Overskriften er titlen på en udstilling på Blichermuseet i Thorning. To norske kvinder udstiller broderi og ryabilledtæpper, og i aftes var der en rundvisning, som jeg deltog i.
Her fik jeg forklaringen på, hvorfor man broderede navneklude, det har faktisk altid undret mig.
Med en navneklud på væggen havde kvinden altid mønster på bogstaver og tal ved hånden, når hun skulle sy monogram og nummer på linned, viskestykker, skjorter m.v. Man syede et nummer på f.eks viskestykker for at sikre, at de blev brugt og altså slidt lige meget og for at holde styr på, at det hele var der.
Edith Skjeggestad har indsamlet gamle norske navneklude.
Her er hendes moderne udgave af en navneklud.
Inger Anna Utvåg væver flossvævning eller båtrya, en tradition fra Nordnorge ( læs forklaringen på linket)
De broderede bogstaver nederst er Edith Skjeggestads inspiration fra sit tastatur.
Her går arabisk broderi og nordnorsk båtrya i dialog. Det er en broderet kvindekjole fra Betlehem, som er klippet i firkanter og sat ind i vævningen.
Denne brodericollage blev jeg meget optaget af. Det er en måde at få de gamle broderier sat ind i en ny
ramme, og alt kan anvendes.
Blomsterne yderst er klippet ud af stof og riet på.
Flere blomsterbroderier er totalt klippet fra hinanden og sat op på en ny måde.
Edith Skjeggestads har også tilført egne broderier.
Også strik kan anvendes.
En af deltagerne havde to kasser med brodergarn ordnet på denne måde. Ser det ikke smukt ud?