Jeg har lovet flere at afholde en workshop i mønsterstrik i nærheden af Silkeborg og da jeg har en spisestue, som kan rumme 12 - 15 personer, også uden at vi sidder klemt, så har jeg valgt at afholde det herhjemme.
Datoen bliver lørdag d. 12. november kl. 13 og ca 3 timer frem. Indholdet vil være mønsterstrik, magic loop, låsning af tråde på bagsiden, opstart af et sjal, kanter, montering m.v.
Hvis du vil være med, kan du tilmelde dig i kommentarfeltet, så andre kan følge med. Men du skal også sende mig en mail, så jeg kan svare tilbage med nøjagtig adresse. 15 vil være max.
Jeg håber på et hyggeligt træf.
Der bliver en mindre betaling for kopier m.v.
2. oktober - søndag aften: Der er nu 12 tilmeldte.
mandag kl. 14. Alle pladser besat