Min mor på 88 har besluttet, at hun fremover kun vil strikke det, som glæder hende, og det er mønstre og farver. Derfor er hun i gang med selv at komponere trøjer, og her ser I den første. En lille cardigan tydeligvis inspireret af Christels Melontrøje, men med meget mere figur og pasfacon. Kraven er heller ikke så stor som på melontrøjen, og der er skuldersøm med belægning, så der er hold på det.
Ærmet har facon, så det sidder som et påsat ærme skal sidde.
Dette er førsteudgaven, der er nu taget tilløb til flere ændringer, så den mere får sit eget liv.
Mønster skal vi også have lavet, så man kan købe den som et strikkekit, hvis der viser sig at være interesse for det??
Desværre fik jeg ikke taget et billede af ryggen, men den er meget flot.
Den næste trøje skulle være en rigtig cardigan, som kunne egne sig til alle størrelser.
Den kom til at se sådan ud, og det var ikke helt som forestillet, men jeg synes nu, den er blevet fin.
Hun strikker uden de store tegninger eller opmålinger, faktisk kunne man kalde det at strikke efter gehør eller sådan noget, for det er fornemmelse og erfaring, der styrer, og det er jo ikke så ring' endda.
Den kunne vi også lave et mønster til, men min mor er skeptisk, tror du da at nogen ville være interesseret i den?
Tja, hvem ved?
Den næste trøje er i gang i helt nye farver. Mit udvalg er ved at være ganske omfattende, og det er nødvendigt med den idérigdom.
