I weekenden var vi atter en tur i KBH, da barnebarnet havde 1-års fødselsdag. Dagen efter blev der tid til museumsbesøg, først på Statens Museum for Kunst, hvor der bl.a. var en udstilling Blomster og Verdenssyn. I museumsbutikken kunne man købe
dette tapet, og sjalet/tørklædet er designet af Signe Emdal, læs mere
her. Signe er en spændende strikdesigner.
Her ses hun ved sin tonstunge strikkemaskine, hvor tørklædet bliver strikket.
I den store hal udstiller Danh Vo 100 dele af Frihedsgudinden. Han har fået en kopi støbt i Shanghai i bronze, og delelementerne ligger spredt rundt omkring på forskellige kunstmuseer. Der er 400 elementer i alt.
Kun ganske få steder er det muligt at se, hvad det forestiller. Her er ingen tvivl.
Videre gik turen til Nordatlantisk Brygge, hvor strikkeren Randi Samsonsen har en udstilling, hun kalder "Der er noget i luften"
"Der er langt til traditionelt beklædningsdesign, når hendes "kollektion" - inspireret af såvel den færøske kultur og natur som hendes egen tilbagevenden til øerne - spændes op på billedrammer og skulpturelt iscenesættes i udstillingslokalet". Citat fra hjemmesiden
Dette er inspireret af en nyplukket (fjerløs) mallemuk
Læs og se mere på Randis
blog
Min egen kreation er ganske ordinær. En tunika med små mariehøns til barnebarnet.
Modellen er strikket "ud af hovedet" og jeg har begyndt oppefra.
Kanten forneden er en I-Cord, og jeg var bekymret for, om den ville rulle, men efter lidt damp med strygejernet, sidder den, som den skal.
Tunikaen er strikket i Arwetta merino på p 3.
Da jeg slog masker op under ærmegabet, gjorde jeg det med strikkeopslag og slog en maske mere op, end jeg skulle have, så jeg kunne strikke 2 sm ved overgangen til kroppen og derved undgå en lang maske.
Jeg har hæklet en række fastmasker rundt i hals og ærmer.
Mors iPhone er uhyre interessant, derfor var gaven fra mor en mobil, så hun kan få lov at taste, pille, snakke, ringe. Så må se, hvornår hun opdager, at det ikke er den ægte vare.