Som nogen måske husker, så er min mor også begyndt at strikke CS-sjaler ( CS står for Christel Seyfarth-metoden) Efter blot 3 uger er det færdigt og min søster blev meget glad og tilfreds med resultatet.
Garnet er købt i Garngalleriet, Ry og mønstret er Klitrose fra CS
søndag den 31. januar 2010
I tvivl
I går var jeg sikker på farvevalget, men nu hvor de 2 første mønstre er strikket kommer jeg i tvivl..... Nu har jeg sovet på det og jeg tror at jeg fortsætter.
Problemet er, at man ikke kan få et reelt indtryk af, hvordan sjalet vil tage sig ud, før man har strikket en god længde af det, og det tager tid.
Derfor er det også lettest at kopiere andre, som har gjort sig disse overvejelser. Men jeg får vel også øvelse i det........
lørdag den 30. januar 2010
Så går jeg i gang
Jeg må simpelthen i gang igen med et mønstersjal, hvor jeg kan lege med farverne.
Farverne er valgt ud og jeg er i gang med at vinde 2 nøgler op i hver sin nuance. I ørerne har jeg Hypnotisøren . Hvad mere kan man ønske sig sådan en vinterlørdag, hvor solen skinner og frosten knitrer udenfor?
Jeg har tegnet rosenmønstret op efter et billede på nettet og måske lavet lidt om på det ....
Farverne er valgt ud og jeg er i gang med at vinde 2 nøgler op i hver sin nuance. I ørerne har jeg Hypnotisøren . Hvad mere kan man ønske sig sådan en vinterlørdag, hvor solen skinner og frosten knitrer udenfor?
tirsdag den 26. januar 2010
At hente inspiration til farvesammensætning
For mange år siden var jeg på et kursus hos Lisbeth Tholstrup. Vi arbejdede med inspiration til farvesammensætninger.
Denne metode kom jeg til at tænke på forleden, da jeg sad og legede med farver.
Hun havde en hel masse postkort og vi skulle vælge et, hvor vi syntes om farverne. Dernæst skulle vi lave en vikleprøve, hvor vi havde brugt farverne fra kortet.
Det gav sammensætninger vi aldrig selv havde kunnet vælge.
Derefter strikkede vi en prøve. Jeg ved ikke om I synes min stribekombination er fantastisk, jeg kunne godt have lavet den anderledes i dag, men farvevalget kunne jeg ikke have foretaget uden inspiration fra Krøyer.
Derefter strikkede vi en prøve. Jeg ved ikke om I synes min stribekombination er fantastisk, jeg kunne godt have lavet den anderledes i dag, men farvevalget kunne jeg ikke have foretaget uden inspiration fra Krøyer.
Metoden er god til at vove sig ud i andet end det traditionelle.
Hvem kan?
Jeg efterlyser en som kan strikke 2 strømper på en gang. Enten på rundpind eller inden i hinanden på strømpepinde. Mon ikke der blandt den hærdede gruppe af bloggere findes en som vil komme til Silkeborg og lære en lille gruppe af strikkere denne metode?
Jeg er blevet medlem af gruppen Seriøst strik for sjov - en forening af håndstrikkere, som har afdelinger i Århus, Viborg og så Silkeborg. Vi mødes en gang om måneden og jeg var med for første gang i sidste uge, hvor vi skulle planlægge årets program, og her blev denne metode efterlyst.
Jeg hører gerne fra jer, hvis nogen kan hjælpe......
mandag den 25. januar 2010
pulsvarmere
Det er søndag og pivende koldt udenfor. Jeg har ikke rigtig gang i noget. Jeg har mest lyst til at strikke et Christel Seyfarth sjal igen, denne gang efter eget hoved og mønster for nu kender jeg jo arbejdsgangen, og alle de farver og nuancer inspirerer/forvirrer, for hvor er der mange muligheder for sammensætning og udvælgelse. Jeg har garnkortet fra Holst-garn, og det sidder jeg og stirrer på og får gode ideer.
Men det bliver ved tanken, jeg får heller ikke bestemt mig i dag. Jeg kaster mig over nogle pulsvarmere til den ene sekretær på skolen. Det er til at overskue. Nu kan hun forhåbentligt holde varmen næsten helt ud i fingerspidserne.....
Jeg skriver indlæg nr. 90 på godt et år. Jeg kan slet ikke følge med Irene, og se lige hendes gave til en lodtrækning.......
søndag den 17. januar 2010
Gavstrikkerne på besøg
Gavstrik havde arrangeret en tur til Vestjylland. Lone Fournaise ( formand for Gavstrik) bor i området og syntes, at flere medlemmer skulle se og høre om Tind Tekstil og Kunst. 15 medlemmer fra hele landet havde tilmeldt sig, og kl. 13 ankom de.
Her ses Lone i en Seyfarth-model, og den passede ganske aldeles flot til hendes farver og tøjvalg.
Jette bød velkommen og fortalte om udviklingen fra lille butik i ladelængen til flot, imponerende designbutik i dag, om tanker ved byggeriet, bekymring for om en specialbutik kan eksistere så langt ude på landet m.v.
Senere fortalte Marianne Middelhede Jensen
om konglig inspiration til en ny strikudstilling på Amilienborg Museet i anledningen af dronningens 70 års dag. Marianne har lavet en konfirmationskjole til udstillingen. Hele udstillingen kommer senere til Kvindemuseet i Århus.
Derefter var der workshop: Mormors gamle strikmønstre og Marianne havde udarbejdet et flot lille kompendium vi kunne købe. Der var mange spændende mønstre, som kan genanvendes i nutidigt strik.
Der var naturligvis også tid til at gå rundt og "se med fingrene", som en af deltagerne sagde, og mange af deltagerne blev fristet.
Jeg er lige blevet medlem af Gavstrik og læser medlemsbladet med stor interesse.
Nyt fra Tind Tekstil og Kunst
Jeg har besøgt Tind Tekstil og Kunst i weekenden, og der var kommet nye modeller i butikken. Denne flotte vest fra Bente Geil hører lige til der, da den hedder "Vestpå". Som sædvanlig er hun meget finurlig i sit navnevalg. En fantastisk smuk ryg med snoninger.
Også forfra en flot strikket sag.
Trøjen/jakken her ved jeg ikke lige hvad hedder, og jeg kan ikke finde den på Geils hjemmeside, men smuk er den.
Dette sjal/stola er fra Vivian Høgsbro. På billedet ser det ud som om det bukker i rette vinkler men det er altså et synsbedrag. Det er et ganske lige stykke. Det er helt mexicansk i farverne, og sjov detalje med knapper på et sjal......
Masai findes i forskellige varianter, her som vest. Imponerende siger jeg bare! Den må være spændende at strikke
torsdag den 7. januar 2010
onsdag den 6. januar 2010
Lidt strik blev det også til.....
På flyveturen havde jeg kun taget et nøgle garn med, så jeg kunne strikke en stor og en lille strømpe, så slap garnet op. Det var ikke noget problem med strikkepinde i sikkerhedskontrollen.
I kufferten havde jeg så dette strikketøj - en sidegevinst - Bente Geil. Tørklædet er strikket i en tråd supersoft og en tråd alpakka. Jeg blev næsten færdig med det på turen, og der var bud efter det med den kulde der ventede os i DK, så nu hænger det om halsen på yngstedatteren.
Efter at have set udsendelsen med Christel Seyfarth er min mor på 86 helt syg for at komme i gang med den slags strikkerier, og da jeg jo har mønstret på Klitrosesjalet, så var det bare at købe garn i Garngalleriet i Ry. Jeg har nydt at vælge farver. Sjalet er til min søster, og hun skal have disse nuancer. Spændende at se det strikket.
mandag den 4. januar 2010
Mine hjembringelser
Ham havde jeg heldigvis med hjem igen, og se lige en smuk og farvestrålende port. Hvem mon turde lade sin port male sådan? Er den ikke smuk.....
Dyr i massevis frembringes af mayaerne, og de sælges til næsten igen penge. De er proppet så hårdt, at jeg ikke forstår, hvordan det kan lade sig gøre, her er i hvert fald ingen slatne ben.....
De små sorte dukker er Zapatister, et oprør som fandt sted i 1994, men som blev slået ned af centralregeringen. Til gengæld producerer mayaerne mængder af disse dukker som et minde om opstanden og måske også et håb?
Denne smukke taske er broderet på sort vævet uldstof og så de fantastiske farver!
Efter at have redet på hesteryg en time kom vi til en mayalandsby-kaldte de det- men den var nu ret stor. Sidst på eftermiddagen frøs vi og købte disse 3 sjaler for 48 kr. stykket
3 flettede armbånd. Jeg er helt flov ved at sige at de er købt for 10 pesos = 4 kr. for dem alle 3!
Den slags tørklæder har jeg hjembragt 5 af, men de 4 er allerede foræret væk.
Keramik og glas nøjedes vi med at beundre på stedet, men flot og farverigt er det.
Dette køkken skal også lige med. Det var på vores sidste posada - vi boede udelukkende på små pensioner, og så mange fine restaurerede steder, hvor vi kunne leje os ind for billig penge.
Måske skal din næste rejse gå til Mexico..... jeg kan kun anbefale det, men det er en stor fordel af have en spansktalende med i selskabet.
Mexico - et farveorgie
Turen til Mexico har været spændende på alle måder, men da denne blog ikke er en rejseblog, skal jeg holde mig til kunsthåndværket.
Det var svært at købe sig fattig, da alt var så rørende billigt, men kuffertkapacitet satte en begrænsning på det vi kunne tage med hjem og det var sikkert godt nok.
Disse broderede tæpper er fra et maya-marked i byen San Cristobal de Las Casas i bjergene i det sydlige Mexico. Der var en 1/3 indianere i staten, og de solgte deres ting på byens marked eller fra en butik, som blev drevet af et kooperativ, og her var kvalitet og pris højere.
En af striktingene på markedet. Det var desværre akrylgarn, kun de tykkere sweatere var strikket i uld. Garn så jeg ikke meget af, kun da vi kom til Mexico City lykkedes det at opdrive en garnforretning, og den lå et det dyre kvarter og havde amerikansk garn og opskrifter til meget høje priser, så det var ikke så spændende, når vi nu var i Mexico
Vævede tørklæder og tæpper i strålende farver, så vi rigtig meget af.
Dette er knyttede bånd og perleting.
Som I kan tænke, måtte hænderne holdes stramt i lommerne for ikke at forgribe sig på alt for meget, men noget fik jeg da med hjem.
Abonner på:
Opslag (Atom)