I februar blev jeg ringet op af journalist Lise Petersen fra Hendes Verden. Hun spurgte, om jeg ville være være med i en artikel, som skulle handle om, hvad modne kvinder bruger den tredje alder til.
Foto Sara Skytte
Senere kom en journalist, Sara Skytte og tog billeder, og der blev taget mange. Hun valgte 4 ud, som jeg fik tilsendt med lov til at bruge dem, når artiklen havde været udgivet i bladet. Jeg skulle blot love at tilføje, hvem der havde taget dem.
Foto Sara Skytte
Foto Sara Skytte
Foto Sara Skytte
Artiklen bruges i denne uge (blad nr. 27)
I samme nummer bringes en artikel om Maja Høgh. Det er Maja, som har strikket det flag, vi fik lov at låne til Fiberfesten 2015 i Ry
Jeg kan i samme åndedrag fortælle, at Fiberfest 2016 finder sted lørdag d. 12 marts
Maja strikker gobeliner og har haft en usædvanlig karriere, som du kan læse om i bladet.
Lige nu udstiller hun på Gl. Estrups Orangeri, Herregårdsmuseet, Auning, Norddjursland. Gentænkte gobeliner fortæller stedets historie på en ny måde. Juli - september
Text-to-speech function is limited to 100 characters
Det er vist på tide at vise lidt om mit omtalte værksted. Men det er i fremgang.
Vi har håndværkere, og de er her næsten hver dag. Gavlen med det store vindue er næsten færdigt, og så der skal laves en terrasse udenfor. Træplankerne indenfor er kun arbejdsplanker, Vinduespartiet kommer til at stå helt frit.
Den gamle kampestensmur er forlænget med træ i sort plank.
Indenfor er vægge og lofter snart etableret, og som sagt, så kommer vinduespartiet til at stå frit, etageadskillelsen går ikke helt hen, og de sidste to fag er til kip.
Rummet ovenpå
Her ses den anden side og trappehullet er til venstre
Til gårdsiden bliver der et toilet/bad og et lille køkken.
Det bliver bare så godt, og som I ser, så er vi næsten færdige :-) i hvert fald til 1. september.
Trods regn og kølighed er der fine farver i mine blomsterkrukker.
Jeg har haft travlt på det sidste. Jeg har deltaget i 2 strikkeweekender lige i træk, og det har været en rigtig dejlig oplevelse. Først var jeg på Samsø til strikkecamp på Sælvigbugtens camping.
Det er 3. gang jeg er der, og Hanne Pjedsted og jeg deler hytte - det er den samme hytte hvert år, så når vi ankommer, så er "same procedure as last year".
Der er workhops, lidt salgsboder, og så hygger vi os ganske gevaldigt med mad, strik og dejlige omgivelser. Birte Snedker og hendes personale kræser om os, og menuen er den samme år efter år, Birte tør slet ikke lave om på den.
Jeg havde tre workshops og også en stand sammen med Hanne, og en af de fastboende på øen, Kirsten Bech, var så sød at passe den, mens vi underviste.
Når folk forlader pladsen søndag eftermiddag, har de fleste booket en plads til næste år.
Jeg kom hjem, pakkede ud og kunne begynde at pakke til den næste, som var Strikkecamp Storebælt
En havfrue pryder pladsen foran receptionen.
Det er sjovt at se broen fra en anden vinkel, for campingpladsen ligger lige ved broen, og man kikker ned på den, når man kører over broen
Der var pyntet op med strik mange steder og ved mange hytter.
Her et kik ind i hallen.
Kirsten Hvid er søster til indehaveren af stedet, og hun havde lagt en stort engagement i arrangementet. Der var mange aktiviteter og TV Øst kom forbi og optog strikkekonkurrencen.
I en ikke færdig hal var der 20 stande, så der var masser at kikke på.
Jeg havde workshops om formiddagen og passede min stand om eftermiddagen, søde mennesker tog sig af den om formiddagen. Der var en godt salg, og mange mennesker kom forbi.
Næste opgave bliver Strik og Akvarel på Ribe Ungdomshøjskole, men mere om det senere.
Text-to-speech function is limited to 100 characters
Jeg må lige gøre hørren færdig, for disse smukke farver hang til beskuelse, smukke douche farver
Og her er en brugsanvisning til behandling af hør.
Men ellers skal dette indlæg handle om Lis Ahrenkiel, da der er kommet en bog om hendes virke.
Forlaget skriver om bogen:
Lis Ahrenkiel– et liv med håndarbejde
Bogens fortællinger om et liv med håndarbejde tager udgangspunkt i en række nære erindringer, der rækker mere end 100 år tilbage i tiden. Kvinders forhold på landet, samfundets udvikling og det forandrede syn på folkeoplysningens rolle i samfundet leder frem til en omfattende og inspirerende introduktion til Lis Ahrenkiels egen indsats for at bevare og udvikle vores klassiske håndarbejdstradition inden for broderi og patchwork. Bogen er rigt illustreret til inspiration for alle, der er optaget af håndarbejde som kulturbærende faktor.
Der er en særudstilling på Hørvævsmuseet med Lis Ahrenkiels arbejder.
Billederne kommer uden kommentarer, bare til nydelse.
Text-to-speech function is limited to 100 characters
Søndag d. 31. maj var foreningen Seriøs Strik på Tur til Fyn. Vi skulle besøge Hjelholt Uldspinderi og høre Henrik fortælle om, hvordan deres dejlige garner bliver til. Det var en stor oplevelse at se og høre om processen, for det tænker man jo ikke så meget over, når man køber et bundt garn.
Her er han ved at fortælle om de forskellige uldtyper, merino og pelsuld. Han har selv 500 moderfår, men køber uld mange steder fra, og man kan også sende eget uld til fabrikken og få spundet sit eget garn.
Efter sorteringen sendes ulden til England for at blive vasket og farvet, og så kommer den hjem til Hjelholt igen for at blive spundet.
Et kik ned i fabrikken, hvor ulden ligger i store baller.
Denne grå bunke repræsenterer det ypperste indefor uld, det er nemlig moskusuld fra Grønland, og den skal igennem kartemaskinen.
Henrik har lige sat gang i maskinen, og det fyger med moskusuld. En fra selskabet stod lidt tæt på, og hun blev helt hyllet ind i uld, som klistrede til jakke og bukser, så vi måtte "plukke" hende bagefter.
Billederne viser ikke hele processen. De store hvide spoler er utvundet som pladegarn, og maskinen tvinder garnet, men det er stadig et entrådet garn.
Senere bliver det til totrådet garn. Det var virkelig lærerigt at se den process og alt det arbejde, der går forud, før garnet kan komme på hylderne i butikken, og vi kan nyde de smukke farver og fibrenes spil i de enkelte garner. Jeg vil håber, at vi i mange år fremover kan bevare uldspinderier i Danmark. Lige nu er der kun to tilbage Henrichsen i Skive og så Hjelholt.
Efter rundvisningen i spinderiet, var der naturligvis et besøg i butikken, men her fik jeg ikke taget billeder.
Derefter gik turen til Hørvævsmuseet på Krengerup Gods, hvor vi skulle indtage frokosten. Vi var efterhånden blevet MEGET sultne, så det var dejligt at få lidt i maven inden omvisningen.
I cafeen hang dette skue, og det er jo lige til at nyde de fantastisk smukke farver.
Museet drives udelukkende af frivillige og se deres program, det er et meget aktivt og levende museum. Mange af os havde ikke været der før, og igen forundres man over de mange aktiviteter, der er rundt om i Danmark. I udstillingen så og hørte vi om vævens udvikling fra oldtiden til 1960'erne, hvor Tommerup Væveri måtte indstille produktionen
En væv er et meget sindrigt system og der vævedes med hulkort
Vores rundviser, Anders havde været i lære i 2 år på dette museum. Han blev så fascineret af vævene, da han så dem første gang, så han meldte sig som frivillig.
Denne væv er jo et rent kunstværk
Her ses den plante det hele handler om - hør.
Men besøg selv dette fine museum, og hvis manden ikke vil med ind, så er der et Skoda museum i en tætliggende bygning.
Turen dertil er også smuk, Fyn er Danmarks have, og syrenerne stod i lange rækker og blomstrede.
Tak til arrangørerne for en meget fin tur.
Text-to-speech function is limited to 100 characters
