Et sjal mere

Som annonceret er blomstersjalet blevet færdigt. Begyndelsen var kun en prøve til workshoppen, men da jeg nu var i gang, kunne jeg ligeså godt fortsætte, og jeg er helt tilfreds med resultatet. Mønster findes på næste faneblad.
Det er det 8. i rækken, 2 er solgt, 2 hænger ude i Tind, og så har jeg 4 herhjemme. Men endnu har jeg ikke fundet det helt rette, som skal være mit eget.

Størrelsen er som på de øvrige, måske en smule kortere, 95 cm i længden og vingefang 2.25 m. Dette sjal er en gave.

Disse pulsvarmere er også en gave. På skolen har vi en sekretær, som mistede det yderste led på sin tommelfinger sidste år i påsken, men hun klarer sig med "stumpen" og er stadig rap på fingre så vel som mund. Hun er en sej pige, kan I sikkert regne ud.
Jeg har strikket dem i kabelstrik. Det er ikke noget jeg er så fortrolig med, og jeg skal love for at man skal holde tungen lige i munden, for ikke at komme galt afsted med en snoning, men det gik!
Som det ses, bruger jeg magic loop metoden, kunne ikke drømme om at bruge 4 strittende strømpepinde!

Gengivelse af farver

Først i december  gjorde jeg status og mit lidt tidlige nytårsfortsæt var at få noget af det igangværende gjort færdigt.

Her ser I en trøje, som blev påbegyndt i efteråret 2008. Garn og opskrift er købt i efterårsferien på en tur til Sverige. Det er shetlandsuld, som også kan købes hos BC garn.

Jeg blev især betaget af ribkanterne, synes det er smukt med rib og snoninger, og halsudskæringen er nydelig.

 Når ribben er strikket, tager man en del masker ind, og det havde jeg lidt svært ved at forlige mig med, men det virker!

 Hvis I nu har forelsket jer i den blålige farve, må jeg skuffe jer. Den er en mellemting mellem blå- og rødlilla. Men det ses tydeligt, hvor forskelligt samme farve falder ud. De første billeder er taget om formiddagen mod nordvest i klart vejr. Billedet her er taget med kunstigt lys og blitz.
Men trøjen sidder perfekt i halsudskæringen.

Ostetørklædet, som jeg syntes var anstrengende at strikke, er jeg i færdig tilstand meget tilfreds med. Det er strikket i dobbelt supersoft fra Marianne Svit og efterfølgende filtet i vaskemaskine ved 30 gr.

Jeg har også fået blomstersjalet færdigt, og det viser jeg i et nyt indlæg. Men jeg har stadig 4 igangværende "strikketøjer" og nu er turen komme til Viften, den SKAL være færdig, inden jeg går i gang med nyt, og det ligger lige klar.......
Nostalgi strikket i originalgarnet, bestilt da HO strik havde udsalg. Jeg har endnu ikke bestemt mig for den afvigende farve, men trøjen skal være rustrød og da alpakka spinni har en lidt anden farve, bliver der lidt spil i bundfarven

Da Ruth Sørensen annoncerede sin nye vest Tangent, købte jeg den straks. Det et smukt stykke arbejde hun har gjort og jeg glæder mig til at strikke den.
Garnet er Kauni, den ene ensfarvet, den anden skifter i farven dog holdes den i samme nuance. Men det bliver en rigtig forårsvest, hvis den bliver færdig til den tid.

genbrugs-sengetæppe

Jeg vil vise jer et sengetæppe, min mor og min søster har syet i fællesskab af gamle tekstiler, et hæklet sengetæppe, et par duge og et dynebetræk. Alt sammen noget som har været i brug i familien tilbage i tiden. Råhvidt hørstof er det eneste, som er nyindkøbt.


 

Teknikken er japansk foldeteknik, og når man bruger denne teknik, er tæppet quiltet på begge sider, og det er ikke så tungt, som almindelige quilts.

Jeg er sikker på at yngstesønnen og hans kæreste bliver meget glade for dette flotte håndarbejde, som ovenikøbet fortæller en historie

Mine perlepulsvarmere er blevet færdige og sjældent har jeg følt sådan en varme i kroppen. Jeg har haft dem på hele dagen, hvor en råkold vind blæste - dejligt. Jeg kunne sagtens overtales til at strikke mere perlestrik, jeg synes faktisk at det er sjovt.

Store mænd og en perlefanger

De store mænd ved Esbjerg er imponerende både ved deres statur og deres størrelse. Vi så dem for første gang og var rundt i Esbjerg. Jeg kikkede naturligvis efter spændende garnforretninger, men de lå i hvert fald ikke på "strøget" i Esbjerg.

Jeg kan ikke helt få det perlestrik ud af hovedet og på nettet har jeg efterfølgende set så mange flotte perlepulsvarmere, så i dag må det prøves, også selv om jeg ikke helt har de rigtige perler.
Men jeg har en perlefanger! Faktisk er den købt til et helt andet formål, nemlig at sætte et krydsnøgle på, da den kan dreje rundt og det er jo dejligt, hvis man tager garnet udefra.
Men nu tog jeg den i nærmere øjesyn og der var en lang "nål" med en krog yderst.

Man drejer skålen og perlerne lægger sig yderst og så sættes krogen ned i skålen modsat den vej perlerne snurrer og vupti har man perler på krogen. Ja, jeg fik den lagt fra mig op til flere gange, da det selvfølgelig kræver lidt øvelse, men det fungerer faktisk. I hvert fald er det hurtigere end at fange perler med en nål.

Jeg har strikket de første pulsvarmere i supersoft på p 2 og der er noget særligt over at strikke på så tynde pinde. Den øverste kant er aflukning i picot efter denne opskrift.
Nu prøver jeg så et par med perlestrik i en rest af yakoksegarnet

Fiberfesten vokser og gror i omfang

 Fiberfesten tager til i omfang. Der er nu solgt over 70 billetter og enkelte workshops er ved at være fyldt op, så vent ikke for længe med din tilmelding.

Café Ganefryd fremlægger en menuplan, så I kan få noget at spise

Hvis I har gode ideer, som I vil dele med andre, så vis det frem i strikkecaféen.
Følg med i opdateringerne på hjemmesiden

Perlestrik

I går var jeg på en workhop i perlestrik på Silkeborg Museum, rigtig perlestrik, hvor vi strikkede små glasperler ind i arbejdet. Det var arrangeret af Projekt Tråd og Inger Andersen stod for indholdet. Hun indviede os i det kulturhistoriske perspektiv i perlestrik, mens vi sad og kom perler på snor - det var rigtig hyggeligt, og der er stor interesse for arrangementerne i Projekt Tråd.



Det er den 2. workshop med dette indhold og den 3. er også fuldtegnet, og alligevel er der venteliste.
Den næste workshop med strik a la Kaffe Fassett er også dubleret.

Vi sidder i dejlige omgivelser på Silkeborg Museum, og lige inde ved siden af hænger Kaffe Fassets dejlige kreationer. Projektet har kørt over en 4 årig periode, og vi er nu i det sidste år. Jeg håber at projekt- deltagerne kan finde en ny vinkel på tekstil og kulturhistorie, så vi kan få en ny projektperiode. Jeg har i hvert fald nydt udstillinger og arrangementer rigtig meget!

Perlestrik foregår på tynde pinde gerne p 2 eller måske 1½. Man trækker alle perlerne på tråden inden start og trækker dem foran sig, men garn kan jo splejses, hvis man får mangel på perler.
Perlen skal sidde stramt ind til arbejdet, og den strikkes i fra vrangsiden. Det er et pillearbejde, men når vi så Ingers flotte modeller, fik vi lyst til at lave noget "lignede".




Her ses min lille prøve. Perlestrik har en dejlig struktur, det er elastisk og har tyngde pga. perlerne. Jeg havde lige fået en lidt afvigende perle på nålen, og den ses tydeligt, men intet er fuldendt, kun Guds skaberværk, som de amerikanske patchworkdamer holder i hævd ved altid at indsætte en "fejl" i håndarbejdet. Min var nu ganske utilsigtet og ikke den eneste, men også denne teknik kræver øvelse.

Et dyk ned i fortiden

Først skal jeg lige vise, at jeg holder ord, hvad angår færdiggørelse af igangværende projekter.
Blomstersjalet er færdigt, det skal bare lige sømmes, presses, vaskes og spændes op.

Lige nu strikker jeg på Swiss Cheese, og jeg venter kun på, at det bliver langt nok, så det kan få en tur i vaskemaskinen. Det er ikke sjovt at lukke af og slå nye masker op i en uendelighed.
Desværre er min sorte frakke skiftet ud med en ny :-) og dertil passer et rødt tørklæde ikke, men så må det i gavebunken.

Jeg har lånt flere mapper gamle Marianne Isager opskrifter fra en kvinde, hvis mor havde en garnforretning. Det er ren nostalgi at sidde og kikke disse opskrifter igennem, men det giver også indsigt, både i modens udvikling, men især i Marianne Isagers udvikling som strikdesigner. Mange af opskrifterne er  Åse Lund Jensens bl.a den lange nederdel i firkanter.


Jeg kan læse at Åse Lund Jensen traf Marianne Isager på Skals håndarbejdsskole i 1973, hvor hun underviste og Marianne var elev. Marianne arvede i 1977 Åse Lund Jensens værksted.

Jeg gjorde den opdagelse, at den bluse, jeg lige har strikket, udkom i 1977 og da hed den Kosak. Nu går den under navnet 77, og det har så sin forklaring. Den er inspireret af en gammel model fra Nationalmuseet, kvinetrøje fra Fyn 1775, og den udgav Åse Lund Jensen i en opdateret udgave før 1977, der er ikke årstal på opskriften.
Jeg kunne vise jer rigtig mange modeller, som vi også kender i dag blot i en mere moderne udgave.

Hulkrusteknikken har Isager brugt et utal af gange og nu Helga, så det er faktisk et helt studium i strikkekunstens udvikling blot i de seneste år i DK.

Desuden ser man også teknikkens udvikling. Dengang var opskrifter skrevet på maskine og lidt i hånden. De nyhedsbreve Marianne sendte til sine forhandlere var håndskrevne og havde et meget personligt touch.

Så er det ganske vist

Så er der åbnet for tilmelding til strikkedagen i Ry d. 19. marts. På hjemmesiden  kan I se, hvad der sker på dagen, indhold i workshops m.v. Hjemmesiden vil løbende blive opdateret med billeder og tekst til den åbne café og salgsudstillerne.
Vi tror, at det bliver en spændende dag og håber på stor tilslutning.

Billederne er hentet fra workshops'ene.

2 ting jeg vil vise jer

 I november havde jeg et indlæg om at mine døtre også var med på nørkle-bølgen. Den yngste var hende med den største modstand. Hun holdt stand længe inden hun gav sig, men storesøster lærte hende at strikke bag min ryg, og nu er hun kommet så langt (se strømpen). Jeg mener selv at jeg bestemt ikke en mor som lægger pres på sine børn og da slet ikke i den alder, men der har måske været et indirekte pres om, hvad gode aktiviteter var.

Et par strømper til kæresten strikket i lækkert strømpegarn fra Fandango i Århus. Meri Sock hedder garnet og er håndfarvet.
Da hun købte garnet, var hun meget overrasket over hvor dyrt det er at strikke. Hun havde givet næsten 200 kr. for garn, og så kunne man jo lige så godt købe dem, som hun sagde.
Men der var købt 2 fed og det er 200 g, så der er til et par strømper mere.
Men at strikke efter en opskrift er som at lære et nyt sprog, det blev jeg mindet om igen.
Og så skal I lige have historien om to unge piger som var kommet med i en strikkegruppe på deres arbejdsplads. Gruppen bestod af mange rutinerede strikkere, og så de to unge uden erfaring.
De havde lært at forstå visse forkortelser, men nu stod de med et problem, kun næste møde i klubben kunne løse. I opskriften stod: r pinden ud. De strikkede på rundpind og havde adskillige gange prøvet at rette pinden ud, som der jo stod i opskriften. Men der skete ingenting, og hjælp var nødvendig. Behøver jeg at sige at der blev grinet meget over den misforståelse.
Historien er fortalt af en kunde i Tind's.

Se lige hvad man kan få ud af kasserede bøger!
På skolen har vi mange dygtige lærere og Ann-Berit er en af dem. Hun er ansat i biblioteket bl.a. og det hænder at vi må kassere en bog. Men hun smider den ikke bare ud, hun får gode ideer og dem får hun mange af. Nu er de gamle bøger smukke skulpturer og gad vide, hvad hun finder på med dem?
HER ses mange flere ideer, så vi må i gang med at udforske og udsmykke biblioteket med gamle bøger i en ny dimension.