Jeg købte lidt impulsivt 18 kg hampgarn i disse farver, mest af de to blå.
Da pakken ankom, blev jeg lidt betænkelig, for hvad kunne det mon bruges til?
Var det et køb helt ude i hampen?
Men så fik jeg min mor til at strikke denne model i hamp og lambswool, og jeg var meget tilfreds med resultatet. Hamp er blank og blød og meget bedre end forventet.
Ideerne blev flere og her er den strikkes sammen med Premia, silk mohair i to nuancer, så de danner striber. Ribben har fået et lille tvist, så den ser dekorativ ud.
Modellen hedder "modsætninger mødes"- to meget forskellige garntyper i skøn forening.
Jeg er virkelig begejstret for den kvalitet, den er let og har tyngde på en og samme tid
Der er mange muligheder for at blande farver. Her ses 4 nuancer, som alle vil være fine sammen med den lyseblå hamp.
Hampen løber 325m/50 g og koster 40kr.
Jeg er allerede i gang med en langærmet bluse med farve 46 (den mørkeste på billedet) men find den på hjemmesiden, her er farven mere naturtro.
Den vil være perfekt til en dansk sommeraften, hvor køligheden er ved at lægge sig.
Så summa sumarum, jeg er glad for mit indkøb- og jeg har gjort flere siden!