søndag den 8. marts 2015

Fiberfest 2015 - en forrygende dag

Fiberfesten 2015 blev vist den bedst-besøgte af de 4, som inditl nu er afholdt. Det er vores fornemmelse, men vi ved det ikke, for vi har ingen registrering. Man kan komme og gå som man vil, og det er måske, det som tiltrækker folk.
Dannebrog strikket af Maja Høgh var en flot dekoration til arrangementet, og vi var glade for at kunne låne det.

Billedet her er fra kl. 10, og derefter havde jeg slet ikke tid til fotografering.

Udstillingsområdet var udvidet, da vi i år havde 21 udstillere, så der var virkelig meget at komme efter, og det gjorde folk. Der var fyldt lige fra morgenstunden. Ved frokosttide var det faktisk svært at få en plads ved bordene

Det var kun ganske få stande, hvor jeg kunne komme til at få et billede lige på det tidspunkt, her ses en af de nye udstillere, Elsebeth Banke fra Horn Skovgård. Elsebeth har gotlænderfår og forarbejder uld og skind. Garnet spindes på Hjelholt Uldspinderi og Elsebeth strikker sjaler, pandebånd, pulsvarmere mm. som hun sælger. Man kan også købe pelsulden, men kun i naturfarver.

Lotte Kjær deltog også for første gang i Ry med sine designs og specialgarn.

Magiske Garner og Dragenkunst var sammen om en stand. De kommer fra Sjælland og deltog også for første gang i Ry.
Der var kvinder fra nær og fjern, og en hel gruppe fra Estlandsturene dukkede op og havde et dejligt gensyn. Det sværeste ved at være arrangør er, at man ikke har tid til snakke rigtigt med de mange bekendte, som møder op, men det må gøres om en anden gang. Det så i hvert fald ud til at der blev råhygget ved bordene og i standene.
Se endnu flere på billeder på http://fiberfest.blogspot.dk/




15 kommentarer:

  1. Tak for en rigtig fin Fiberfest ! det var igen en fornøjelse. Det var hyggeligt lige at hilse på dig - jeg skal love for det er et flot arrangement, og det blev afviklet på smukkeste vis :o)

    SvarSlet
  2. Det ser fuldstændigt vidunderligt ud - jeg har kun ærgret mig over at jeg ikke kunne få det til at hænge sammen. Næste år kommer jeg.

    SvarSlet
  3. Very nice to see the pictures. Wish to be there.

    SvarSlet
  4. Jeg siger også tak for en skøn dag og et fint arrangement. Bestemt også lærerigt at deltage i et workshop. Denne gang var det udregning af raglan med Chalotte Tøndering.
    Jeg fik også hilst og sat ansigt på et par bloggere.

    SvarSlet
  5. Hvor ser det hyggeligt og og dejligt at så mange ønsker en stand hos jer. Jeg håber også at kunne kigge forbi næste år

    SvarSlet
  6. Jeg kan også sige tak for en god og inspirerende dag. Strikkehygge ved bordene og ny kunnen/viden via workshop. Flotte stande, der fristede og udvidede ønskesedlen til de næste projekter.

    SvarSlet
  7. Mon ikke det skal ind i kalenderen for næste år, for det ser dejligt ud

    SvarSlet
  8. Tak for en dejlig dag og det store arbejde I har lavet!
    Vi glæder os allerede til næste år :-)

    SvarSlet
  9. Tak for en dejlig dag og et fint arrangement:-) så hyggeligt med borde til snak og strik med andre strikkere. Synes det var nogle gode og inspirerende stande - og hvor er det skønt man bare kan komme og gå som det passer...

    SvarSlet
  10. Også et tak for en dejlig dag herfra,også vores indtryk at der var flere i år end sidste år,og uha vi glæder os allerede til næste år hvor vi kommer igen :))

    SvarSlet
  11. Det ser sandelig godt besøgt ud. Kan lige forestille mig den summen, der har været. Selv kunne jeg desværre ikke være der. ØV

    SvarSlet
  12. Jeg hører overalt at det var så flot et arrangement - og I har fortjent at det er velbesøgt. Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke nåede frem - tænk at få en skade lige på dagen - øv. Flaget er virkelig flot, især set med perspektivet ud i salen 😊

    SvarSlet
  13. Jeg hører overalt at det var så flot et arrangement - og I har fortjent at det er velbesøgt. Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke nåede frem - tænk at få en skade lige på dagen - øv. Flaget er virkelig flot, især set med perspektivet ud i salen 😊

    SvarSlet
  14. Tak for en dejlig dag. Det var et rigtig godt arrangement med masser af inspiration, hyggestunder med andre strikkere og god forplejning.

    SvarSlet
  15. For et arrangement du har vært med på å lage. Utvilsomt en suksess om jeg skal bedømme ut fra bilder og tilbakemeldinger fra besøkende på fiberFesten. Vi har ike tradisjon for slike store fiberfester i Norge, vi er i alle fall ikke like flinke til å organisere oss rundt dem. Mange blir små og veldig lokale. Er derfor veldig spent på koftefesten som skal avholdes i Trondheim i april. Vi er foreløpig 180 påmeldte. Ikke dårlig med tanke på at svært mange av er avhengig av fly, eller en svært lang tog-tur, (et par tror jeg kom helt fra Sverige), for å komme oss til samlingen.

    SvarSlet