onsdag den 17. februar 2010

Æbleblomster

Ja, hvem vil ikke gerne tænke på æbletræer i blomst i denne tid?

Mit rosensjal blev færdig før tid, jeg skulle have det med som demonstrationsmodel i Tind Textil og Kunst, hvor jeg skal tilbringe den sidste del af ugen.
Men så må jeg finde en ny model at kaste mig over, så jeg ikke kommer tomhændet derud.

Garnudvalget er ved at være omfattende. Farverne er ren nydelse for sjælen.



Mit valg faldt på Ruth Sørensens Tusindfryd, men jeg tænkte nu på æbleblomster, da jeg valgte farverne. Ruths sjal er strikket i Kauni, hvor farverne kører automatisk.
Her mit farvevalg, og jeg tænkte på blomstrende æbletræer og spæde fine farver, men hvis jeg valgte for lyse farver til blomsterne, ville det vist blive for udvisket . Så de røde farver er lidt mørkere end først tiltænkt.


Her er så den spæde begyndelse, og det blev alligevel anderledes, end jeg havde tænkt mig, men det ved jo kun jeg.

Jeg valgte dette sjal, så kunder der ikke vil ofre 1000 kr. på et garnkit fra Christel Seyfarth, kan købe garn i butikken og senere sende bud efter en opskrift fra Ruth Sørensen til 40 kr. Det er da til at overkomme.

De 6 masker til opklip er strikket i lusestrik, og når sjalet er færdigt, syr man på begge sider med en lille, tæt zig zag, og så sættes saksen i! Det er kun første gang det føles voveligt.


Jeg har i øvrigt for første gang prøvet at arbejde med genbrugsgummi. Her er det en broche af cykelslange og det bagerste er traktorslange. Dertil tilsat nogle få perler. Dekorativt, ikke?
Jeg har også et armbånd på beddingen.

PS: Jeg kan anbefale bogen Karitas uden titel. Jeg hører den som lydbog og er nu i gang med anden del Karitas - kaos på lærred.

4 kommentarer:

  1. Ja jeg siger ikke noget.. MEN det er så smukt altså ;))

    Jeg selv er endnu kun nået til at udvælgelse af farverne, næste skridt er vindingen af nøglerne. Jeg tøver lidt og er meget spændt på om jeg kan, men bare vent. Det skal nok lykkedes. Jeg er helt færdig over at du er så kvik på pindende, men den rutine opnår jeg vel også en dag. Pyhhh indtil videre glæder jeg mig til at komme i gang. :)

    Hurra for farver og fibre
    Kh Henriette

    SvarSlet
  2. PS, kunne du måske tage et billede hvor arbejdet ligger fladt ud så man kanse sammenstrikningen af de rækker der skal klippes op? Jeg kan nemlig ikke helt finde ud af om jeg gør det rigtigt, syntes det er vildt svært der i begyndelsen hvor det hele er så småt.

    Kh Henriette :)

    SvarSlet
  3. Jubiii, det var just sådan et billede jeg havde brug for at kigge lidt på :)

    Lusestrik.. hmmm mon jeg kan finde ud af det? Ellers gør jeg bare som der står i opskriften, laver lige rækker i samme farve.

    Under alle omstændigheder så er det en smuk og dejlig afslappende proces at lege med garnerne og hvordan farverne skal kombineres.


    Hilsen
    Henriette :))

    SvarSlet
  4. Ååååå så vakkert! Jeg skal snart strikke det samme sjalet, som jeg har falt pladask for, og ble litt nysgjerrig på hva slags garn du har brukt... er det Holst?
    Jeg lurer litt på å bruke Finull fra Rauma, det fins i et stort utvalg farger, og kan sikkert bli fint det også.

    Jeg kom tilfeldigvis over bloggen din i dag, og kommer helt sikkert til å følge deg, for her var det mye spennende :)

    SvarSlet