Fanø fortsat

Jeg fik bl.a købt dette lille strikkekit til hals- og håndledsdisser fra Lene Kastrup - Uldsund. Jeg skal lægge det frem, når det bliver færdigt.

Christel Seyfarths farvesammensætninger er enestående og rene farveorgier. Her et lille udsnit:

Dette sjal lidt mere dæmpet

Fra Lone Bullingers udstilling - en fantastisk flot kreation - her nærmest korsfæstet på væggen.

Vi nåede det meste, fik set alle udtillingerne,rørt ved alle interesente emner, men deltog så kun i en workshop.

Der er en vældig interesse for strik og mange har søgt forgæves at komme med som deltagere til dette arrangement. Christel fortalte, at hun vil arrangere festivalen hvert andet år. I år var 3. gang, og det er et stort arbejde.

Webstrikkernes festival er en anden, og som det ser ud kunne der være flere, hvis nogen tog initiativ til at arrangere. Man kunne vel også tænke sig mindre arrangementer, hvor man lærte af hinanden, bare muligheden for at være sammen med ligesindende var til stede, og nogen udstillere kunne man vel altid skaffe.....

Men alt i alt en god oplevelse.

Strikkefestival Fanø

Nu har jeg så oplevet min første strikkefestival, og mine børn har moret sig over at jeg skal deltage i en sådan. Jeg ved ikke, hvilke billeder de har fået på nethinden, men ordet festival giver sikkert helt faste associationer hos dem - måske noget med midaldrende damer med strikkepinde og garnnøgler strittende ud af lommer for og bag og så sving i rumpetten......

Jeg ved heller ikke helt hvad jeg selv havde forestillet mig, men i hvert fald noget med strikkende damer over alt. Men nu ved jeg, at det er damer i et væld af striktrøjer, sjaler, veste og hænderne fulde af poser og tasker med endnu mere garn til lageret derhjemme.

Vi deltog i Sabine Buckos workshop Dansk Dobbeltstrik. Hun er tysk strikdesigner og meget optaget af dansk striktradition. Der var et overtal af tyske damer med på denne workshop, noget de åbenbart ikke har mulighed for i hjemlandet.

Fredag aften var der foredrag og modeopvisninge med bl.a Diana Borgnyardottirs kreationer i færørsk uld. Billedet nedenunder er fra hendes stand i forsamlingshuset, hvor vi kunne mærke, se og prøve hendes lækre modeller.

Vi skulle jo også have noget at spise, og jeg ved ikke om gæstebuddet kom bag på servitricen i Nannas Café ( det hed den ikke men noget i den retning) I hvert fald var hun meget hektisk, da folk myldrede ind ved 12 tiden, men kaklerne og maden var der ikke noget i vejen med.

Så havde vi fået kræfter til den store rundtur i alle tilbuddene i forsamlingshuset og den gamle skole, og der var rigtig meget at se på og rigtig mange mennesker. Jeg håber at udstillerne fik solgt godt, interessen manglede i hvert fald ikke.

Det var svært at komme til at fotografere med mindre at du gerne ville have ryggen af 50 damer, men her lykkes at fange Uldgårdens stand.

Dette er Lotte Kjærs spændende stand

Klitrose fortsat

Så langt er jeg kommet, og det skal ikke være længere, så jeg er begyndt på kanten. Det har været meget spændende at strikke, da du ikke kender farvesammensætningen, før du strikker, men det betyder, at det næsten er altopslugende, for man skal lige have en række og en række mere med - og jeg der troede at dette strikkeri ville trække i langdrag. Men jeg er selvfølgelig ikke færdig endnu, kanten er omfangsrig.

Jeg mødte en pige på strikkefestivalen, som også var i gang med et Christel Seyfarth sjal og det var sjovt at se vores sjaler sammen, hun havde en helt anden strikkemåde, så udtrykket blev forskelligt, og det er jo der er dejligt med det håndlavede - ikke 2 er ens.

Nu strikker jeg så kanten, som skal være sort med rødt og på bagsiden sort med grønt. Jeg har været i tvivl om jeg skulle bruge den sorte, da jeg synes at den gør sjalet lidt tungt, men jeg har svært ved at finde alternativer som dur, så nu bliver det sådan.

Min første og eneste Kaffe Fassett

´
Jeg tror, at vi skal helt tilbage til først i 90'erne, hvor jeg købte mit første strikkekit, og det var en Kaffe Fassett trøje, Blue Diamond. Jeg tog tilløb flere gange, for den kostede 700 kr. og det var uhørt mange penge dengang, i hvert fald for et stykke strikketøj. Endnu værre blev det, da jeg skulle rive garnet i meterlange stykker og først derefter strikke med det. Enderne blev strikket ind, det var også noget jeg skulle lære.
Og her ligger den så, lige taget frem af skabet og næsten ubrugt, for en kort model i temmelig tykt garn er slet ikke noget for mig, og var det heller ikke i 90'erne. Jeg købte den, fordi jeg måtte prøve en af hans modeller, og farverne var og er stadig så flotte.

Her ses de blå diamanter tydeligt.



Og så har jeg været ved symaskinen! Meget opmærksomme læsere kan huske, at denne kjole blev klippet i vinterferien, og endelig langt om længe fik jeg den syet. Længden blev cuttet lidt af, så nu bruges den over et par lange bukser. Farven er mere klare end på billedet. Snittet er fra Onion.

100 kvinder og Hanne Falkenberg

Hanne Falkenberg fortalte for 100 kvinder om sit liv med strik. Først tilbragte hun mange år i Norge, hvor hun var strikdesigner for forskellige uldgarnsfirmaer. Senere flyttede hun til Danmark, og først i 90'erne udviklede hun den strikkekunst vi kender hende for i dag, retstrikning, strik kun med en farve af gangen, fantastisk pasform og spændende snit. Det skal lige siges, at hun er selvlært, hun er udlært laborant!
Efterhånden som foredraget skred frem, demonstrerede hun den ene model efter den anden ved at hive en trøje frem fra bunken eller rive den ned fra en af ginerne i hurtige, abrupte bevægelser, mens hun fortalte om dens tilblivelse, ide og mønster.
Hun er det rette fremviser af eget design, alt ser godt ud på den høje, slanke dame!


Bagefter blev hendes mange modeller prøvet, mærket efter, diskuteret og købt ind hos Ønskegarn, som var medarrangør sammen med tekstilprojektet Tråd. Vi var i Silkeborg Museums smukke foredragssal.
Jeg fik købt den nye model Viktoria. Hun havde den med i 2 farver, violet og grå. Den violette var flot, men den grå var elegant, så den valgte jeg.
.
Og se så lige denne smukke morgenrøde - taget kl.6.30 her til morgen.

Klitrosen vokser

Så kom jeg på rundpind og nu rykker det, men omgangene bliver også længere og længere og længere, så det er strik over tid - måske bliver det færdigt til jul......

Da jeg skulle strikke rundt, slog jeg 6 masker op, som skal bruges til opklip, når sjalet er færdigstrikket. Den anden farve bliver strikket med i lus. Så bliver trådende ikke så lange, når det klippes op. Mon jeg tør sætte saksen i, når jeg kommer så langt??????

så er jeg i gang

Så er mit store strikkeprojekt kommet dertil, hvor jeg kan få det på rundpind ahhhh! jeg er ikke gode venner med mønsterstrik på vrangpinden. Men det er et stort arbejde at strikke dette sjal, der er mange ender som skal hæftes efterfølgede, men det må tage den tid det tager, jeg skal jo ikke bruge det i næste uge.

Mols Bjerge - en søndag i september

Her ser du hvorfor Mols Bjerge er blevet nationalpark i Danmark. Det er det flotteste område vi har. Billederne er fra området ved Trehøje

Efterår - kom an!

I går, hvor efteråret var over os, fik jeg min Jo Sharp-striktrøje gjort færdig. Garnet hedder Silkroad Aran Tweed, 85%uld, 10% silke og 5% cashmere, så det er rigtig lækkert.

Knapperne er af horn, og måske er det bare spidsen af et horn, hvori der er boret 2 huller. Jeg er godt tilfreds med resultatet og glæder mig til at varme mig i den en kold efterårsdag.