søndag den 30. oktober 2016

strikkecafé og kursus

På tirsdag d. 1. nov. er der strikkecafe kl 14 - 17 og alle er velkomne.
Der er mange nye modeller, som kan studeres og prøves.
Vi øver en strikketeknik, som kan være med at perfektionere dit strik fremover, og der er kaffe og kage. Det koster 30 kr at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Dette smukke mønster er anvendt på et sjal - kom og undersøg det nærmere.

Onsdag aften d. 2. nov. er der workshop i patentstrik, og der er ledige pladser. Læs mere her.

På højskole i Tisvilde

Jeg har været på højskole en uge - ikke en almindelig højskole, men næsten. Tisvilde Højskole drives af frivillige, der er 60 tilknyttet skolen og kun 4 ansatte. Det er ganske imponerende!
De arrangerer noget, de kalder Strikkestafetten, og 3 gange om året gives stafetten videre til et par undervisere, og i uge 43 var det Hanne Pjedsted og undertegnede.

Mellem strikkelektionerne gik vi tur i området og så på stranden og byen.

Der var 42 kursister, og de var meget lærenemme og interesserede, og stemningen var god hele ugen.


I Tisvilde findes der stadig små badehuse på stranden. De går i arv fra familie til familie, og er ikke til at få fat i - fik vi fortalt.


Vejret var dejligt, og i middagspausen kunne vi nyde solen i det lille orangeri.

Torsdag aften var der festmiddag og et lokalt band kom og spillede for os - meget underholdende.

Strikkepindene var i brug under musikken og vippede i takt.
Det var en dejlig uge med mange dedikerede strikkere.
 Hold øje med programmet på højskolen, hvis du skulle få lyst til en uge med strik.

torsdag den 20. oktober 2016

Endnu en strikkerejse til Estland

Jeg har netop slået en strikkerejse til Estland op igen. Læs om turen her. Der er så meget at se og lære i Estland, og farverne er helt fantastiske. På nuværende tidspunkt er allerede 2/3 af pladserne solgt.

Turen foregår i juni 2017, og jeg håber, at vi får samme skønne sommervejr, som vi havde på turen i år. Billedet viser, hvordan vi transporteres rundt på den lille ø Kihnu.
I det hele taget har jeg været helt usandsynlig heldig med vejret på mine arrangementer. Weekendkurset i september "Design dit eget sjal" var også velsignet med skønt sensommervejr, og vi kunne nyde solen og udsigten fra terrassen. 
I den første uge i oktober var der kursus i sommerhuset og 14 damer strikkede hver formiddag og aften og.....
om eftermiddagen var der gåture i området og besøg i lokale butikker. Her går vi tur ved Ringkøbing Fjord på den ny-indviede Bakkes Dæmning. Det var fantastisk med 4 dages stålende sol fra morgen til aften i oktober.
På strikkefronten har jeg fået strikket denne model fra Annette Danielsens nye bog Knitting Fools.
Modellen hedder Åbent Sind.
Den er strikket i Lambswool og Babyalpaka - en fantastisk blød kvalitet. Materialer til str. M koster 285 kr.