moro, men nu udtaler de det korrekt :-)

Butikken er et meget smukt syn af lækre sager.

Så langt - så godt

Jeg strikker clematis'ser og har nu færdiggjort den 9. og sidste række. Billedet er taget for et par dage siden.

Nu gælder det kanten, og jeg har tegnet to forslag, så nu står jeg i et valg......

Der er ikke noget flottere end en nyudsprunget bøgeskov med anemonetæppe.

Hvert år må jeg have næsen ned i anemonebunden - det dufter så dejligt.

Nr. Lyngvig Fyr på Holmsland Klit har en flot vindeltrappe, og udsigten fra toppen af fyret var i top i pinsedagene

Set fra oven ser trappen således ud. Flot ikke?

Billedet er lånt fra denne blog

Udstyr og svævende fugle

Når jeg underviser, så er det godt selv at have et påbegyndt arbejde at vise frem, og derfor er jeg begyndt på et nyt sjal, Klematis, med relativt store blomster.

Den magnetiske mønsterplade er uundværlig ved mønsterstrik, og min sidste er erhvervelse er en bookseat - eller en læsepude. Kan købes flere steder, bl.a her.

Så har jeg udstyret i orden og kan sidde mageligt og strikke "derudaf" på mit mønsterstrik.

I går var jeg til indvielse af et kunstværk på min gamle arbejdesplads, Mølleskolen, Ry.

2 meget store fugle pryder Skoletorvet. De er udført af kunstner Sus Haugland og selve fuglekroppen er lavet i plexiglas. Det er et projekt, som tog sin form allerede i 2004 under skolens ombygning, men først nu kunne det realiseres ved hjælp af midler fra Statens Kunstfond og den lokale Kvickly.

Denne fugl er stadig optaget af det som sker i skolen.

 Fuglen her er flyvefærdig, og kursen er sat mod verden udenfor.

Som det ses, er der lys i kroppen, så i mørke vil fuglene lyse godt op.

Hatte og strikkeskåle

Disse sjove hatte er lavet af Lotte Kibsgaard. Læs også om Lotte her.

Firmaet hedder ChapeauSpiral.

Hattene kan sættes på mange måder, da spiralerne netop gør dem nemme at arrangere.

Firmaet er også på Facebook

Der er sjove hatte, kulørte hatte og hatte med spids.

Alle hatte er håndlavede og unikke.

  

Jeg købte denne, som passer til min frakke.

2 svenske piger præsenterede denne frakke i filt med en vævet dekoration på ryggen. 

Det er meget smukt

Desværre kan jeg ikke finde mere om firmaet bag, men de havde mange ting med genbrug af gamle broderier.

Strikkeskåle er et nyt begreb for mig. Keramikeren Trine Bruun Hansen laver disse skønne strikkeskåle, hvor man kan holde styr på garnet og ikke mindst holde trådene adskilt ved mønsterstrik. Dem kunne flere af kursisterne godt have gjort brug af.

Hjemvendt fra Saltum

Jeg har været i Saltum til Uldfestival, og for mit vedkommende startede den allerede om fredagen, hvor jeg havde det første kursus på Saltum skole. 14 gode kvinder var mødt op for at lære at strikke mønsterstrik med magic loop, ophæftning af tråde og mange skiftende farver, og de arbejdede koncentreret hele eftermiddagen.

I byen var der stille fredag aften, teltene var stillet op, men endnu tomme, og der var tegn i byen på, at der næste dag skulle være en stor uldfest.

I det gamle sygehus, som nu er overtaget af Bindestuen, var alt klart til næste dag. Garnet lå i lange baner og lokkede.

Et gammelt chatol pryder den ene væg og gør lokalet meget hyggeligt.

I butikken ved siden af så jeg disse lange bryster. 

Tidligt næste morgen var udstillerne i gang med at pakke biler ud og stille op i teltet.

Her var fri bane til at fotografere. Kl. 13, hvor jeg kom igen, var teltene stuvende fulde af mennesker, så det var svært at komme frem.

Lørdag formiddag var endnu et hold kursister klar til strikkeudfordringer.

Det var dejligt at møde strikkere fra den del af landet. I det hele taget mødte jeg en stor gæstfrihed, blev inviteret på aftensmad af Inger fra Bindestuen og mødte damerne bag festivalen. Det er seje kvinder, der ikke går af vejen for noget.

Nederdele i lange baner

Jeg har to nederdele fra dengang mine piger var små. Nederdelene er strikket i midt-firserne, og de har senere været udlånt til andre piger.

Nu er de strikket op igen, og der er lavet opskrift. Det har været en fornøjelse at strikke dem.

Den første har mønster hele vejen igennem. Den er strikket i Rauma Finull  lige som den oprindelige. Jeg købte det hos Rasmilla. Jeg valgte det garn igen, da det findes i mange farver og giver en flot struktur. Det er jo ikke et stykke strik, som kommer i berøring med kroppen, da det er en udpræget vinternederdel, så barnet vil have strømpebukser på.

Nederdelen er strikket på p3½, og der bruges 50 g af hver farve.

Her ses nederdelen fra 1980'erne. Da den blev vasket og presset, er den lige så flot som ny.

Dette er en sommernederdel, som kan bruges til bare ben i sandaler. Den er strikket i Karen Noes Cotton Soft på p3. Nederdelen er lidt mindre, da strikkefastheden er mindre.

Begge nederdele er strikket oppefra og ned, det giver en god mulighed for at forlænge og ændre på størrelsen.

Her ses igen originaludgaven. Dengang strikkede man altid nedefra og op.