FÆRDIG!

PÅ en dejlig morgen som denne, hvor man får en time foræret -sådan føles det i hvert fald ,har jeg fået 2 ting færdige.

For et stykke tid siden købte jeg huemønster af Ruth Sørensen, og jeg skal love for at man får noget for pengene. Her var opskrifter på mange huer og i forskellig udgave. Jeg har strikket denne i supersoft. Der er rib og rullekant til ombuk, så den sidder godt på hovedet.

Men ellers er det jo mit sjal det gælder. Nu er det vasket og spændt ud, og jeg starter med bagsiden på spidsen.

Dette sjal er strikket for at afprøve et stort mønster med forholdsvis stor afstand mellem mønstrene. Det betyder, at man nemmere kan komme til at se bagsidetråden, og man skal være meget opmærksom på låsningen af tråden, hverken for stramt eller for løst.

Selve rosen fylder 33 felter, så det er noget mere end de sædvanlige 15 -19 et mønster normalt spænder over, når jeg har strikket sjaler.

Sjalet måler 1,05 m i længden og 2,44 m i vingefang. Det vejer 420 g strikket i supersoft fra Rennie.

Det er mit 6. sjal, og på Ravelry er jeg ved at vise dem alle i Galleri.

Nu er det vist tiden, hvor jeg skal til at sælge ud af dem og mange har spurgt, om de kan købe. Det jeg har haft flest henvendelser på er sjovt nok Blå Blomst.

Jeg håndvasker sjalet op i uldvask, kommer det i vaskemaskinen, hvor det bliver skyllet på skåneskyl og derefter centrifugeret i 2 min.

Så spændes det ud på gulvet (et lagen lagt ovenpå gulvtæppet) og alle mål bliver kontrollet. Jeg sætter kun nåle i spidserne. I dag vil jeg glæde mig over det færdige resultat og tage på familiebesøg.

Sjal med store roser

Mit rosensjal nærmer sig sin afslutning. Den sidste omgang på mere end 600 masker er lukket af, og nu skal det sømmes. Jeg tror, det bliver flot!

Hvad mødre kan....

I dag var jeg inviteret ned i håndarbejdslokalet for at se, hvad en mor skulle undervise 7. klasse valgfag i. Det var flotte tasker, punge og etuier i flettede kulørte papirstrimler med bogbinderplast yderst.

Her ses gæstelæreren som har stillet sig til rådighed 2 gange i træk. I dag drejede det sig om valget af papir til strimlerne og fremstillingen af dem. Næste torsdag skal eleverne lære teknikken.

I en betrængt tid økonomisk for folkeskolen hilses sådanne projekter velkomne :-)

Jeg har strikket nok en vest i denne model, da jeg synes den er yderst klædelig og dejlig lun med den store krave.

Den er strikket i en tråd Loden og en tråd silke og merino Duogarn på pind 5½. Modellen findes her, men strikkefastheden er lidt grovere end angivet i opskriften.

Vævede tæpper

Det var ikke meget kunsthåndværk vi så. Men I en lille by så jeg et museum, som indeholdt kunsthåndværk fra øen. Jeg gik derhen, men troede at der var siesta og dermed lukket som alle andre steder fra 13 - 16.30. Men døren var åben og fra værkstedet lød der høje dunkelyde fra en væv. En enlig væver kunne ikke forlade sit arbejde, hun var lige midt i noget....... det føltes så velkendt!

Det var en udstilling med et arbejdende værksted, hvor der blev holdt liv i de gamle vævetraditioner på øen. Jeg har ikke meget forstand på vævning, og hun kunne kun få ord engelsk, så kommunikationen var begrænset, men jeg kunne beundre de smukke tæpper.
Øen har et stort fårehold, men vi så kun lidt uld og garn. Jeg kikkede naturligvis efter strikbutikker, men dem var der vist ingen af. Kun et enkelt sted fik jeg øje på garnreoler bagerst i en lille butik, men fik det ikke undersøgt nøjere.

Sardinien

Efterår, 17 - 19 grader og sol og skyer. Det var vejret på Sardinien de dage, vi tilbragte der.

Det er en meget smuk ø på størrelse med Jylland, og vi koncenterede os om den nordlige del, hvor vi boede.

Udsigt fra vores vindue til den gamle bydel i Alghero.

Vi kørte og gik mange flotte ture i det dejlige landskab i sol med en frisk vind.

Vinen var ikke høstet alle steder. Vi smugsmagte på druerne og tror, at der kommer en god vin ud af dem.

En by med en borg på toppen. Man undres hver gang over, hvordan det kunne lade sig gøre at bygge der tilbage i 1200-1300 tallet.

Sardinien har en dramatisk historie med mange agressorer.

Vandet har en fantastisk farve og der var klippekyst de fleste steder.

Det var dejligt med lidt afslapning i nye omgivelser. Ryanair er noget af en oplevelse. Alle har nu en lille kuffert i den tilladte størrelse med som håndbagage, og vi havde ingen problemer med secutity. Strikkepinde, creme, make-up... alt gik glat igennem.

Men på flyet var der næsten ikke plads i boksene til folks håndbagage, så der var en skubben og puffen for at komme til for at få plads til det hele. På vejen hjem oplevede vi at folk fik en bounty tilbage i stedet for en euro. Dem har vi ikke flere af.......var stewardessens svar, når folk protesterede. Gad ide om vi også kunne betale med en bounty, det var der desværre ingen som prøvede.

Hvor besværligt!

Vi skal nogle dage til Sardinien, og da jeg bestilte rejsen over nettet, syntes jeg at det smart ikke at skulle have en stor kuffert med, vi kan nøjes med en kabinestørrelse. Vi behøver ikke stå og vente ved bagagebåndet, men kan gå direkte ud til den lejede bil.

Men da jeg så skulle boarde over nettet, gik det pludselig op for mig, hvad vi nu står i.

Alt toiletgrej skal nu være i de tilladte mængder, og det skal være i gennemsigtigt emballage. Nå pyt tænkte jeg, så køber vi i den toldfrie, men hvad så med hjemrejsen, vi kan ikke få det med hjem?

Nej, der er ikke andet at gøre, end at få fat i det nødvendige udstyr, og her er det så. Det lokale apotekudsalg var så flink at give mig nogle vareprøver med i købet.

Så må vi se, om vi kan overholde alle bestemmelser. Strikketøj på træpinde tror jeg ikke bliver et problem, det var det i hvert fald ikke sidste gang.

Men ellers starter efterårsferien i Tind, hvor jeg står i butikken i morgen. Der er gode tilbud hele ugen.

God ferie til alle jer, der er så heldige.

Lige hvad jeg har savnet!

Jeg har fået en mønsterholder, og den fungerer. Nu forskubber linealen sig ikke længere på mønstret, for den er magnestisk og sidder godt fast på pladen. Jeg bestilte den søndag aften her
og i dag lå den i postkassen. Det må siges at være hurtig ekspedition.

Isagertrøjen 77 har fået knapper og er klar til brug

Den har en fin halsudskæring, så den tror jeg, at jeg bliver glad for.

Workshop hos Tind's

Nu har jeg så haft min første workshop hos Tind Tekstil og Kunst, og andre må jo bedømme hvordan jeg slap fra det, men min egen fornemmelse siger ok. Men næste gang skal jeg vist differentiere lidt mere. Det er en stor mundfuld, hvis man ikke er fortrolig med mønsterstrik.

Dette billede viser Malthersersjalet som min mor er ved at strikke til butikken. Nu mangler "blot" kanten, men den måler også 10 cm og den skal jo være dobbelt, så der er stadig mange masker at strikke.

Kursisterne kom på arbejde. Begyndelsen på et sjal er den vanskeligste, men hvis man kan det, kan man også resten.

Nogen havde købt et kit til et sjal, andre øvede sig og overvejede, hvad teknikken skulle bruges til.

Men der var også plads til smil og småsnak ved bordene.

En kop kaffe havde vi næsten ikke tid til......

3 af mine 5 færdige sjaler på rad og række. Jeg blev spurgt, hvor længe jeg havde strikket denne teknik. Jeg blev faktisk helt forskækket, da jeg opdagede, at det var i september 09, jeg købte det første kit og fik strikket Klitrosesjalet, men det siger jo noget om, hvor optaget jeg er blevet af farver og mønstre, så jeg slet ikke kan få holdt igen.



Næste workshop løber af stablen 20. nov. og den er dobbelt, altså både en formiddag og eftermiddag.

Pulsvarmere af yakokse-garn

Jeg har fået et par ting færdige fra de sidste garnindkøb. Isagertrøjen 77 mangler blot et par knapper, så kommer den på bloggen.

Pulsvarmerne er strikket af det blødeste yakoksegarn købt på Rødding Højskole for nogle weekender siden. Yakoksen kan klare hårde kuldegrader helt ned til -40 grader, men det håber jeg ikke disse skal udsættes for.

De sidste georginer fra min mors have. Jeg har 3 buketter, som pynter i huset.

Men ellers er min strikkeevne nedsat for tiden. Jeg har ondt i musklerne især på venstre arm - det må være den lille rotation man laver ved strikning. Mon jeg kan hækle i stedet? venstre arm holdes da vist næsten i ro......

På lørdag skal jeg have min første workshop i strik a la Christel Seyfarth ude hos Tinds, så da skal jeg helst være funktionsdygtig, men det går vel også. Der er booket hele 3 hold, og næste gang d. 20. nov. skal jeg have 2 hold på samme dag, så der er en voldsom interesse for mønsterstrik. Jeg kan se at flere garnbutikker holder den slags kurser.

Laboratorium

Giv 19 danske designere en æske med utraditionelt garn, så kommer der noget spændende ud af det. De har haft bl.a papirgarn, hestehår omviklet med bomuld, krympegarn, lamelgarn og chenille til deres rådighed, og det hele i hvidt.

Dette er en stor vandmand med lange tråde, men ellers lader jeg billederne tale for sig selv. Det er så smukt, let og luftigt.

Udstillingen kan ses på Silkeborg Museum indtil d. 17.november sammen med udstillingen om svensk strikketradition af Britt-Marie Christoffersson. Det er Garnindkøbsforeningen af 1998, som har iværksat Laboratorium.