søndag den 15. maj 2016

Nye modeller og nyt garn

Jeg er for længst blevet færdig med ponchoen, som er strikket i mohair tweed og en tråd lammeuld.
Den er strikket rundt oppefra, og fordi der er ligevægt i ret- og vrangmasker, kan det lade sig gøre, uden at det trækker skævt. Mohair tweeden er jo et entrådet ubalanceret garn, som ellers trækker skævt ved rundstrikning.

Den er strikket på p 4½ og den er virkelig dejlig at have på. Der går 350 g mohair tweed og 150 g lammeuld, så den kan strikkes for 400 kr plus en opskrift. Modellen er Regina Moessmers.

Jeg har valgt at tage en babyalpaka ind i garnsortimentet, simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være. Det er blødt som en drøm og er en virkelig dejlig følgetråd. Nu har man et valg, om det skal være almindelig blødt med lammeulden eller helt fantastisk blødt med babyalpakaen som følgetråd.
Dejligt med nogle valg!
Pris 60 kr.

Denne enkle model hedder Dark side of the Moon, og er ligeledes designet af Regina Moessmer.
Den er strikket i en tråd lammeuld og en tråd babyalpaka på p 4, og den udmærker sig ved at kunne bruges på begge sider.


Ærmekonstruktionen er igen en sadelskulder med flotte udtagninger, og kraven kan arrangeres på flere måder. En trøje man aldrig bliver træt af.

Her ses den med retsiden ud.
Til str. M brugers der 150 g af hver slags.
Send en mail, hvis du vil bestille bodil@madam-munch.dk


Den sidste model kan jeg kun fremvise halvfærdig. Den er med et rundt bærestykke med snoninger og er strikket i lidt tykkere garn, Agnes og en tråd babyalpaka. Der kommer også snoninger nederst på ærmerne, men vent til den bliver færdig, så tager den sig helt anderledes ud.

mandag den 2. maj 2016

En gratis strikkebog

Jeg er faldet over denne japanske hjemmeside og den vil jeg gerne dele med jer.

Den indeholder 90 forskellige strikkemønstre, som nok kan tydes ved hjælp af diagrammerne


Der er åben strikkecafe i morgen, tirsdag d. 3. maj kl. 14-17 i mit værksted og alle er velkomne. Pris 30 kr incl. kaffe og kage.

Jeg har fået nyt garn, og det skal vi naturligvis kikke på. Desuden har jeg fået fyldt op af Agnes lammeuld, for der er solgt rigtig meget, mens jeg havde tilbud.