Nu må det snart være nok. Skuffen bugner af strik og andet lækkert babytøj, og alligevel havde jeg flere stykker strik med til barnebarnet. Kjolen her er en omredigering af Sisters little dress. Den er strikket i rester, bærestykket kan jeg ikke huske hvad er, men selve kjolen er i totrådet mohair.
Farven er støvet lilla, men det er svært at se på dette billede. Det er en Rasmilla model, Anemone. Jeg besøgte i øvrigt butikken i Hallandsgade, da jeg var i byen. Den er rigtig hyggelig.
Kjolen her er en bestillingsmodel. Jeg har selv lavet opskriften, og den er strikket i Regia strømpegarn med angora, det er virkelig blødt.
Så fik hun i øvrigt også denne
Det hele går til hende her, men hun kan bestemt ikke nå at slide det hele op. Vi satser på en efterfølger engang.
Da jeg kom hjem, var denne bog kommet. Og den er nok værd at kikke nærmere på. Det er en engelsk bog som Sidsel Sangild har oversat. Jeg tror at hun på den måde nærmer sig strikkeriet, hun er jo ellers en passioneret hækler.
Det er en dejlig opslagsbog med teknikker, mønstre og gode fif.
Så den skal nok få et publikum.