fredag den 9. august 2019

Åbent værksted søndag d. 1. september 10-16


Sidste år var første gang, jeg havde åbent værksted med gæsteudstillere, og det blev en stor succes.
Så nu forsøger vi igen, og denne gang er der lidt flere lokale udstillere og endnu flere garntilbud på værkstedet.

Mit barnebarn Iris blev grebet af situationen, så hun ville også have en lille bod, og i år skal hun bestyre kageboden sammen med sin mor. Kaffe og te er gratis. Hun beder jer om at have kontanter med.
Else Nielsen kommer med sine fine stenfigurer

Jytte Bøgedal er en fantasifuld designer og har færdige ting til salg, men også broderikits, så man selv kan nyde processen.

Peter Holm Pedersen drejer i træ og har mange fine træsorter præsenteret



Mille Dalgaard designer egne modeller i både maskin- og håndstrik, men hun spænder vidt og laver smykker, tasker, vanter og meget mere. Hun er et spændende bekendtskab.



Inge Højbjerg udstiller fine ting i keramik

Desuden kommer Bakkedyrene fra Gjern. Det er kød fra Duroc-grise på friland og der vil være smagsprøver. https://bakkedyrene.wordpress.com/