mandag den 4. oktober 2010

Pulsvarmere af yakokse-garn



Jeg har fået et par ting færdige fra de sidste garnindkøb. Isagertrøjen 77 mangler blot et par knapper, så kommer den på bloggen.

Pulsvarmerne er strikket af det blødeste yakoksegarn købt på Rødding Højskole for nogle weekender siden. Yakoksen kan klare hårde kuldegrader helt ned til -40 grader, men det håber jeg ikke disse skal udsættes for.
De sidste georginer fra min mors have. Jeg har 3 buketter, som pynter i huset.
Men ellers er min strikkeevne nedsat for tiden. Jeg har ondt i musklerne især på venstre arm - det må være den lille rotation man laver ved strikning. Mon jeg kan hækle i stedet? venstre arm holdes da vist næsten i ro......
På lørdag skal jeg have min første workshop i strik a la Christel Seyfarth ude hos Tinds, så da skal jeg helst være funktionsdygtig, men det går vel også. Der er booket hele 3 hold, og næste gang d. 20. nov. skal jeg have 2 hold på samme dag, så der er en voldsom interesse for mønsterstrik. Jeg kan se at flere garnbutikker holder den slags kurser.

2 kommentarer:

  1. Synd med den arm. Og sikke nogle flotte pulsvarmere!!

    SvarSlet
  2. Flotte pulsvarmere.

    God bedring med armen, må da håbe at du bliver klar til dit strikkekursus på lørdag !!!

    SvarSlet