Strikkekursus i Letland

Denne flotte samling lettiske vanter hænger i Sena Klets - det nationale kostumecenter i Riga

26 kvinder (de fleste fra Holland/Belgien, en enkelt fra Japan, Frankrig og Danmark) mødtes mandag formiddag kl. 10 i Sena Klets til en orientering om de kommende dage, som vi skulle tilbringe i Liepaja - Kurzeme provinsen - den vestlige del af Letland.

 Vi boede i denne gade i en by, som har 80.000 indbyggere. Det er en havneby, så under kommunismen var det en lukket by. Der var mange fine gamle træhuse, men de fleste trængte til en gang maling og restaurering. 

Næste dag var vi på Liepaja museum, først fik vi en rundvisning, og dernæst var der workshops både formiddag og eftermiddag.

Strikning med perler på p 1½, tager tid, men der kan laves de flotteste håndledsvarmere og vanter.

Her ses vores underviser, Solvita Zaripska, hun er klædt i en flot strikket jakke med perler ned foran og en vævet nederdel, som harmonerer med farverne i jakken. På fødderne har hun de smukkeste strikkede strømper i skønne mønstre.

Næste dag gik turen til Ruceva - en lille by syd fra Liepaja.

Her blev vi modtaget af kvinder i folkedragter, som bød os hjemmebagt rugbrød, mens de sang en velkomstsang for os. 

Herefter igen undervisning - vi havde som regel to workshops daglig.

Her lærte vi en smuk bort her anvendt på en strømpe.

Tilbage i Liepaja var vi næste dag på et håndarbejdscenter med en meget smuk udstilling af strikkede effekter.

Vanterne var smukt arrangeret på en ring efter farve, og variationen i manchetter var ganske imponerende. Der var 6-7 ringe med forskellige vanter sat op efter farve.

Efter maden kom en gruppe kvinder og sang og spillede lettiske folkemusik for os. Det var meget lystigt, og humøret var højt.

Jeg måtte naturligvis have noget med hjem, og jeg købte et par perle-pulsvarmere og disse vanter i smukke farver

Men selv at kunne strikke vanter på p1½ efter lettisk anvisning var naturligvis målet.

Jeg havde garn med hjemmefra , Isagers alpaka2 og tvinni, så blev de ikke helt så tykke som de lettiske. Jeg savner dog en kile til tommeltotten, men sådan bruges det ikke i vanter med mønster.

Mønstrene var symboler på gode ønsker og vigtige ting i livet, derfor skulle de stå ubrudt. Men i ensfarvede vanter kendes udtagningen til tommeltot.

Hvis jeg skulle strikke den igen, ville jeg tage lidt færre masker i manchetten, så den får lidt mere form.

Det var en spændende uge i en land, som har meget at byde på, og jeg vender helt sikkert tilbage.

Den 5. tur til Estland

Så er den sidste tur for i år gennemført, og jeg har været i Estland med en gruppe for 5. gang.

Igen var vi heldige med vejret!

Jeg viser kun billeder, jeg ikke har vist tidligere.

Her er bispeborgen i Happsalu, som er baggrund for tegningerne af Mattisborgen i Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Illustratoren Ilona Wikland er født i Happsalu, men flygtede som barn med bedsteforældrene til Sverige under krigen.

På færgen til øen Kihnu var der en gruppe japanere. De kommenterede vores strikkerier, og det viste sig at være en designer på tur med sine elever. Læreren havde denne flotte bluse strikket i intarsia og efterhånden, som de kom af de store frakker, så vi også elevernes arbejder.

Estlands-gruppen er samlet foran museet på Kihnu. Malerierne på huset er fra sommerens kunstskole for børn.

På Kihnu er der mange strikke-udsalgssteder, og vores guide skifter lidt mellem stederne. Denne gang gjorde vi holdt ved denne imponerende bod.

 Frokosten på Kihnu består altid af fiskesuppe, røget fisk (årstidens fisk) kaffe og kanelkringle, men denne gang spiste vi et andet sted. Der er bygget en fin bygning lige ved siden af, hvor der fremover vil blive arrangeret strikkekurser mm. Det første kommer i sommeren 18, hvor man kan lære de flotte teknikker, som de behersker på Kihnu.

Som noget nyt besøgte vi Wile alpakafarm på vej til Tallinn.

Et yngre par med børn var flyttet fra Tallinn, og havde købt nogle alpakaer for at starte en ny tilværelse på landet. Konen (ses på billedet) havde tidligere arbejdet i turistbranchen og var færdig med turister, men nu modtager de mange grupper, og hun var rigtig god til at fortælle om alpakaen og dens egenskaber.

 Dyrene trives fint i den estiske natur. Vi kunne købe aplaka-garn der, men ikke deres eget. Dyrene klippes, men med 28 alpakaer er det begrænset, hvor meget garn, der kan spindes. De importerede fra Bolivia.

Jeg måtte prøve et strikkekit fra Muhu på p 1,25. Jeg skal slå 128 m op, men det bliver alt for bredt, så det må blive en "ommer" med færre masker.

Der er ikke angivet strikkefasthed eller mål på handskerne, og der er kun en størrelse, men hvis jeg fortsætter, bliver det til en meget stor arbejdsnæve.

Dagene i Tallin var på egen hånd, men vi var vist alle omkring Meistrite Hoov, et hyggeligt gårdmiljø med kunsthåndværker-butikker og værksteder rundt om.

Igen havde jeg de dejligste rejsedeltagere.

I morgen rejser jeg til Letland for at deltage i et vantekursus med mange workshops og udflugter.

Vi er 26 deltagere, de fleste fra Holland og Belgien, og en enkelt fra Frankrig, Japan og Danmark (mig)

Det vil I høre nærmere om.........