Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

tirsdag den 6. december 2011

Jul på skolen

Man kan komme langt med genbrugsmaterialer. 4. klasse har lavet engle af avispapir og kapslen fra en skolemælk.

I indskolingsafdelingen er julen hvid og blå. Det har handlet om frost og is.

Englene danser i loftet .......

og snekrystaller snurrer rundt om sig selv......

Kravlenisser i riveteknik kan holde mange små fingre i gang, og her skal rives "skævt".

1. klasse har et langt tog med 24 vogne dekoreret af eleverne


På kontoret er det lidt mere tjekket. Dekorationer i natur og genbrugsgummi pynter borde og karme.

En af vore dygtige pædagoger står for de smukke dekorationer

og hun er også smykkedesigner

søndag den 4. december 2011

Hanstedgård - gårdbutik med specialiteter

Vejret i dag tog sig ikke ud fra sin bedste side, da jeg var på besøg hos min bror og svigerinde i deres nyindrettede gårdbutik på Hanstedgård ved Horsens.
En lang kastanieallé fører fra landevejen ned til gården, og man kører igennem en portåbning og ind på den store gårdsplads.

Der har snart i mange år været grøntsags- oig kartoffelsalg, men nu er der også indrettet en gårdbutik med madspecialiteter og en smule julesalg.

På hylderne finder man krydderier, saft, vin, syltetøj og småkager og i køleskabet spegepølser og snart også special oste.

Der er meget mere at komme efter, så butikken er bestemt et besøg værd.


Kirkegårdsdekorationer og dekorationsmaterialer kan også købes lige nu, foruden grøntsager, æbler og  kartofler i mange forskellige størrelser og sorter.

Hanstedgård er i dag en mindre hovedgård, beliggende i Hansted sogn lidt uden for Horsens. Hanstedgård har en imponerende historie bag sig, som en af egnens største gårde. Historien går tilbage til år 1230, hvor gården er nævnt i Kong Valdemars jordebog, som kongeligt gods med tilhørende 2500 ha.
Hanstedgård har gennem hele sin eksistens haft utrolig stor indflydelse på det omkringliggende samfund. Det meste af Hansted by har været ejet af Hanstedgård. Hansted kirke, der er opført i 1100-tallet er en af egnens største, og dette skyldes givetvis, at Hanstedgård var kongsgård, og at den daværende ejer ville sætte sit præg på egnen. Også Hansted skov, har lige så længe man kan se tilbage, tilhørt Hansted gård. Den blev dog sammen med gården overdraget til Hansted Hospital i 1705. De 12 fredede gravhøje der i dag findes i skoven, siger en del om den status gården har haft igennem tiderne.

På gårdspladsen har min bror salg af juletræer i mange forskellige størrelser.

lørdag den 12. december 2009

12. december - næsten jul


Kalenderlyset er ikke helt fulgt med kalenderen, men det vil vi gøre noget ved i aften.......

Der er nemlig pyntet op til "lille juleaften".


Pottestagerne er heller ikke fuldt med tiden....
Amaryllis væltede, knækkede og blev klippet af, så den kan pynte i en vase .......
Julestagen er dekoreret.
Alt sammen fordi vi skal fejre jul i aften... og hvorfor nu det?
Jo, vi rejser til Mexico over til datteren på lørdag d. 19.
og skal være der i 15 dage, men sønnen, svigerfaren m.fl. skal ikke helt snydes.
Må man have strikketøj med på flyet? det må man vist ikke, men jeg arbejder på en plan, for små træpinde kan da umuligt være farlige? hvad så med en hård kuglepen? er det nu også forbudt.....
Jeg er i hvert fald i gang med Annette Danielsens Tidsel i mine egne farver. Jeg synes, det bliver smukt.