mandag den 14. april 2014

Eksperimenter



Min mor eksperimenterer. Hun vil strikke en poncho i mønster, som er åben ned foran. Det er ryggen vi ser her. Mønstret laver hun efterhånden, som hun kommer frem. Farverne er, hvad der var i kurven, men det er jo kun en øvelse, som hun siger.
Jeg har været der i dag for at se på anstrengelserne, og vi har foretaget visse tilretninger.
      
Men jeg synes, der er mange gode ideer. Der bliver taget ud før og efter de ensfarvede masker ned gennem arbejdet, og der er en vrangmaske på hver side, så kan man ikke se udtagningen. Masken mellem de to lodrette striber er skiftevis en ret og en vrang.
Der kan vist blive en habil designer ud af hende den 90 årige! Vi må se, hvad det ender med, for der er flere valg, som skal tages.

                                     
Når hovedet bliver for træt, strikkes der på dette arbejde. Stedmoderblomster i dejlige farver. Der skal bare strikkes lige op, det er et bestillingsarbejde fra mig. Eneste ulempe: der skal skiftes mønsterfarve temmelig ofte.

   
I morgen skal jeg have fat i planteskeen. Alle disse dejlige løgplanter skal fordeles i krukker og bede. Der bliver forår i min have og i mit sind uanset vejret.

13 kommentarer:

  1. Så herligt at din mor har mod på at eksperimentere med nyt strik. Det er bare så flot det hun laver. Både forsøget og stedmoderstrikket.

    SvarSlet
  2. Det ser godt ud.... Jeg er meget spændt på, hvordan jeres poncho kommer til at se ud! Kreativitet har ingen alder.... men måske årene giver en større "erfaringsbank" at tage fra?
    God påskeplanteferie.

    SvarSlet
  3. Hun er da helt fantastisk dygtig, din mor :-)) Glæder mig til at se at I kommer med denne gang.

    SvarSlet
  4. Følger spændt med i strikkepigens anstrengelser,og så lige et smukt sjal mere, elsker de smukke stedmoderblomster

    SvarSlet
  5. Det er altså så imponerende med din mor ! og en dygtig designer - det er hun. Det er en rigtig smuk bort - og en god idé med de udtagninger. Og hvor bliver stedmoder-sjalet da bare smukt. God fornøjelse med forårsplantningen ! - og god påske.

    SvarSlet
  6. Utrolig mor du har. Det giver håb for os andre at se, at man stadig kan strikke så smukt i så høj en alder, det er simpelthen imponerende. Blomstersjalet er ligeledes superflot. Det er tydeligt at se, hvor du har dit talent fra.

    SvarSlet
  7. Hej Bodil
    Blev så glad i dag.
    Skulle lige på biblioteket og aflevere og afhente bøger inden påskeferien.

    Hvad skuer mit øje da jeg træder ind i bogsalen......

    Skønne strikkede sjaler, strikket af dig.
    Smuk smuk udstilling.

    Skønt at kunne få lov til at nærkigge på de fine ting.
    Rigtig fint lige at kunne se, inden jeg selv skal i gang med det sjal jeg købte ved dig sidste år eller forrig år. (Har desværre ikke haft tid og energi til at få startet op endnu)

    Mange glade strikkehilsner
    Dianna, DiSign-Keramik

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt at høre at du syntes om udstillingen. Tak for dit indlæg,

      Slet
  8. Hvor er hun altså bare dygtig din mor. Dejligt at hun stadig er så kreativ trods sin høje alder. Det er rigtig spændende at se hvad de fine ting hun er i gang med kommer til at se ud når de er færdige. God påske til jer.

    SvarSlet
  9. Hun er simpelthen utrolig - det er den flotteste "øvelse" jeg længe har set :-) Du må hilse hende og sige, hun har mange fans her i blogland ;-)

    Vidunderlige forårsblomster - jeg har ladet mine blive i drivhuset i dag, jeg synes det er lidt synd for dem at lukke dem ud i den hårde vind, vi har heroppe nordpå. Så kan jeg sidde og se foråret i drivhuses, her fra mit kontor :-) Heller ikke så ringe endda ;-)

    Rigtig god påske til dig og din mor, Bodil

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro at hun læser med, hver gang der kommer en kommentar.
      Jeg kan også lige nå at sende en påskehilsen til dig og din familie.

      Slet
  10. Jamen Bodil - sikken en mor du har! Det er 2 meget smukke stykker håndarbejde hun har gang i.

    Når hun skal slappe af strikker hun stedmoderblomster! Det vil for mig være et udfordringende stykke strikketøj.
    Det er iøvrigt nok et af de fineste blomstermønstre jeg har set!

    Glæder mig til at se begge dele færdige.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja håber at jeg også kan holde gang i hovede og hænder lige så længe som min mor, og vi er jo godt i gang. Det er i hvert fald sjældent at hænderne hviler sig her i blogland

      Slet