søndag den 30. oktober 2016

På højskole i Tisvilde

Jeg har været på højskole en uge - ikke en almindelig højskole, men næsten. Tisvilde Højskole drives af frivillige, der er 60 tilknyttet skolen og kun 4 ansatte. Det er ganske imponerende!
De arrangerer noget, de kalder Strikkestafetten, og 3 gange om året gives stafetten videre til et par undervisere, og i uge 43 var det Hanne Pjedsted og undertegnede.

Mellem strikkelektionerne gik vi tur i området og så på stranden og byen.

Der var 42 kursister, og de var meget lærenemme og interesserede, og stemningen var god hele ugen.


I Tisvilde findes der stadig små badehuse på stranden. De går i arv fra familie til familie, og er ikke til at få fat i - fik vi fortalt.


Vejret var dejligt, og i middagspausen kunne vi nyde solen i det lille orangeri.

Torsdag aften var der festmiddag og et lokalt band kom og spillede for os - meget underholdende.

Strikkepindene var i brug under musikken og vippede i takt.
Det var en dejlig uge med mange dedikerede strikkere.
 Hold øje med programmet på højskolen, hvis du skulle få lyst til en uge med strik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar